Billedet, der er kendt, hvor man ser søgelys rettet mod “objektet”, er bevist som retoucheret, noget som var almindelig praksis i 1940’erne. Læs mere her.

Dato: 24/25. februar 1942
Sted: Los Angeles, Californien, USA (Google Maps)
Tid: omkring kl. 02:25 om morgenen.

 

Siden Anden Verdenskrigs begyndelse, var USA passiv mod Nazi-Tyskland (i januar 1940, var 60% amerikanere for at hjælpe Storbritannien i krigen), selvom der foregik nogle søslag i Sydamerika mellem England og Nazityskland i 1939, men det var nok til at gøre amerikanerne nervøse, og forhøjede beredskabet i tilfælde af angreb. Tyskerne var ikke sene til at udnytte amerikanernes “svage øjeblik” efter angrebet på Pearl Harbor, da Hitler selv erklærede USA krig d. 11. december, 1941. Dette gengældte USA senere samme dag.

Denne “angrebs-paranoia” udviklede sig til virkelighed, da en japansk ubåd dukkede op omkring 1,6 km ud for Santa Barbaras kyst, hvor den beskød et olieraffinaderi i Santa Barbara. I alt syv ubåde havde patruljeret ved den amerikanske vestkyst siden angrebet ved Pearl Harbor.

USA i 1940’erne var bekymret over rapporter om “flyvende objekter” og ildkugler, osv, der blev rapporteret mange steder i Nordamerika og i andre lande, hvor vigtige slag under krigen fandt sted. Et af disse fandt sted om aftenen tæt på midnatstid den 24. februar, 1942, i Los Angeles, hvor mange mennesker var vidner til sære lysfænomener og objekter, som  det amerikanske militær prøvede at skyde ned, dog uden held.

BAGGRUND:

USA var allerede i højt beredskab, som følge af Angrebet på Pearl Harbor, d. 7. december, 1941, og og dette var startskuddet til USAs indblanding i Anden Verdenskrig, da man efterfølgende havde fundet en stor spionring i USA, samtidig skulle amerikanerne også tage sig af Nazi-problemet, da spionringen blev afsløret – 33 nazityskere, ledet af den sydamerikanske Boer og tyske soldat, Fritz Duquesne, der havde dannet en gruppe, som havde sat sig på vigtige poster i USA for at få oplysninger, der skulle bruges i tilfælde af krig og til udførelse af sabotage. Duquesne og 19 af hans “ringbrødre” blev erklæret skyldig af FBI, og resten (14) blev fundet skyldige d. 13. december, 1941. Den 2. januar, 1942 blev gruppen dømt til at tjene i alt over 300 års fængsel. Filmen The House on 92nd Street, var en tyndt forklædt version af spionring-sagaen.

Bombardementet af Ellwood Olieraffinaderi

Detaljeret kort over Ellwood og Ellwood Offshore Oil Field, der viser placeringen af ​​Luton-Bell Well nr. 17, beskadiget af japansk beskydning 23 feb 1942. Foto: wikipedia.org

Som om at USA ikke havde travlt nok med mindet om disse to nylige begivenheder, blev det d. 23. februar, 1942, fulgt op af en japansk ubåd, der kom tæt nok på Santa Barbaras kyst (139 km fra L.A.), hvor den i 20 minutter beskød Ellwood olieraffinaderiet, der dog slap nådigt fra angrebet. Nogle af skuddene landede dog langt væk fra målet, men det tapre angrebs-forsøg skabte frygt for, at der kunne komme en invasion på Nordamerikas vestkyst. Ubåden slap væk og man mente at den sejlede videre mod syd, mod Los Angeles. Mange mente, at dette kun var en indledning til et større angreb, og spændingen steg hurtigt i Los Angeles. Rygterne begyndte at sprede sig.

Denne episode var nok til at starte ét af de begivenheder mange amerikanere gerne helst så slettet af historiebøgerne, da Office of Naval Intelligence (ONI) satte Kenneth Ringle på den opgave, at foretage en grundig undersøgelse af den bosiddende japanske befolkning. Ringle fandt dog ringe beviser for at der skulle eksistere japanske sabotører, og rådede præsident Roosevelt imod den planlagte masseindspærring (Internerings-lejre), der var sat i værk, noget som alle i ONI var enige med Kenneth Ringle i, men dette blev ignoreret af hær- og krigsafdelingen.

Crystal City i Texas på et kort over interneringslejre for japanere i USA under 2. verdenskrig. Foto: wikipedia.org
Luftfoto af Crystal City Family Internment Camp omkring 1944. Foto: http://txhillcountrytrail.com

Så den 23. februar 1942, er også markeret som et sandt mareridt for de i alt 120,000 japanere, der blev flyttet i interneringslejre, alene pga. mistanken om sabotage, og denne episode hjalp ikke på deres situation. Omkring 80,000 japanere var fra L.A.

Det var ikke kun japanere, der blev mistænkt. Også tyskere og italienere blev interneret i Texas i Camp Crystal City, selv små børn kunne ikke slippe for det. De alle var upålidelige, og man tvivlede på, om de var amerikanere. Se en video her.

 

Roaring out of a brilliant moonlit western sky, foreign aircraft flying both large formations and singly flew over Southern California early today and drew heavy barrages of antiaircraft fire–the first ever to sound over United States continental soil against an enemy invader. . . .

Luftangrebet i Los Angeles

Her er en kronologisk oversigt over “angrebet” og den efterfølgende panik:

  • Den 24. februar, 1942 blev en advarsel udsendt af Kontoret for Naval Intelligence, at man kunne forvente et angreb inden for de næste ti timer! Den aften blev et stort antal blusser og blinkende lys rapporteret i nærheden af forsvarsanlæg. En alarm lød kl. 19:18 og blev ophævet 22:23, og man slappede af igen.
  • I de tidlige morgentimer omkring kl. 01:44 d- 25. februar, bemærkede det søvnige militær-personale, der var på vagt på et hemmeligt radarsted gemt af vejen langs en isoleret del af den californiske kyst, at deres SCR-268 radar, havde opsnappet et uidentificeret luftmål ca. 193 km vest for Los Angeles. Da det var krigstid, og efter at have modtaget bekræftende data fra to andre radaranlæg, blev objektet bekræftet på vej mod byen. Udenfor var himlen mørk og klar og måneskinnet lyste byen op.
  • Kl. 02:15 blev anti-luftskytsbatterier sat på “Green Alert” – klar til ild – og kl. 02:21 beordrede regions-chefen et totalt blackout (en periode under en krig, når alle lys i en by eller by skal være slukket). Derefter blev informations-centret oversvømmet med rapporter om “fjendtlige fly”, selvom det mystiske objekt, der blev sporet fra havet, tilsyneladende var forsvundet.
  • Kl. 02:25 gik luftsirenerne i gang for første gang i krigen! Søgelysene fejede ind over himlen. Objektet der var forsvundet, dukkede pludseligt op i Santa Monica’s luftrum på vej hen imod anti-luftskytsvåbnene.
  • Tusinder af frivillige luftværns-vagter tumlede ud af deres senge, greb deres udstyr, og hastede ud til deres poster. Tusinder af borgere, der blev vækket af sirenerne, tændte deres lyse, selvom der var beordret blackout.
  • Omkring kl. 02:40 observerede beboere i Pacific Palisades og det omkringliggende område, et stort objekt øst for dem, der steg op over Santa Monica Mountains fra nord.
  • Kl. 02:43 rapporteres fly nær Long Beach, og et par minutter senere, meldte en oberst i kystartilleriet, at der var omkring “25 flyvere i 3,6 km’s højde” over Los Angeles.
  • Kl. 03:06 blev en ballon med et rødt nødblus set over Santa Monica, og så begyndte mindst fire af byens anti-luftskytsvåben at dreje ind mod landet og pegede mod objektet og åbnede ild over byen, mens objektet bevægede sig mod Baldwin Hills, og “pludselig gik himlen over Los Angeles i udbrud som en vulkan.” Fra dette tidspunkt var rapporterne håbløst afvigende.
  • Flere personer blev såret da de skyndte sig til deres forskellige stillinger. En radio speaker løb ind i et fortelt og fik et åbent sår over et øje. En politibetjent sparkede et vindue ind i en oplyst butik i Hollywood og skar sit højre ben. Luftvåbenvagterne/bestyrerne gik også i panik, da en af dem faldt ned fra en mur og brækkede benet, mens han kiggede på en lejlighed hvor lysene var tændt. En anden sprang over et hegn for at nå et oplyst hus og forstuvede en ankel. En tredje faldt ned ad hans egen trappe og brækkede en arm!
  • Skyderierne stoppede omkring kl. 04:14, og efter at “fartøjet” var væk, kunne ordren gives til  “all clear”-signalet præcis kl. 07.21 om morgenen. Der var i alt blevet affyret 1433 granater!
  • På trods af at “fjenden” ikke besvarede byens angreb, var der alligevel skader – fra deres eget artilleri, der ikke var eksploderet på himlen! Adskillige bygninger blev beskadiget af fragmenterne, inklusivt en garage, en gårdhave og dækket på en bil.
  • Tre civilister døde (bilulykker pga totalt mørke). Tre andre døde af hjerteanfald (?) som følge af det, de havde set på himlen.

 

Vidnerne

  • Et vidne fortalte: “Jeg kunne tydeligt se en V-formation af omkring 25 sølvfarvede fly over mig….de bevægede sig langsomt over himlen mod Long Beach.”
  • En erfaren flådeobservatør kunne tælle med meget kraftig kikkert, ni sølv-fartøjer, mens de fløj forbi søgelysenes stråler, alt imens de blev beskudt af de store antiluftskytsvåben, der desværre var så larmende, at ingen kunne høre om der kom maskinestøj fra fartøjerne på himlen. Skytterne var skråsikre på, at de må have ramt deres mål, selvom intet tydede på det.
  • De fleste rapporter beskrev objektet som bleg-orange i farven og glødende.
  • Mange andre vidner, fortalte, at de så andre objekter/fartøjer på himlen, som var alt andet en konventionelle luftfartøjer.

Efterspil

Den følgende dag blev hændelsen grundigt dækket af medierne, og det fantastiske billede af søgelysene, der peger på et bestemt punkt på himlen, blev sendt i aviserne. Ingen på dette tidspunkt, talte rigtigt om “UFOer”, da japanerne var de hovedmistænkte. Nogen spekulerede over, om fartøjet mon kunne være lettet fra en japansk ubåd i nærheden, men udover det, kunne ingen fornuftig forklaring give et svar på hvad der satte alarmen i gang.

Forlegenhed blev til foragtelse, da Flådesekretær Knox  afholdt et pressemøde kort tid efter, hvor der blev meddelt, at der var tale om “falsk alarm”, og der ikke havde været noget luftangreb. Altså, der var ingen fjendtlige fartøjer, men årsagen var sikkert nerver. Det var naturligvis noget, som ikke faldt i god jord hos amerikanerne, der anklagede militæret for at skyde op i en tom himmel. En af dem, der var mest forlegen, var den lokale sheriff, der havde hjulpet FBI med at fange de japanske borgere, der tilsyneladende havde advaret fjendens flyvere med signaler (løgn).

Krigsministeren forsøgte at redde ansigt, ved at udtale, at selvom der ikke havde været nogen fjendtlige fly i området, antog man, at 15 kommercielle fly blev fløjet af “fjendtlige agenter”, som passerede byen. Selvom ingen troede på sekretærens forklaring, var de fleste enige i, at det var “bedre at være alt for opmærksom, end slet ikke.”

I slutningen af krigen, forklarede et dokument fra hæren, hvad der var sket:

  1. Talrige vejrballoner var blevet frigivet over området om natten (?) De havde sporingslys, og disse “oplyste balloner” blev forvekslet med fjendtlige fly;
  2. Eksplosionerne af antiluftskytset på himlen blev forvekslet af skytterne som fjendtlige fly (?).

Brandballoner?

“Type B” gummiagtig silkeballon, der blev fundet på havet og pustet op igen. Skitse af et menneske er beregnet til målestok. Foto: wikipedia.org

Japan erklærede i en udtalelse efter krigen, at de ikke havde fløjet over Los Angeles på noget tidspunkt på denne dato. Det var noget, som blev understøttet, da man erfarede, at japanerne ikke kunne lavet sådan et angreb før midt-1942, da de nåede Alaska.

Men et af de forslag som senere kom op, var at hændelsen sagtens kunne have været et angreb af japanernes “brandballoner“. Det er dog kendt, at de først blev brugt i 1944 og 1945, hvor den japanske hær havde opsendt mere end 9300 balloner, hvor kun 300 af dem, var blevet observeret over USA. Det var også temmelig begrænset, hvor effektive ballonerne i sidste ende var. Et par mennesker døde, da de kom lidt for tæt på en ballon der var landet, og en ballon var mistænkt for at have startet en skovbrand. Det længste nogle af ballonerne nåede ind i USA var North Dakota og Saskatchewan. Den første af disse, blev opsendt den 3. november, 1944. Dem, der nåede frem til USA blev fundet i Alaska, Arizona, Californien, Colorado, Idaho, Iowa, Kansas, Michigan [7] Montana, Nebraska, Nevada [8], North Dakota , Oregon, South Dakota, Texas, Utah, Washington og Wyoming, samt Mexico og Canada.

Hændelsen på film

Ufologer spekulerede selvfølgelig på, at det kunne være et rumskib, en teori der gjorde hændelsen til en udødelig myte – og selv Steven Spielberg baserede sin film “1941” på hændelsen. År senere blev der lavet en film mere om hændelsen, der dog ikke er særlig autentisk; “World Invasion: Battle Los Angeles.”

KRITIK FOR OG IMOD HÆNDELSEN:

FOR:

  • Der er egentlig ikke noget, der taler for, at dette skulle være et besøg fra rummet, siden at der ikke er bevis for hvad det var, der fløj over himlen – så det er et for- UFO kritikspørgsmål – altså at det virkelig var uidentificerede flyvende objekter, der blev beskudt. Hvis ikke det var hverken balloner, eller fly, hvad var det så?
  • Det lokale luftvåben fastholdt, at der rent faktisk havde været et “unormalt” fly på himlen om natten.

IMOD:

  • Der er ingen beviser for, at det skulle være andet end “krigsnervøsitet” der er årsagen til denne dag.
  • Militæret kommenterede dog senere (1983), at det måske skyldtes “krigsnerver”, ved synet af en (!) vejrballon der blev spottet af vidner over Culver City og Santa Monica.
  • Hvis det var vejrballoner, specielt de japanske, ville der så ikke have været fundet nogen på jorden i de følgende dage i byen?
  • En historie fortæller, at der blev skudt et af flyene ned, som landede nær 158th Street and Vermont Avenue (Gardena), selvom detaljer omkring dette ikke var tilgængelige (Senere viste det sig, at det var flyet heller ikke).
  • Rapporter om hvor mange, og hvordan de blev ramt af fragmenter fra bombardementerne, varierer. Tre skulle være direkte ramt, og tre af stress, osv…

Konklusion

Denne sag, er jeg selv lidt i tvivl om, fordi jeg har ikke læst de officielle dokumenter om denne hændelse – så jeg vover altså at kalde den for “uopklaret/uopklarlig”, indtil de endelige beviser for hvad der skete denne dag dukker op. Jeg er overbevist om, at de rygter om “fremmede intelligenser fra andre planeter”, er noget, som er blevet påduttet denne sag senere, for at tilpasse “mysteriet”, med påstande, der ikke har mulighed for at kunne blive bevist. Så vidt jeg ved, så er der ingen beviser for andre i Los Angeles, der skulle have fotograferet “ufoer” på himlen over disse dage – men jeg håber da, at der kommer mere frem.

Det her er altså en sag, som der findes utrolig meget materiale om, og det er klart, at den er på højde med de andre sager som Kenneth Arnold, Roswell, osv, der skete senere.

VIDEO:

Kilder brugt til artiklen:

https://en.wikipedia.org/wiki/Battle_of_Los_Angeles
https://en.wikipedia.org/wiki/Bombardment_of_Ellwood
https://en.wikipedia.org/wiki/Los_Angeles_Air_Defense_Region
http://www.latimes.com/visuals/framework/la-me-fw-archives-1942-battle-la-20170221-story.html
http://www.militarymuseum.org/BattleofLA.html
http://www.latimes.com/visuals/framework/la-me-fw-archives-1942-battle-la-20170221-story.html
http://www.historynet.com/phantom-japanese-raid-on-los-angeles-during-world-war-ii.htm

Referencer:

http://www.sufoi.dk/e-boger/hefter/UFO-klassikere%20-%201.pdf
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2011/um11-130.php
http://www.thelivingmoon.com/49ufo_files/03files2/1942_Battle_of_Los_Angeles.html
https://www.bibliotecapleyades.net/ciencia/ciencia_flyingobjects33.htm
https://www.bibliotecapleyades.net/ciencia/ciencia_flyingobjects51.htm
http://the-wanderling.com/la_ufo.html
http://the-wanderling.com/radar-dilemma.html
https://skeptoid.com/episodes/4171
http://www.rense.com/general93/battleofla.htm
http://latimesblogs.latimes.com/thedailymirror/2009/02/enemy-planes-si.html
http://uforesearchnetwork.proboards.com/thread/1964/battle-los-angeles-photo-analysis
http://www.history.com/news/history-lists/5-attacks-on-u-s-soil-during-world-war-ii
https://www.nbclosangeles.com/news/local/70-years-later-The-Great-LA-Air-Raid-Remains-a-Mystery-138954484.html
http://www.militarymuseum.org/LAWWII.html
http://www.militarymuseum.org/BattleofLA.html
https://en.wikipedia.org/wiki/3rd_Air_Defense_Artillery_Regiment
https://en.wikipedia.org/wiki/Anti-aircraft_warfare
https://da.wikipedia.org/wiki/Angreb_p%C3%A5_Amerika_under_2._verdenskrig
https://da.wikipedia.org/wiki/Angrebet_p%C3%A5_Pearl_Harbor
https://da.wikipedia.org/wiki/Crystal_City_Internment_Camp

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *