I hele 2018, og sikkert i flere år frem, har jeg planlagt et stort skriveprojekt, med at poste artikler på og omkring datoer, hvor der fandt en ekstraordinær ufo-observation/hændelse sted rundt om i verden (fra hele ufologiens historie). Jeg er heldig, hvis en ufo-historie nogenlunde passer med udgivelsen af artiklen, som finder sted hver søndag. Så spørger du sikkert – hvorfor udgiver du dem så ikke på de andre dage? Nej, fordi de her artikler er der temmelig meget kød på (kræver en uges arbejde, mht. efterforskning og udvælgelse af kilder, videoer, osv), og de vil blive opdateret med nye informationer på et senere tidspunkt (så regn med at visse ting ikke er med i artiklen pga. for meget materiale). Jeg påstår ikke, at de er komplette eller fantastisk skrevet, men er bare et forsøg på at oversætte fra de bedste kilder (typisk eng/am. links), for at kunne fortælle hele/størstedelen af historien i et kronologisk overblik. Så alt afhænger naturligvis af hvor mange detaljer der er i en observation – og i de mest virale historier mangler der jo næsten ikke noget!

Men jeg håber du vil finde artiklerne interessante nok til at læse færdig, og du er velkommen til at kontakte mig ved at skrive en kommentar på den relevante artikel du har ris/ros eller kommentarer til. Hold musen over teksten på den sag du vil læse mere om og klik for at komme til siden 😉

God fornøjelse.

2018

Januar

Søndag d. 07. januar:
1948-01-07 Thomas Mantell hændelsen
US Air Force sendte en jagerpilot for at undersøge en UFO-observation over Fort Knox, Kentucky; hans fly styrtede ned og piloten blev dræbt, mens han forfulgte UFO’en.
Download:
1948-01-07 Thomas Mantell hændelsen (PDF)
1948-01-07 Thomas Mantell hændelsen (Word)

Søndag d. 14. januar:
1953-01-14 Robertson Panelet
Over fire dage, blev et ad hoc panel af en række videnskabelige konsulenter og specialister, samlet, for at skabe et overblik over det “uidentificeret Flyvende Objekt”-problem.
Download: (under udarbejdelse)

Søndag d. 21. januar:
1996-01-20 Varginha, Brasilien
En række ufo-observationer over Minas Gerais-området skabte panik og medieomtale, da folk begyndte at rapportere “mærkelige væsener” i den lille by Varginha. Sagen omtales som “Brasiliens Roswell”.
Download: (under udarbejdelse)

Søndag d. 28. januar:
1967-01-25 Betty Andreasson Affæren
Betty Andreasson og hendes familie besøges angiveligt af rumvæsener, som bortfører Betty mens et rumvæsen bliver tilbage i deres hus og holder resten af familien i trance.
Download: (under udarbejdelse)

Februar

Søndag d. 04. februar:
1977-02-04 Broad Haven UFO hændelsen
En gruppe på 14 elever i Broad Haven skolen i South Wales,  England, påstod at et cigarformet fartøj var landet nær skolen, hvor en “sølvskabning” viste sig.
Download: (under udarbejdelse)

Søndag d. 11. februar:
1945-02-07 UFO-jagt over Stillehavet
Under Koreakrigen foretog Lt. Commander Norman P. Stark en patruljeflyvning d. 7. februar, 1945, i en Grumman F6F Hellcat for USS Wasp, da han og hans gruppe en time senere fik en advarsel om nogle “bogies” i 30,000 fods højde (omkring 6 km). De blev dirigeret knapt 25 km mod vest fra flåden, hvor radaren havde fanget noget. Da de ankom til stedet, var der intet at se. Men så fik de øje på noget, der blinkede i sollyset, da det faldt ned mod jorden…
Download: (under udarbejdelse)

Søndag d. 18. februar:
1954-02-18 “Mars-manden” fra Lossiemouth
Cedric Allingham skrev bogen “Flying Saucers from Mars” (1954), hvori han beskriver mødet med piloten i et rumskib fra Mars. Man spekulerede allerede tidligt over, om Allinghams historie mon var opspind, og at han ikke var den, han udgav sig for at være. Tre årtier senere blev det omfattende fupnummer afsløret. Det var tilsyneladende et påfund af den britiske astronom Patrick Moore og hans ven Peter Davies.
Download: (under udarbejdelse)

Søndag d. 25. februar:
1942-02-24 Slaget om Los Angeles
USA var sidst i 1940’erne bekymret over rapporter om “flyvende objekter” og ildkugler, osv, der blev rapporteret mange steder i Nordamerika og i andre lande, hvor vigtige slag under krigen fandt sted. Et af disse fandt sted om aftenen tæt på midnatstid den 24. februar, 1942, i Los Angeles, hvor mange mennesker var vidner til sære lysfænomener og objekter, som  det amerikanske militær prøvede at skyde ned, dog uden held.

Marts

Søndag d. 04. marts:
Søndag d. 11. marts:
Søndag d. 18. marts:
Søndag d. 25. marts: