ANTARKTIS

Antarktis, som med sine 14,1 millioner kvadratkilometer, er planetens sidste uberørte kontinent (98% snedækket), er også genstand for mange myter og legender om hvad der fandt sted på nogle af ekspeditionerne hertil. Påstande bl.a. om, at der har boet rumvæsener her for mange tusinde år siden, og muligvis frem til i dag, og så en hemmelig Nazi-base i “Neuschwabenland”. Man havde et kendskab (i teorien) til at der fandtes land i dette område i omkring 6-300-tallet FVT, men det var først da den tyrkiske søfarer og opdagelsesrejsende Piri Reis fremstillede sit berygtede søkort der blev fundet af historikere i 1929, at Antarktis blev vist hvordan landmassen ser ud under isen, at det amerikanske Hydrographic Institute, blev forbløffet over nøjagtigheden, da kortet blev tegnet 300 år før at Antarktis blev opdaget. De brugte det endda til at rette nogle af deres egne unøjagtigheder. Piri Reis selv, hævdede at han havde kopieret fra ældre kort i 1513, der hed “portolans“, der imponerede ved at være lavet uden brug af luft eller satellitnavigation. En mere sandsynlig forklaring er, at “Antarktis’ nordlige kystlinje” på kortet, faktisk er det nederste af Sydamerikas kystlinje, som er “bukket op til højre” for at kunne være med på kortet, hvilket græsset og dyrene, samt teksten om disse på denne del af kortet også peger på. Antarktis blev officielt først opdaget i 1818.
Herunder er en tidslinje over de mest kendte, og mest interessante myter og historier og sande fakta om Antarktis.

 

TIDSLINJE:

Ursa Major. Foto: www.wikimedia.org

350 FVT – Det var oldtidens grækere, der kom på idéen om Antarktis. De kendte til Arktis (Arktos) – fra stjernekonstellationen Store Bjørn (Ursa Major). De mente, at for at balancere verden, måtte der eksistere en lignende kold sydlig landmasse på samme måde som Arktis, men på den modsatte side af planeten. De kom aldrig til at bevise påstanden, men det var faktisk bare et heldigt gæt!

1554/55-MYTE – Den berømte tyrkiske admiral, Piri Reis, blev halshugget på sultanens ordre efter et nederlag i et søslag. Halvdelen af Piri Reis’ gådefulde verdenskort blev fundet af en gruppe historikere i 1929 i Istanbul i Topkapu-paladset på en støvet hylde. Det er blevet hævdet at kortet er usædvanligt nøjagtigt, men dette er efter videnskabelig undersøgelse blevet afvist. Se kortet her. Læs mere her og her.

Isøerne, set den 9. januar. 1773. Foto: www.princeton.eu

1773 – I januar måned, krydser kaptajn James Cook den antarktiske cirkel og sejler omkring Antarktis. Selvom han ikke ser land, kan han se stenarter i isbjergene, og kan konkludere at der må findes et sydligt kontinent. Hans kommentar: “Jeg tør modigt erklære, at verden ikke vil få nogen fordel af det” Læs mere om hans ekspeditioner her.

Illustration fra Symmes teori om koncentriske kugler, 1878

1818-MYTE – Den amerikanske hærofficer, handler og foredragsholder, John Cleves Symmes Jr.(1780-1829), fremsatte d. 10. april sin egen teori om begrebet “Hollow Earth” i sin egen udgivelse Circular No. 1. , hvilket kickstartede nogle af de første ekspeditioner, der skulle bevise denne påstand. Hollow Earth-teorien var meget fremtrædende i folklore og historier om underjordisk fiktion i 1800-tallet – som fx. “Journey to the Center of the Earth” (1864) og “At the Earth’s Core” (1914), osv. Teorien findes også i nogle nutidige pseudovidenskabelige konspirationsteorier.

1819-1821 – Kaptajn Thaddeus Bellingshausen, en russisk flådeofficer i Vostok og Mirny, er den første der krydser Antarktis efter James Cook. Dette var første gang et kontinent virkelig var “opdaget” (dvs. der var ikke nogen indfødte folk der boede der, der havde kendt det i årevis). Alle observationer er fra Antarktis halvø.

1821 – Den 7. februar, går den første amerikanske sælfanger, kaptajn John Davies, på land. Dette anerkendes dog ikke af alle historikere. Den første ubestridte landgang på Antarktis var 74 år efter, d. 24. januar, 1895.

1823 – Den britiske hvalfanger, James Weddel opdaget havet, som senere opkaldes efter ham. Han når det sydligste punkt på denne tid –  74 ° 15′ S. Det lykkes ingen andre at trænge ind i Weddellhavet igen i 80 år.

1829 – En videnskabelig ekspedition sejlede fra New York til Antarktis. Officielt var besætningens opgave at udforske de ukendte farvande. Men for én af ekspeditionens deltagere var missionen langt mere omfattende. Han ville bevise, at Jorden er hul. Manden bag ekspeditionen, Jeremiah N. Reynolds (1799-1858), var overbevist om, at Antarktis gemte på en geologisk sensation, der ville sende chokbølger igennem den videnskabelige verden og vende op og ned på al fagkundskab om planetens beskaffenhed. Jorden er hul, mente han. Og fra Sydpolen var der direkte adgang til dens indre. Alt dette var han ikke i tvivl om, efter at have læst John Cleves Symmes‘ teorier om Hollow Earth. Den 21. maj 1828 gav parlamentet grønt lys til en videnskabelig ekspedition med Reynolds i spidsen. Præsidentens efterfølger, Andrew Jackson, trak dog bevillingen tilbage, men Reynolds’ energiske lobbyarbejde var ikke spildt. En håndfuld velhavende forretningsfolk trådte til og finansierede rejsen. Officielt var Reynolds ikke længere chef for ekspeditionen, men han var med om bord, da Annawan og to andre skibe i oktober 1829 stævnede fra New Yorks havn med kurs mod Jordens indre. Efter den mislykkede søgen efter en indgang til Jordens indre nåede Reynolds og de øvrige ekspeditionsdeltagere i robåden helskindet i land på Antarktis. Men deres problemer var kun lige begyndt. De havde ikke medbragt forsyninger og kunne meget vel risikere at dø af sult, inden stormen stilnede af. Mission Sydpolen blev afblæst, og ekspeditionen satte kursen mod nord. Men nær byen Valparaiso i Chile begik besætningen mytteri og satte Reynolds af på kysten. Han opholdt sig i Sydamerika i tre år, inden det lykkedes ham at få et lift tilbage til USA med krigsskibet USS Potomac. I 1836 forsøgte han igen at finansiere en ekspedition til Sydpolen. Ekspeditionen blev gennemført i 1838, men Reynolds fik ikke lov til at komme med om bord. Eventyrerne fandt dog aldrig et hul, der kunne bevise Symmes påstande, men de vendte dog tilbage med overraskende resultater, der beviste at den kolde polariskappe er Jordens syvende kontinent. Symmes slog sig ned som forfatter og advokat med speciale i søret. Til sin død i 1858 filosoferede han over, hvordan der ser ud på undersiden af planetens yderste skal.

Panorama af Ross Island viser Hut Point Peninsula (forgrund), Mount Erebus (til venstre) og Mount Terror (højre), Antarktis. Foto: www.wikimedia.org

1840 – Den britiske flådeofficer og forsker, James Clark Ross, tager to skibe, Erebus og Terror, indenfor 128 km fra kysten, indtil de stoppes af en massiv isbarriere – nu kaldet Ross Ice Shelf. Han opdager også den aktive vulkan (og den nærliggende Mount Terror) , som han navngiver efter sine to skib, og hans forsker på skibet identificerer 145 nye fiskearter.

1892-1894 – Den norske hvalfanger, Carl Anton Larsen, opdagede i denne periode øer og landområder i AntarktisLarsen-iskappen i det nordvestlige Weddellhavet, lige ved østkysten af den Antarktiske Halvø, er opkaldt efter ham. Han sejlede langs denne kyst i 1893. Området er 86.000 km², ekskluderet en del øer som er dækket af isen.

1895 – Den 24. januar, satte en gruppe mænd fra det norske skib Antarctic fødderne på jorden, for at indsamle geologiske prøver ved Cape Adare. Gruppen inkluderede nordmændene Henrik Johan Bull og Carsten Borchgrevink, og New Zealanderen Alexander von Tunzelmann.

“Belgica”. Foto: www.coolantarctica.com

1897-1899 – Belgisk Antarktis ekspedition, ledet af Adrien de Gerlache, inkluderede bl.a. Roald AmundsenEmil Racoviță og Henryk Arctowski,. Det var de første til at overvintre i Cape Adare, fordi skibet, Belgica, sad uhjælpeligt fast i isen ved Bellinghausen Sea nær Peter I Island. Læs mere her.

1898–1900 – Southern Cross ekspedition. Var forløberen for en af de mere berømte rejser af Robert Falcon Scott og Ernest Shackleton. Læs mere her.

1901-1903 – Første tyske ekspedition. Den første ekspedition til at undersøge det østlige Antarktis, de opdagede kysten af ​​Kaiser Wilhelm II Land og Gauss-bjerget. Ekspeditionens skib blev fanget i is, hvilket forhindrede mere omfattende udforskning. Læs mere her.

Udsigt over det isdækkede Weddellhav Foto: Michael Studinger/NASA

1901-1903 – Første svenske ekspedition. Denne ekspedition arbejdede i det østlige kystområde Graham Land og gik på grund ved Snow Hill Island og Paulet Island i Weddellhavet, efter at ekspeditionsskibet sank. Det blev reddet af det argentinske flådeskib Uruguay.

1901-1904Robert F. Scott’s første ekspedition. Med ham var Ernest ShackletonEdward WilsonFrank WildTom Crean og William Lashly. Ekspeditionen opdagede eksistensen af ​​de eneste snefri Antarktis-dale, som indeholder Antarktis længste flod. De var tvunget til at vende tilbage to måneder efter at have nået 82 grader syd, fordi de led af sneblindhed og skørbug. Læs mere her.

1907-1909Ernest Shackleton leder en ekspedition frem til 156 km fra sydpolen, men må vende om, efter at forsyningerne er opbrugt.

1908Mount Erebus blev første gang besteget af deltagere i Shackleton’s rejseselskab: professor Edgeworth David, sir Douglas Mawson, dr. Alister MackayJameson Adams, dr. Eric Marshall og Phillip Brocklehurst (som ikke nåede til toppen). Shackletons hold kun manglede 156 km for at nå Sydpolen, da han valgte at vende om for at få alle levende hjem.

Framheim, februar 1911. Foto: www.wikimedia.org

1911 – Den norske polarforsker, Roald Amundsen, nåede Sydpolen d. 14. december efter et kapløb med en britisk ekspedition ledet af Robert Scott. Rejsen til Sydpolen afgik fra vinterkvarteret Framheim d. 20. oktober, og udover Amundsen selv, var han i selskab med Olav Bjaaland, Sverre Hassel, Helmer Hanssen og Oscar Wisting. Robert Scott og hans fire mænd, der ankom til Sydpolen måneden efter Amundsen, blev fundet omkomne, af et eftersøgningshold d. 12. november 1912, og de kunne se, at der sidst var blevet skrevet i notebogen d. 29. marts. Notaterne blev udgivet posthumt, og opbevares hos British Library.

Endurance synker i november, 2015. Foto: www.wikimedia.org

1914-17Ernest Shackleton (1874-1922) blev mest kendt for Endurance-ekspeditionen, som han ledte. Det var det andet forsøg på at krydse kontinentet, og lande ved Weddelhavets kystfest, da skibet Endurance, blev fanget i pakisen, hvor det til sidst blev knust og sank tre år senere. Ekspeditionen reddede sig selv efter en del bestræbelser, der inkluderede at flyde rundt på drivis i længere tid, en sejltur på 1500 km, og den første passage af øen Sydgeorgien.

 

1921-1922Shackleton’s sidste ekspedition. Han fik hjerteanfald og døde d. 5. januar, 1922, på sit skib, Quest, i Grytviken på sin fjerde ekspedition til AntarktisJohn Quiller Rowett (1876–1924), der finansierede ekspeditionen, begik selvmord d. 1. oktober, 1924, pga. svindende økonomi.

 

1928-1929 – Den amerikanske officer og pilot, Richard E. Byrd, begyndte sin første ekspedition til Antarktis med to skibe, tre flyvere, 95 slædehunde og 650 tons forsyninger. Byrds flagskib hed City of New York (tidl. et norsk skib med navnet Samson), det andet hed Elanor Bolling. Byrd havde allerede (“angiveligt” – se video her) erobret luftrummet over Nordpolen d. 9. maj, 1926, som han fik en Medal of Honor for (Kilde). Den første base (af i alt 5) blev døbt “Little America” og etableret i januar 1929, og forladt i 1930. En prisbelønnet dokumentarfilm “With Byrd at the South Pole” blev udgivet samme år (1930). Med start den 28. november, 1929, skulle den første flyvning over polen foregå sammen med piloten Bernt Balchen, radiomanden Harold June, og fotografen Ashley McKinley i deres Ford Trimotor. Da de skulle flyve over den transantarktiske bjergkæde, kunne flyet ikke komme højere op end 3 km i højde, med mindre de dumpede noget vægt. Ud røg 113 kg fødevarer, og de kunne lige flyve op over Liv Glacier med 144 km/t. Da de endelig ankom til Sydpolen, blev det hele dokumenteret af kaptajn McKinley. Ved deres hjemkomst til USA blev de taget imod med en parade, og Byrd blev forfremmet til Admiral d. 21. december. Læs mere her.

1931H.P. Lovecraft, skrev novellen “At the Mountains of Madness“, der blev afvist af “Weird Tales” fordi den var for lang. Fortællingen gjorde mytologien om oldtidens astronauter (ancient astronauts), populær, og hvor Antarktis rolle spillede ind der.

1933-1935Richard E. Byrd’s anden ekspedition. Byrd slipper med livet i behold efter at have tilbragt 5 vintermåneder alene på vejrstationen, Advance Base, da han fik kulilteforgiftning. Det var de mærkelige opkald fra Byrd, der alarmerede mændene ved basecampen, der derefter forsøgte at tage hen til ham. De første to forsøg glippede pga. snevejret, mørket og mekaniske fejl. Da de nåede frem, fandt de Byrd, der var syg. Denne ekspedition, beskriver Byrd i sin biografi “Alone”.

1938-39-MYTE –  Dronning Maud Land blev udforsket af den tyske antarktisekspedition 1938–39 under ledelse af Alfred Ritscher. Området blev opkaldt efter ekspeditionens skib, “Schwabenland“, som igen var opkaldt efter det tyske område Schwaben. Den primære opgave var at finde et passende område til en hvalstation. Den sekundære mission var at finde et godt sted til en flådebase. Myten siger at de stødte ind i en ufo-base, og fik teknologi fra rumvæsener, til at bygge “flyvende tallerkener”, og laservåben, der skulle hjælpe dem i 2. verdenskrig. Selvfølgelig er der ikke officielt bekræftede beviser på denne påstand. Læs mere her. Udforsk “Neuschwabenland” her og se om du kan finde skjulte/hemmelige baser….Læs mere her. Og her.

1939-1941Richard E. Byrd’s tredje ekspedition. Det var hans første ekspedition til at have officiel støtte fra den amerikanske regering. Projektet omfattede omfattende studier af geologi, biologi, meteorologi og udforskning. Inden for et par måneder, i marts 1940, blev Byrd tilbagekaldt til aktiv tjeneste til Chief of Naval Operations. Ekspeditionen fortsatte i Antarktis uden ham.

1943 – Midt under 2. verdenskrig, påbegyndte Storbritannien en militær operation, der blev kendt som Operation Tabarin. Det officielle formål var at overvåge trafikken i Sydpolarhavet og indsamle meteorologisk information. Men operationens sande mål var at hævde Storbritanniens krav på kontinentet og forsvare hvalfangstindtægter mod Argentina’s indblanding. Efter krigen blev dette projekt til det civile Falkland Islands Dependencies Survey, senere omdøbt til British Antarctic Survey (BAS), der i dag er ansvarlig for størsteparten at den britiske forskning i Antarktis. Myten fortæller, at formålet med operationen i virkeligheden handlede om, at holde øje med tyskerne, der havde fundet deres Shangri-La, et uindtageligt fort, som Hitler’s udnævnte efterfølger, Karl Dönitz, triumferede med. Læs mere her.

“We were told in no specific terms what was expected of us and what Britain expected us to find on Antarctica. Britain had more than a strong suspicion that the Germans had built a secret base and had spirited many of the unaccounted Nazis away from the turmoil in Europe.” (Kilde)

1946-1947Operation Highjump, eller officielt The United States Navy Antarctic Developments Program, 1946-1947, var et amerikansk militærprojekt organiseret af Admiral Richard E. Byrd, Jr., og ledt af Admiral Richard H. Cruzen, og Admiral Chester Nimitz, der begyndte den 26. august, 1946 og sluttede sidst i februar, 1947. Taskforce 68, som den hed, inkluderede 4700 mænd, 13 skibe, 6 flyvebåde, 6 helikoptere, og 15 andre fartøjer, og er dermed den hidtil største ekspedition til dags dato. Over 70,000 luftfotografier blev taget. Den primære mission var at oprette forskningsbasen Little America IV. Byrd var en aktiv frimurer siden 1921, og sov ind i døden den 11. marts, 1957.  Læs her om projektet på denne seriøse side. Her er en nyere dokumentar, med interview med Wendell Summers‘ (1921-2016) personlige fortælling om Operation Highjump, som han deltog i. Se den her.

Admiral Richard E. Byrd warned today that the United States should adopt measures of protection against the possibility of an invasion of the country by hostile planes coming from the polar regions. The admiral explained that he was not trying to scare anyone, but the cruel reality is that in case of a new war, the United States could be attacked by planes flying over one or both poles. This statement was made as part of a recapitulation of his own polar experience, in an exclusive interview with International News Service. Talking about the recently completed expedition, Byrd said that the most important result of his observations and discoveries is the potential effect that they have in relation to the security of the United States. The fantastic speed with which the world is shrinking – recalled the admiral – is one of the most important lessons learned during his recent Antarctic exploration. I have to warn my compatriots that the time has ended when we were able to take refuge in our isolation and rely on the certainty that the distances, the oceans, and the poles were a guarantee of safety.

1954 – Den 8. december ses Richard Byrd i et interview, hvor han fortæller om sine rejser til begge jordpoler, og hvor han specielt taler om de uanede mængder ressourcer, som hele verden (7 nationer) kan kæmpe om at få fat i, så det gælder om at komme først!

1955-1956Richard E. Byrd’s femte og sidste ekspedition til Sydpolen, var et led i et multinationalt samarbejde for International Geophysical Year (IGY) (1957-1958), hvor Byrd havde kommandoen over Operation Deep Freeze (1955-1956), der skulle etablere permanente baser ved McMurdo Sound, Bay of Whales og Sydpolen. Dette var hans sidste tur til Antarktis, og markerede starten på en permanent amerikansk tilstedeværelse. Byrd tilbragte kun en uge i Antarktis, og vendte tilbage til USA d. 3. februar, 1956. Admiral Byrd døde i sin søvn i sit hjem i Boston, d. 11. marts, 1957, som følge af hjertesygdom.

1957-MYTE: I F. Amadeo Giannini’s bog “The Worlds Beyond the Poles“, skriver han om Admiral Byrd, der tilsyneladende fandt indgangen til den Jordens midte, da han fløj over Nordpolen under hans mange ekspeditioner i 1947, under “Operation Highjump“, og at han skulle have mødt et menneskelignende væsener fra den indre verden, kaldet Arianni (læg mærke til ligheden med ordet “Aryan”), der kom fra planeten Maldek (nu et asteroidebælte), der advarede menneskeheden om at skabe fred og ikke krig. Han så tilsyneladende også en levende mammut nær Nordpolen. Selvfølgelig blev disse opdagelser hemmeligholdt af Byrd, og meget senere udviklede denne historie sig til at forstærke troen på “Hollow Earth“. Eneste problem med Giannini’s histore, var at Byrd aldrig var i nærheden af Nordpolen (det var han i 1926), og da det var i februar, så var der ikke lys, så der ville ikke være en chance for at han kunne have set noget som helst fra luften. Giannini citerer oven i købet direkte fra filmen “Tabte Horisonter” (1937). Nogle “Hollow Earth“-troende, mener, at bogen blev udgive for at miskreditere teorien. En anden teori var, at “Operation Highjump” i virkeligheden var en jagt på nazister, der var flygtet til Antarktis i slutningen af krigen, hvor de havde etableret en skjult base med ubåde, flyvemaskiner og flyvende tallerkener (!). Ingen troværdige beviser er fundet, der støtter denne teori. Læs mere her. Se en 101 minutter dokumentar om Admiral Byrd og “beviserne” for ovenstående historie her. Her er endnu en gammel dokumentarfilm om sagen.

1961Antarktistraktaten trådte i kraft den 23. juni, og hovedformålet med traktaten var at sikre, at Antarktis for altid skal bruges til fredelige formål og ikke være sted eller genstand for internationale konflikter. Traktaten indeholder blandt andet et forbud mod militære baser i Antarktis og forbud mod kernefysiske sprængninger samt deponering af radioaktivt materiale.

8. maj, 1965-MYTE – Den amerikanske forsker, Carl Robert Disch, 26, forsvandt pludseligt uden spor, da han gik langs med rebet fra sin hytte til hovedstationen, et kort stykke derfra (ca. 2,2 km), mens det stormede 23 m/s. Da stormen havde lagt sig, lykkedes det ikke at finde den forsvundne mand. Nogle af de folk der ledte efter ham, fortalte at de havde observeret underlige lys og motorlyde i nærheden under den -45 grader kolde storm.

1979 – Air New Zealand Flight 901 (TE-901), var et newzealandsk sightseeingfly styrtede ned på Mount Erebus, d. 28. november, og dræbte alle 237 passagerer og 20 besætningsmedlemmer ombord. Den berømte eventyrer Sir Edmund Hillary skulle have været om bord, men aflyst i sidste øjeblik. Se mere her.

1985 – I marts måned lykkedes det for første gang solo-klatreren Roger Mear, at bestige Mount Erebus. Han var med i Robert Swan’s ekspedition “In the Footsteps of Scott”.

1991 – Den 19-20 januar, besteg Charles J. Blackmer Mt. Erebus på omkring 17 timer ved hjælp af en snescooter. Han var jernarbejder på, der havde arbejdet på McMurdo Station og på Sydpolen i mange år.

 

2007-2008 – Internationalt Polarår: Der har været en række store internationale videnskabs-initiativer i Polarregionerne, og alle har haft stor indflydelse på vores forståelse af globale processer på disse vigtige områder. Disse initiativer har medført en intens periode af tværfaglig forskning, der giver en bred vifte af oplysninger om polarområderne. Det sidste sådanne initiativ var det internationale geofysiske år i 1957-58. Det producerede hidtil uset udforskning og opdagelser inden for mange forskningsområder og fundamentalt ændrede, hvordan videnskaben blev udført i polarområderne. Siden da tilbyder teknologiske udviklinger som jord-observations-satellitter, autonome køretøjer og molekylær-biologiteknikker,  hvilket også giver mulighed for at engagere den kommende generation af unge videnskabsmænd og for at få offentligheden til at indse, hvor meget de kolde ender af den kugle, vi alle lever på, virkelig påvirker os.

13 September, 2012 -MYTE: Pyramider er blevet opdaget i Antarktis, ifølge en nyheds artikel på Scienceray.com (siden er nu lukket). Et hold på 8 opdagelsesrejsende fra Amerika og Europa påstår at have fundet beviser for tre pyramider bygget af mennesker ’stikkende’ igennem den smeltende is. Læs hvordan denne historie bliver pillet fra hinanden her.

Marts, 2013 – MYTE: En historie på “beforeitsnews.com” fortæller om et forsvundet tv hold, der efterlod en video, som blev fundet af en Navy Seals-mission, og påstanden om at der er blevet fundet ruiner under isen på Antarktis, ifølge arkæologen og eventyreren Jonathan Gray fra World Education Research Ltd (eksisterer ikke, eller har ændret navn) i hans nyhedsbrev “Archaeology News Flash“. En talsmand for selskabet udtalte, at den amerikanske regering ville blokere for afsløringen af videoen, der tilsyneladende viser et massivt arkæologisk udgravning, på 3200 meter! Læs mere her. Se placeringen af hullet på Google Maps her. Jonathan Gray styrer “World-Mysteries.com“. Læs her en blogger der helt sikkert har ret i at Jonathan Gray er en hoaxer, der kun er ude på at få opmærksomhed og tjene penge på hans fantasihistorier. Se hans side her og bedøm selv.

2017 – Ved hjælp af radarmålinger, der kan måle gennem Antarktis‘ tykke islag, har forskere fundet næsten 100 nye vulkaner. Vulkanerne varierer i størrelse og har højder fra blot 100 til 3.850 meter. De er alle begravet i is, der på Antarktis kan ligge i flere kilometer tykke lag. Læs mere her.

10-12 juli: Den 300 meter tykke iskappe, Larsen C, på det vestlige Antarktis er brækket over. Et isbjerg på den dobbelte størrelse af Fyn flyder nu frit i ishavet. Læs mere her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *