NORDAMERIKA

TIDSLINJE:

1917Wright-Patterson Air Force Base i Ohio blev åbnet øst for Dayton i Greene og Montgomery amterne. Wright-Patterson AFB blev først etableret i 1948 som en fletning af Patterson og Wright Fields. Basen er den største luftforsvarsbase i USA; Camp Sherman blev etableret nær Chillicothe og brugt som øvelseslejr for soldater der deltog i WWI.

1947 – UFO MYTEProject Sign var Wright-Patterson AFB’s T-2 intelligence efterforskning af uidentificerede flyvende objekter (UFO), med begyndelse i juli måned. Senere overtog Project Grudge i 1949 og Project Blue Book i 1952.

1947 -UFO MYTE: Piloten og forretningsmanden Kenneth Arnold så den 24. juni 1947 hele ni uidentificerede flyvende objekter. Episoden gav med tiden anledning til begrebet og forkortelsen “ufo”. Arnold var på forretningsrejse i et mindre fly og fløj lavt over bjerget Mount Rainier i staten Washington, USA, da han angiveligt blev fulgt af ni skiveformede luftfartøjer. De bevægede sig i formation med en hastighed på ca. 2000 km/t. Arnolds historie blev ti dage senere underbygget af beretninger fra besætningen på et United Airlines– passagerfly, der observerede mellem fem og ni lignende fartøjer i samme område. Senere på måneden tog en beboer i staten Oklahoma et foto af otte flyvende objekter, som lignede dem, Arnold havde set. Selvom det amerikanske forsvar hævdede, at Arnold havde set en luftspejling, satte den militære efterretningstjeneste, Army Air Force Intelligence, en stor undersøgelse af ufo-observationer i gang. Sommeren 1947 bød på mange observationer, bl.a. det senere så berømte ufo-styrt i Roswell, New Mexico.
Da Arnold sammenlignede det, han havde set, med en “saucer” (underkop), fik de mystiske flyvere i folkemunde hurtigt betegnelsen “flying saucers”. I 1952 begyndte det amerikanske luftvåben at bruge betegnelsen ufo, unidentified­ flying object.

1947 – UFO MYTE: Den 7. juli styrtede et objekt ned ved en ranch 120km fra Roswell, NM (Corona ligger tættere på ca 48km fra stedet). Formanden på ranchen, William Brazel fandt vragresterne på marken. Hændelsen kendes nu som Roswell-hændelsen, og er genstand for den store mistro til det amerikanske militærs benægtelse af ufoer. #1 år senere blev hændelsen genopvækket, da Jesse Marcel udtalte at det han så dengang ikke var af jordisk oprindelse. Dette kickstartedeI 1994 konkluderede militæret, at det var en vejrballon fyldt med crash-test-dukker, der var skyld i de forhastede rapporter om en nedstyrtet ufo med rumvæsener. Adskillige vidner havde bekræftet det, som ikke kan betragtes som dukker og vejrballoner, men siden der stadig ikke eksisterer kernehårde beviser på hændelsen, må man konstatere at episoden kun lever videre via legenderne. Læs mere her.

1948 – UFO MYTE: Et påstået ufo styrt i Aztec, NM, omtales sommetider som det “andet Roswell“, var emnet i Frank Scully’s bog fra 1950, “Behind the Flying Saucers“. Tidligt i marts måned blev en ufo rapporteret svævende over Los Alamos National Laboratories. To uger senere den 25. marts, fandt en lignende episode sted i Hart Canyon, dog blev denne ufo skudt ned af militæret. Vidner påstod at have set op til 16 menneskelignende lig nær fartøjet, der var omkring 30 meter i diameter, den hidtil største ufo rapporteret. Ligene blev fragtet til Hangar 18 i Wright-Patterson AFB i Ohio, og efterfølgende blev Hangar 18 kendt som stedet hvor alle nedstyrtede ufoer blev bragt til. Silas Newton og Leo A. Gebauer, der havde forsøgt at sælge deres anordning, de kaldte “doodlebug”, påstod at den kunne finde olie, gas og guld, og at teknikken skulle være baseret på rumvæsenteknologi. Dette bakkede de op ved at fortælle det til Frank Scully i en artikel i Varity. Da artiklen var udkommet, var der ingen andre vidner der havde meldt sig. Da J.P. Cahn fra San Francisco Chronicle bad om en prøve af “rumvæsenteknologien”, blev det konstateret at det var aluminium. Fire år senere blev fupnummeret afsløret i True Magazine. Efter artiklen udkom, stod ofre for fupnummeret frem, og en af dem var millionæren Herman Glader, der sagsøgte de to svindlere, der blev dømt i 1953. Ufoentusiaster nægter dog at tro på at sagen er et svindelnummer, og fortsætter med at reklamere for et dokument (Hottel Memo) der blev frigivet på FBI‘s ufo side i april 2011. Dokumentet kunne dog spores direkte tilbage til fupnummeret. Læs mere her.

1950 – UFO MYTE: Byen McMinville i Oregon, blev kendt for et billede der blev sat på forsiden af News-Register (dengang kendt som Telephone-Register) den 8. juni, af det der tilsyneladende var en ufo, der blev set den 11. maj. Billedet blev udgivet i The Oregonian den følgende dag, og inden længe havnede det også i LIFE-Magasinet (26. juni). Billedet blev taget i nærheden af engård i Sheridan, af bonde-parret Mr. og Mrs. Paul Trent. Objektet lignede en klassisk “flyvende tallerken”. Paul Trent nåede at tage en række billeder før den forsvandt. Der er stadig stor diskussion om hvorvidt fotoet er ægte, og meningerne er delt mellem ufo-efterforskere der mener billedet er ægte,og ufo skeptikere/debunkere, der mener billedet er falsk. Adskillige professionelle analyser af billedet påviste ikke manipulation, og parret der tog billedet er tilsyneladende troværdige. Hvert år efter denne observation afholdes der en UFO festival, der er en af de største forsamlinger i Pacific Northwest, og den anden i forhold til Roswell, New Mexico’s. Se billeder her. I April 2013, kunne nogle efterforskere afsløre efter at have analyseret billedet med hjælp af computersoftware, at geometrien i billedet passer overens med en lille model med hul bund, der hænger fra en line, selvom ingen blev fundet, før en endnu grundigere analyse blev foretaget. Denne gang var konklusionen mere sikker. Læs analysen på deres forum her. Debatten om billedet fortsætter. Evelyn Trent døde i 1997 og Paul året efter, og begge fastholdt at billederne og oplevelsen var ægte.

1950 – UFO MYTE: Den 15. august blev et af de første filmoptagelser af ufoer filmet i Great Falls. Filmen blev analyseret af US Air Force, som bekræftede at det var 2 jetjagere der fløj over området på det angivne tidspunkt. Nick Mariana, der havde filmet dem, fortalte at der manglede en vigtig del fra optagelsen, nemlig at “ufoerne” roterede som tallerkener. Dette blev bakket op af flere vidner før filmen blev videregivet til luftforsvaret, der benægtede beskyldningerne, og sagde at de kun havde fjerne et enkelt billede fra filmen, der var blevet beskadiget i analysen. Læs mere her. Se et uddrag fra den sjældne dokumentarfilm “U.F.O.” fra 1956 om sagen her.

1957 – Den 4. november så to ansatte på Kirtland AFB et hvidt lys i østlig retning over luftasen. Radaren bekræftede deres observation i kort tid, og mændene så et mørkt objekt i nedstigning for enden af Runway 26. Gennem en kikkert lod objektet til at være 15-20 feet høj, vertikalt aflangt og æggeformet, med et enkelt hvidt lys i dens midte. Den kom tættere på tårnet, før den forsvandt i høj fart over skyerne. Radarkontakten varede omkring 20 minutter. Resultaterne fra radarundersøgelsen vist ikke noget usædvanligt, og objektet var identisk med et lille fly, og det blev derfor konkluderet at vidnerne muligvis kunne have set sådan et. Denne forklaring blev brugt i den endelige udgave af Condon Komiteens rapport. Projekt Blue Book undersøgte sagen, og vidnerne blev igen interviewet af Dr. James E. MacDonald sidst i 1960’erne, og han konkluderede at en pilot ikke ville kunne manøvrere på den måde i regn og i lav højde, samt at kontroltårnet var ude af synsvinklen på dette tidspunkt. Vidnerne fastholdt, at objektet ikke lignede og opførte sig som et konventionelt fartøj.

1961 – Den 5. maj, blev Alan B. Shepard, Jr. fra Derry, den første amerikanske astronaut i rummet.

1961 – UFO MYTE: Det amerikanske par, Betty og Barney Hill, der boede i Portsmouth, påstod at de var blevet kidnappet af rumvæsener en aften den 19-20. september. Historien blev den først udbredt rumvæsen-kidnapnings-hændelse, og blev til en bog og bestseller af John G. Fuller i 1966 “The Interrupted Journey” (læs her) og en tv-film i 1975, “The UFO Incident” (se filmen på youtube her). Læs historien på dansk her. Læs på videnskab.dk her.

1964 – UFO MYTE: Socorro blev berømt som ufo hotspot, da politimanden Lonnie Zamora, påstod han den 24. april havde set en ufo og to små mænd på jorden. Hændelsen blev somme tider beskrevet som den mest veldokumenterede ufo-observationer, der fik meget omtale i medierne. Projekt Blue Book kunne ikke komme med et tilfredsstillende svar på hvad der fandt sted, og sagen hører derfor under “Uopklaret”. Læs mere her.

1966 – UFO MYTE: En ufo blev rapporteret set over Zanesville af barberen Ralph Ditter. Billederne blev hurtigt spredt omkring i landet og verden, og blev endda udgivet i forskellige magasiner, fx Mechanics Illustrated. Men det viste sig senere at være et hoax, da han 5 år senere indrømmede at ufoen ikke var andet end en hjulkapsel. Grunden til han gjorde det, var fordi han havde lovet sin datter at tage billede af en ufo hvis han nogensinde så en. Læs mere her.

1967 – UFO MYTE: Stefan Michalak, der var på ferie den 20. maj i Whiteshell Provincial Park, gik på opdagelse ved Falcon Lake efter kvarts, da han fik øje på to cigarformede objekter, der fløj ned mod jorden, og den ene landede tæt på ham (ca. 48 meter). En dør åbnede  sig, og han hørte stemmer indefra objektet, hvorefter han prøvede at komme i kontakt med dem på engelsk og andre sprog, men ingen svar. Han påstod at han brændte sin hånd da han prøvede at undersøge det “farverige glas” der var rundt om objektet og så en rille-lignende udstødning/ventilation foran sig som han fik brændt sit tøj og sin hud på, og efterlod et mærke på hans mave i et mønster med huller. Da Michalak senere i juni skulle hjælpe politiet med at finde stedet igen, havde han glemt det. Politiet vidste, at Michalak havde drukket flere øl inden oplevelsen aftenen før. Den 26. fandt han så stedet og fandt sine personlige ting som han havde efterladt der. Politiet fandt en halvcirkel på jorden og mosset var på en eller anden måde fjernet. Der var spor af radioaktivitet i stenene ved afmærkningen og der hvor mosset manglede. Det radioaktive materiale der blev fundet var radium 226, et naturligt forekommende isotop almindeligvis brugt og fundet i radioaktivt affald. Man konkluderede at der ikke var strålingsfare for mennesker i området. Historien kom med i et afsnit af Unsolved Mysteries. Michalak døde i 1999, 83 år gammel.

1969 – Astronauten Neil Armstrong (fra Wapakoneta) blev den første man til at sætte foden på Månen den 20. juli. Armstrong var gift og fik tre børn. Han levede sine sidste år i Cincinnati, Ohio. Han døde den 25. august 2012 af komplikationer efter en hjerteoperation.

1971Alan Shepard tog i en alder på 47 år, sin anden rumfærd som leder af Apollo 14 (31. januar-9. februar), menneskets tredje succesfulde tur til månen.

1973Karl G. Jansky Very Large Array (VLA), der blev grundlagt  på Plains of San Augustin mellem byerne Magdalena og Datil, 80 km fra Socorro, blev færdig i 1980. Stedet er blevet brugt i populær kultur fx i filmen “Contact” og “Terminator Salvation“, osv. VLA blev på et tidspunkt brugt til at følge op på “Wow! signalet” fra 1977 fra SETI projektet.

1973 – UFO MYTE: Pascagoula blev berømt den 11. oktober, da to lokale fiskere, Charles Hickson og Calvin Parker, påstod at de havde været bortført af rumvæsener ved Pascagoula pier. Hickson skrev en bog om sin oplevelse med titlen UFO Contact In Pascagoula. Læs mere her. Den 9. september, 2011, døde Hickson som 80-årig. Han stod ved sin historie indtil sin død. Efterfølgende blev sagen undersøgt, og det bekræftes, at på stedet hvor hændelsen siges at være sket, kunne arbejdere, der holdt 24 timers vagt, bekræfte, at der intet usædvanligt skete den aften. Der blev heller ikke opsnappet noget fra overvågningskameraerne. Se en dokumentar på Youtube.

1992 – MYTE: Det summende fænomen begyndte at blive rapporteret fra mange indbyggere der boede i byen Taos, mest nær Tres Orejas. Fænomenet blev omtalt i tv showet “Unsolved Mysteries“, og nævnt i en episode af “The X-Files“. Summen tilskrives hemmelige eksperimenter ved Los Alamos, tophemmelige flyaktiviteter, elektromagnetiske vibrationer eller lavtflyvende rumskibe over nattehimlen. Det er dog kun ca. 2% af befolkningen der kan høre dette sære lydfænomen. Læs mere her og her.

1993 – FILM: Filmen “Fire in the Sky” fik premiere i USA den 12 marts. Den er inspireret af en “virkelig” hændelse der skulle være fundet sted i Snowflake, Arizona, hvor et hold skovryddere på vej hjem så en ufo i Apache-Sitgreaves National Forest, og Travis Walton blev kidnappet, da han steg ud af bilen for at se nærmere på objektet. Filmen blev optaget fra den 11. august til 1. oktober, 1992 i Sutherlin, Idleyld Park, Oakland og Roseburg.

2012 – Den 14. oktober sprang Felix Baumgartner ud i et frit fald fra stratosfæren i 39 km’s højde og blev det første menneske til at bryde lydmuren i frit fald uden maskinel hjælp. Byen Roswell var vært til begivenheden.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *