Dato: 18. februar 1954
Sted: Lossiemouth, Skotland (Google Maps)
Tid:

Denne interessante sag, er herunder en demonstration i en af de metoder som “spøgefugle” eller de såkaldte hoaxere benytter sig af, når de fx vil tjene lidt penge på at digte nogle interessante historier. Ufologiens verden, er et af de bedste steder, man vil kunne gøre dette, da alt i forvejen lyder for utroligt til at være sandt, så hvorfor ikke? Forskellen på en rigtig forfatter, der med sit eget navn vil forsøge af at leve af sin fantasi, er i stærk kontrast til de “ondsindede” spøgefugle, der bevidst vil narre andre (og somme tider sig selv) til at tro på en ekstraordinær historie, som man potentielt kan tjene penge på.

1950’erne var i høj grad det årti, der seriøst sparkede gang i rumvæsen-historien, og gjorde mange forfatter rige, da der både blev skrevet bøger, tegneserier, lavet film, osv om besøg fra rummet.

Cedric Allingham (f. 27. juni, 1922) var en fiktiv britisk forfatter, der skrev bogen “Flying Saucers from Mars” (1954), hvori han beskriver mødet med piloten i et rumskib fra Mars. Man spekulerede allerede tidligt over, om Allinghams historie mon var opspind, og at han ikke var den, han udgav sig for at være. Tre årtier senere blev det omfattende fupnummer afsløret. Det var tilsyneladende et påfund af den britiske astronom Patrick Moore og hans ven Peter Davies.

BAGGRUND:

Peter Davies som ‘Cedric Allingham’ med Patrick Moores teleskop. Det eneste kendte portræt af forfatteren, fra “Flying Saucer fra Mars.” Foto: wikipedia.org

Ifølge Allinghams bog, blev han født i 1922 i Bombay, og uddannet i England og Sydafrika. Han blev interesseret i amatør-astronomi, mens han blev sendt til Mellemøsten med Royal Army Ordnance Corps (RAOC), og rejste derefter rundt i Storbritannien og var opslugt af sine ornitologiske interesser, mens han var på campingferie, og levede også af at være Thriller-forfatter.

Det var angiveligt mens han var i Lossiemouth d. 18. februar, 1954, mens han kiggede på fugle, da han “hørte et sus”, kiggede op og så gennem sin kikkert en flyvende tallerken, der lignede et lidt anderledes fartøj, end det, en anden berømt “contactee”, George Adamski havde fotograferet.

Tre timer senere, hørte han det igen, og så det lande ca. 45 meter væk fra ham. Han beskrev dets udseende: “den metalliske krop lod til at lyse svagt, men ikke gennemsigtigt”. Størrelsen vurderede han til at være omkring 15 meter bred og 6 meter høj og mindede om poleret aluminium. En ca. to meter høj mand, der var  iklædt jakkesæt, men ingen sko, havde to små rør stikkende ud fra begge hans  næsebor. Allingham tegnede en skitse af vores solsystem, og manden pegede på Mars og nikkede uden at sige noget.

 

Rummanden indikerede via telepati, at han kom fra Mars, og han havde besøgt Venus og Månen. Han bekræftede Allinghams forspørgsel om hvorvidt Marskanalerne bestod af vand med omgivende vegetation.

Som bevis, rørte Allingham “tallerkenen” og tog nogle slørede billeder af mars-manden og et andet besætningsmedlem, der dukkede op bag ham. Disse fotografier kan også ses i bogen. En svag dæmpet summen fra “rumskibet” kunne høres, da det lettede og forsvandt.

Som en støtte til historien, påstod han, at en fisker, James Duncan, var vidne til hele hændelsen fra en bakke i nærheden. Hans udtalelse kom også med i bogen.

 

Undvigemanøvrer

Få tog bogen meget seriøst efter den blev udgivet. For det første så var billederne så tydelig af “disken” at støttetråden kunne ses, og det ufokuserede foto af “mars-manden”, der var på vej tilbage til sit rumskib (som ikke var med på billedet), viser heller ikke noget, man kan tage alvorligt.

Bogen blev dog trods den dårligt skrevne tekst og “ufrivillige ko(s)miske” møde med en ufonaut, en best-seller (specielt blandt entusiaster), og man forsøgte at få et interview med Allingham, men både ham og James Duncan undveg alle forespørgsler efter kunstens regler.

Forfatteren Robert Chapman prøvede dengang adskillige gange at opspore Duncan og kontakte Allingham via hans forlag, der dog kunne fortælle, at Allingham var i medicinsk behandling (?) i Schweiz, hvor han angiveligt døde! Chapman kunne bekræfte, at Allingham havde holdt foredrag i  1955 i en UFO-gruppe, hvor UFO-skeptikeren Patrick Moore tilsyneladende også skulle have mødt ham.

Foredraget som Allingham havde givet til en UFO-gruppe i Turnbridge Wells (Kent), hvor selveste Lord Hugh Dowding (tidl. Air Chief Marshal i RAF under WW2, og en notabel ufo-entusiast) sagde: “Vi var alle stærkt imponeret over, at han fortalte sandheden om hans hændelse, selvom vi følte at han måske havde taget fejl i nogle af de konklusioner han lavede under interviewet.”

Robert Chapman, der stadig ikke havde meget held med at finde de to vidner, begyndte at undre sig over, om der mon var tale om et fupnummer, og måtte noget slukøret konkludere, at “der ikke var nogen James Duncan, og derfor ingen besøgende fra Mars, og sikkert heller ingen Cedric Allingham“.

Sir Patrick Moore “afsløret”

Sir Patrick Moore i hans studie ved udgivelsen af ​​”Cosmic Tourist”.

Mysteriet om den 32 årige hændelse, blev efter en grundig efterforskning af Christopher Allan og Steuart Campbell afsløret i Fortean-journalen Magonia i 1986. Med overskriften “Flying Saucer from Moore’s?” argumenterede de for, at Allinghams underskrift i sin bog havde mange ligheder med Patrick Moores. Det lykkedes dem, at få et navn fra Allinghams forlag, “journalisten” Peter Davies, der var Moore’s ven, som måtte indrømme, at han havde skrevet bogen sammen med en anden, som han nægtede at afsløre navnet på. Davies opgave var tilsyneladende, at skjule den originale forfatters skrivestil, hvilket han så modtog en del af fortjenesten for.

Peter Davies (boede lidt over 3,6 km fra Moore) hævdede at have udgivet sig for at være “Allingham“, med et falsk overskæg på, da han blev inviteret til UFO-gruppen. Patrick Moore havde dog indrømmet på et tidspunkt, at han havde været inviteret af Lord Dowding, med som gæst til dette foredrag. Dette var mere end rigeligt, til at Allan og Campbell kunne identificere Moore som den største synder i fupnummeret, der skulle udstille de britiske ufologers godtroenhed og ukritiske forsknings-metoder. Det kan også ses af titlen på deres bog, at det var en parodi på AdamskisThe Flying Saucers Have Landed” (1953), der var skrevet i samarbejde med Desmond Leslie.

Efter en anden artikel den 28. juli i “The Star“, om Moore’s rolle i sagen og “New Scientist” d. 14. august, 1986, benægtede han straks at have noget med bogen at gøre, og truede derefter med at lægge sag mod alle der påstod andet. Men det forblev dog kun ved truslen!

Patrick Moore, der var amatørastronom, havde opnået en prominent status indenfor astronomi som forsker, forfatter samt radio- og tv-kommentator om dette. Han skrev over 70 bøger og var vært i Englands længst kørende program med den originale vært, BBC-programmet “The Sky at Night“, der løb fra 24, april 1957 til 7. januar, 2013.

Moore døde den 9. december, 2012, 89 år gammel i hans hjem i Selsey, West Sussex.

KRITIK FOR OG IMOD HÆNDELSEN:

FOR:

  • Elsker man en god nærkontakthistorie, og er stor fan af Georg Adamski og lignende, der fortæller om deres møder med rumvæsner fra planeter i vores solsystem, så er denne en rigtig god én, selvom man naturligvis må studere sagerne med en vis kritik/skeptisme.
  • Patrick Moore tror – trods alt, på, at der eksisterer intelligent liv andre steder i Universet, men tror ikke at de har besøgt os. Så selvom han er afvisende overfor besøg fra rummet, har han alligevel brugt hele sit liv på at undre sig over folk, der påstår andet. Hvorfor?
  • Sir Patrick var utrolig tætknyttet til sin mor Gertrude, som han boede sammen med indtil midt 60’erne. Hun havde en forkærlighed for ufoer og rumvæsener, og hendes kunstnertalenter kunne ses overalt i hendes hjem, og blev også sendte til Moore selv. Han flyttede til Selsey i 1968.
  • Moore var med hensyn til flyvende tallerkener, meget opmærksom på, at han havde et åbent sind, selvom han måske har sagt det, for at provokere en diskussion. Dette var nok til, at han blev tilbud rollen som vært i tv programmet han brugte resten af sit liv på fra 1957.
  • Hans utrættelige arbejde med at forklare universets vidundere, er understreget af hans videnskabelige mantra – “Vi ved det bare ikke” – var mere anerkendt og vigtig!

IMOD:

  • Hader man personer, der bevidst fupper med historier, der præsenteres som værende sande, så taler alt imod denne, da en af bagmændene også har tilstået fupnummeret mange år senere.
  • Patrick Moore, er trods sin skeptisme med til at løfte sløret for, hvor nemt det egentlig er, at udgive en bog, der kan blive en bestseller, på trods af, at den er falsk. Sir Patrick elskede rent faktisk at udstille folk for deres uvidenhed. Men det var bare underligt, hvis det var formålet at vise folks dumheder, at han ikke selv tog æren for at have skrevet bogen. Var han nervøs for at miste sin troværdighed, han siden 50’erne har knoklet hårdt for? At have tjent det meste af sin formue baseret på en bog, der strider imod hans egen troværdighed? Den måde han levede på, viste ham bestemt ikke som en ødsel person.
  • Beviserne mod Patrick Moore var dog stærke, da billedet af teleskopet og baggrunden, har en vis lighed med det teleskop som han havde stående i sin egen baghave i East Grinstead, som man kunne se i hans egen bog “Observer Book of Astronomy” (1971), og i filmoptagelser (se under video).
  • En anden ting, der gør, at man kan mistænke Moore, er stavemåden af ordet “Cro-Magnon” i hans efterfølgende bog “Suns, Myths and Men“, hvor han skriver “Cro-Magnard” i begge.  Men man skal være usædvanlig skarp, for at kunne have spottet denne “smutter”.
  • Peter Davies var en god ven af Patrick Moore, og de elskede begge en god spøg. Moore har indrømmet, at han engang sendte en falsk ufo-observation til sin lokale avis for at teste den offentlige reaktion. Han sendte fiktive breve til nyhedsbrevet “Cosmic Voice” i 1957. Han opfandt en australsk raketekspert (Dr. Robert Randall) på tidspunktet, hvor en ufo angiveligt landede i Wiltshire i juli 1963 og var ansvarlig for en aprilsnar på TV der handlede om tyngdekraften og planetarisk tilpasninger. forlaget Muller, Blond and White havde udgivet to af hans bøger før “Flying Saucers from Mars” blev udgivet i 1954. Som en ironisk joke, meldte han sig engang ind i  Flat Earth Society.
  • Patrick var også gammel ven af Lord Dowding, og underviste hans stedsøn David på en privatskole. Var Dowding med på “spøgen”? Patrick nævnte naturligvis aldrig Allinghams falske ufo-foredrag, men han henviser til Dowding, Desmond Leslie og Adamski i sin selvbiografi.
  • På trods af ovenstående “kritik” af Patrick Moore, så er han en person, der så ganske afgjort er værd at bruge nogle timer på, alene på grund af det, han siden sin spæde start, har opnået. I 2001 blev han slået til ridder af den engelske dronning for at “popularisere videnskab og udsendelse”. Det var derfor ironisk, at hans første tv optræden bestod i at diskutere flyvende tallerkener, fordi han argumenterede imod dem.

Konklusion:

Da historien/bogen stort set anses for at være fup – undtaget for Adamski-tilhængere, og lignende, så er der ikke meget, der tyder på at der er nogen grund til at tro andet, end at den er det, som den er – en fuphistorie. Om det er gjort med henblik på at være ond – eller at det var et (forgæves) forsøg på at vække de godtroende ufologer op fra et potentielt mareridt, er op til læseren selv at overveje 😉

Men selvom Patrick Moore selv aldrig indrømmede, at det var ham, der stod bag bogen, kan man regne med, at motivet for at skrive den, var at vise hvor nemt det var at narre dem, der troede på folk som Adamski og andre “kontaktpersoner”. Siden må man sige, at det er noget som har taget om sig – specielt Youtube er fyldt med “spøgefugle”, som ville bringe Moore i knæ i forhold til det at lave sjov med folks trosretning.

Internettet er i dag en kampplads for de personer, der vil udbrede deres ret til at tro på hvad som helst de vil! Nu kan dette gøres gennem de digitale medier – lynhurtigt og mere eller mindre gratis, har man udgivet sine skriblerier på en blog eller i den lokale avis, eller i podcasts, radioer og videoer på youtube og de sociale medier som fx Facebook. Derfor er det vigtigt, at huske at sætte de kritiske briller på plads, før man dykker ned i en fantastisk fortælling!

Man kan finde en masse klip – utroligt meget –  fra hans tv show, hvor han interviewer en masse interessante personligheder, og herunder i video-links, kan du se et meget lille udvalg, som jeg synes er interessant, og som viser hvorfor at en (senere) respekteret astronom skulle blive berygtet/bemærket for sin latterliggørelse af Adamski-tilhængere…Så noget godt kom der jo ud af det – en karriere på tv, og masser af ressourcer til at udgive bøger og opretholde sin astronomi-interesse, osv…

I øvrigt så fortsætter “The Sky at Night” efter at programmets fremtid blev evalueret efter september 2013, men en offentlig skriftundersamling for at bevare programmet, sikrede at det fortsatte – men blev flyttet over på BBC Four, som endte den 54-års plads på BBC.

SUFOI’s Ole Henningsen har også skrevet en fremragende artikel om denne sag lidt mere detaljeret andre steder, end det jeg har valgt til denne artikel, da jeg ikke ejer (endnu) et eksemplar af Allinghams bog. Ole havde personligt skrevet til Moore i 1987, og bad ham om at afsløre hemmeligheden – men han fik aldrig et svar retur. Men læs mere i linket under referencer. Ole sendte mig i øvrigt et billede af udklip fra en avis og 2 af den danske bogudgivelse, som du kan se i afsnittet her. Se det skannede pdf foto her: CCF_000021.

VIDEO:

Kilder brugt til artiklen:

https://en.wikipedia.org/wiki/Cedric_Allingham
https://da.wikipedia.org/wiki/Patrick_Moore
http://www.ufoinfo.com/onthisday/February18.html
http://magoniamagazine.blogspot.dk/2013/10/allingham.html

Referencer:

https://en.wikipedia.org/wiki/Lossiemouth
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2013/um13-154.php
https://en.wikipedia.org/wiki/The_Sky_at_Night
https://www.theguardian.com/science/2012/dec/09/sir-patrick-moore
David F. Webb & Ted Bloecher, HUMCAT: Catalogue of Humanoid Reports, case 1954-03, citing Cedric Allingham, Flying Saucers From Mars

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *