Dato: 7. februar 1945
Sted: Alethea, Stillehavet (Google Maps)
Tid: Eftermiddag.

Bekendtskabet med “ufoer”, eller under Anden Verdenskrig “Foo Fighters” (nov. 1944) var tilstede længere tid før krigen begyndte, men utallige rapporter fra militæret beskriver mange sammenstød i 1942 og frem, samt forsøg på at fange de berygtede uidentificerede flyvende objekter, der drillede kamppiloter, og gjorde de højtstående militær-ledere nervøse.

BAGGRUND:

Norman P. Stark

Norman ombord USS Wasp, februar 1945.

Norman, døde den 23. marts, 2010 i sin hjemby Murray, Utah, i en alder af 89 år. Han blev født i Evanston, Wyoming d. 22. september, 1920.

Han gjorde tjeneste i Anden Verdenskrig i Stillehavet, som kamppilot i 1944 og 1945 for USS Essex, Wasp og Yorktown, hvor han modtog Distinguished Flying Cross & Permanent Citation for værdig adfærd som medlem af Naval Service.

I 1944 valgte han sammen med sin instruktør, John A. McBrayer, tre kollegaer, Jack Auerbach, Sig Bajak og Neil McLean fra sin klasse som kamphold.

Den 1. december, 1944, pakkede gruppen deres udstyr, og gjorde sig klar til at tilslutte sig flåden ved Ulithi Atoll i Stillehavet. Øgruppen bestod af flere øer, som var beboet af indfødte beboere før krigen. Da USA flyttede vestpå i sin “ø-hoppekrig” med Japan, viste det sig, at Ulithi var et af de bedste steder at være permanent forankret, på denne del af havet.

Tre dage senere blev gruppen forflyttet til USS Essex, der var blevet ramt af en japansk kamikazepilot kort før tilbagekomsten til Ulithi. Flyets vinger var blevet ramt af skibets anti-luftvåben, men flyet ramte skibets havneside og rev en del af dækket og siden op. Det var tæt på at skibet var blevet smadret, hvis ikke vingerne var blevet beskadiget. Men skibet blev repareret, og kunne fortsætte mod Filippinerne nogle dage efter. Ved Manila bombede de installationer i Cabanatuan, Tarlac, Angeles og San Fernando. De blev beskudt intenst over angrebs-områderne, og luftmodstanden var meget mindre, end de havde forventet.

Det første kamikazeangreb blev sat ind i oktober 1944, da en sværm af japanske fly angreb det amerikanske hangarskib USS St. Lo ud for Filippinerne. I de efterfølgende 48 timer formåede bølger af kamikazefly at gøre skade på seks andre hangarskibe, mens 40 mindre skibe blev sænket. (Læs her)

Vi troede, at vi havde vundet krigen. Men da de begyndte på kamikaze­angreb, blev vi skræmt fra vid og sans. Pludselig var vi ikke længere den mægtige flåde, som vi havde følt, at vi var”. Menig Bill Simmons.

Den 14. december 1944, og 4 dage frem viste sig at blive katastrofal for den amerikanske flåde, da en tyfon tilsyneladende besluttede sig til at rasere området. På dette tidspunkt var USA’s overlegenhed så stor, at en amerikansk pilot erklærede, at krigen mod japanerne var “ligesom at gå på kalkunjagt”. (læs her). Efter stormen, var flåden spredt, og de havde mistet tre destroyere i de rullende voldsomme bølger.

Efter dette, blev McBrayers, Beyers og Lackeys hold tildelt USS Wasp for at tjene Air Group 81. Andre blev overført til forskellige Carriers.

USS Wasp CV-18 – Vestlige Stillehav, 6. august 1945. Foto: wikipedia.org

Den 7. februar, 1945, foretog Lt. Commander Norman P. Stark patruljeflyvninger hele dagen over Manila , i deres Grumman F6F Hellcat for USS Wasp.

En F6F-3 Hellcat over Californien tidligt i 1943. Foto: wikipedia.org

På dette tidspunkt var flåden i højt beredskab, for at sikre sig imod faren fra de berygtede kamikaze-piloter, så derfor var denne observation vigtig at få opklaret hurtigst muligt. Hellcats, der er et jagerfly til brug for hangarskibe, var afløser for F4F Wildcat. er i øvrigt i dag krediteret for at have ødelagt i alt 5.223 fjendtlige fly, mens de var i tjeneste hos US Navy, US Marine Corps og Royal Navy Fleet Air Arm. I efterkrigstiden blev Hellcat udfaset men forblev i tjeneste så sent som 1954, som “natjager”.

Da Starks formation cirklede rundt om stedet, for at kigge efter det, som blinkede, var tilbagemeldingen fra tårnet lidt skuffende, da det, som var årsagen til lys-glimtet var “vinduet”, der bestod af en metallisk kappe (metallisk materiale skåret i slanke aflange strimler), som efter at være faldet af, kan ses på radarskærmen (!?). “Vinduer” bruges til at bortlede opmærksomheden, og forlader stedet med høj hastighed for at narre fjenden. Kort efter faldt der åbenbart flere “vinduer”, men flyvelederen reagerede ikke på dette. Flyvningen fortsatte, men stadig ingen observationer af fjendtlige fly.

Ved middagstid landede de for at tanke op, og spise. Det, de fik serveret, var dog ringe – tykke hvide stykker hvidt brød med “spam” (svinekød i dåse, meget populært siden WW2), uden mayonnaise eller sennep og noget drikkelse, der smagte som citronsyre (!?). Derefter var det videre til eftermiddagspatruljen.

Da Stark og hans gruppe en time senere fik en advarsel om nogle “bogies” i 30,000 fods højde (omkring 6 km), blev de dirigeret knapt 25 km mod vest fra flåden, hvor radaren havde fanget noget. Da de ankom til stedet, havde “objektet” passeret over flåden og vendt om i retningen mod vest. Flyvelederen opfordrede dem hele tiden til at sætte farten op og komme tættere på. De så objektet i det fjerne flyve med stor hastighed, så de havde svært ved at identificere det. År efter, spekulerede Stark over, om det mon kunne have været en af de tidligere japanske jetfly, der blev brugt til rekognoscering.

http://www.warbirdinformationexchange.org/phpBB3/viewtopic.php?f=3&t=52966

I marts 1945, sejlede 15 slagskibe, 29 Carriers, 23 krydsere, 106 destroyere og en karavane af tank og forsynings-skibe fra den største og mægtigste base i Stillehavet, og videre mod Iwo Jima for at yde støtte. Ulithi-basen var enorm, men også “hemmelighedsfuld”. Ikke mange civilister havde hørt om den, og på det tidspunkt at stedet blev offentliggjort, var Ulithi-basen for længst en saga blot. Krigen var flyttet videre til Japan, og pressen trykkede ikke længere historier om Ulithi.

Hvad var det de så?

Du undrer dig sikkert over denne artikel, når du har læst det hele igennem, og sat dig lidt ind i hvad der skete i Mikronesien i 1945. Så meget baggrundarbejde, for én enkelt kortvarlig ufo-hændelse, der oven i købet ikke kan bevises?

Men Starks fortælling – hans historie og erfaringer fra Anden Verdenskrig, er med til at gøre ham til et troværdigt vidne, på trods af, at piloterne var underlagt tavshedspligt mht. det, de oplevede, der var “ekstraordinær”. Så jeg håber, at du har sat dig lidt ind i baggrundshistorien, når jeg herunder giver en uddybende grund til hvorfor jeg lige vælger at fortælle denne historie i dag.

Jeg er heldigvis stolt af, ikke at have deltaget i nogen verdenskrige – eller at have levet på et tidspunkt, hvor det ikke var en frivillig pligt, at tjene sit land i militærtjeneste. Dog kan jeg huske, at jeg ikke rigtig havde noget valg i 1993, da jeg måtte ind og springe som soldat i Vordingborg – en af de mest bittersøde oplevelser i mit liv. Jeg husker en nat på en aftenvagt, at jeg så et uforklarligt lys på himlen, da jeg var på Kulsbjerg, som jeg var overbevist om, ikke var et konventionel fartøj. Dette var før jeg blev helt opslugt af ufomyten og The X-Files (der fik premiere d. 10. september, 1993 i USA og 3. januar, 1994 på Tv2). Jeg havde efterfølgende nogle samtaler med nogle af mine soldaterkammerater, der også havde været på vagter derude mange gange før, men de havde aldrig set noget lignende som jeg.

Min personlige oplevelse på Kulsbjerg, glemte jeg dog hurtigt igen, men jeg havde det hele tiden i baghovedet, at jeg ville bruge min tid fornuftigt når jeg var færdig i militæret, med at læse alt hvad jeg kunne få fat i af ufo-historier, og her var de militære observationer noget, som jeg synes var mest interessant – senere blev det overført til de historier man hørte om NASA, der ifølge nogle konspirationsteorier skjulte sandheden om, hvad der i virkeligheden foregår udenfor vores planets atmosfære.

Det var lige en lille omvej, men tilbage på sporet igen til denne historie.

Selvom den umiddelbart virker ubetydelig og er én ud af mange lignende ufo-observationer – er denne blot den spæde start til hvad der senere kommer til at betyde mange interessante “hemmelige” militær-missioner rundt om i verden efter Anden Verdenskrig sluttede. Da krigen sluttede, betød det ikke, at der ikke var fjender tilbage – tvært imod. Nu begyndte det pludselig at handle om, at de fjendtlige lande muligvis forskede i og testede ukonventionelle fartøjer, specielt fjernstyrede missiler, og stealth fly, og mere. Så det var begyndelsen på den kolde krig mellem USA og Sovjetunionen, der begyndte et kapløb sidst i 1950’erne og først i 1960’erne, hvor begge lande første en aggressiv propaganda kampagne mod hinanden. Klassificerede dokumenter blev “lækket” (med vilje), hvilket medførte den totale paranoia, og det kan endda have tjent som inspiration til Ian Fleming’s James Bond (1962) som – med lidt god vilje – viste hvor meget de to lande afskyede hinanden.  Så flere historier fra den amerikanske flådes piloter blev lækket efterhånden i de efterfølgende årtier. Afhængigt af, hvem der fortæller om en historie, så er det interessant at dykke ned i sådan en sag som denne, der desværre ikke har mange officielt bekræftede kilder. Jeg har heller ikke kunnet finde nogle frigivne militære dokumenter, der skulle understøtte denne sag – og læser man Starks fortælling, så vil man sikkert også kunne med lidt detektivarbejde finde nogle modstridende påstande, selvom han altså virker troværdig, og man kan se, at han jo ikke er en fantast.

KRITIK FOR OG IMOD HÆNDELSEN:

FOR:

  • Norman Starks historie virker troværdig, men som så mange ufo-beretninger fra 1940’erne fra piloter, der muligvis fejlbedømmer uidentificerede flyvende objekter, så er der måske noget om sagen, siden denne ikke er udgivet officielt af militæret. Det kan godt være, at den har gemt sig iblandt flere hundrede tusinder dokumenter, men så håber jeg der er nogen derude, der kan sende det til mig 😉
  • Norman P. Stark ER officielt registreret som modtager af de hædersmedaljer, for hans gerninger under krigen!
  • Mange soldater lige fra menige til de øverste militærledere, har set “ufoer” lige siden Anden Verdenskrig. Hvis det bare er propaganda, så er det meget godt udført. Der er dog meget stærke beviser for, at der findes sorte projekter rundt om i verden, hvor ingen ved, hvad det er der foregår – men man ved at der bliver postet milliarder af dollars i amerikanske sorte projekter, der har “stealthfly” på samlebåndet. Mange af disse projekter har eksisteret i årtier, for derefter at blive skrottet, fordi det teknisk set ikke er muligt endnu (?) at lave flyvemaskiner der er på højde med teknikken i fiktionens verden.
  • Sagen her, fungerer som en slags inspiration til at opklare lignende sager – men skal man igennem de officielle kilder, så kræver det et utroligt vedholdende arbejde, og masser af tålmodighed, da det højst sandsynlig ikke nytter at efterspørge dokumentation fra de militære myndigheder.
  • Det, som taler FOR det fartøj, som Stark forfulgte – at han mener, at det kunne være et japansk jetfly af en slags (der var ikke direkte tale om en “UFO”), er ikke helt teoretisk umuligt. Nazityskland leverede en masse teknisk data, herunder detaljer om Argus As 014 puls-jetmotoren. Den amerikanske efterretningstjeneste skrev i en rapport, at Japan kendte til V-1 i oktober 1943, og at de angiveligt skulle have modtaget raketten i november 1944, for at kunne studere affyrings-teknikken. Der findes en “bemandelig” udgave af V-1 raketten – en FI 103R, der var en flyvende bombe! Officielt, så blev den puls-jetstyrede kamikaze flyver aldrig sat i produktion, fordi krigen sluttede før det kunne lade sig gøre. (Kilde)
  • Frank Whittle forelagde sit første patent for sin opfindelse af jetmotoren i 1930, men må dele æren med Dr. Hans von Ohain, der var nogle år bagefter med sin opfindelse i 1935 (Heinkel HeS 3) (link), men havde den fordel at have en bedre økonomi, og fik som den første et fly på vingerne. De blev venner efter krigen og boede til deres død i USA. Whittles fly kom i luften i 1937, men pga. stress og generelt dårligt helbred fik han et nervøst sammenbrud i 1940, og igen 4 år senere, som tvang ham til at trække sig helt ud af bestyrelsen i 1946. I 1948, blev han pensioneret fra RAF og modtog en ridderorden. Han døde i 1996 af lungekræft, 89 år gammel.
  • Hans von Ohains Heinkel He 178 V1, blev verdens første succesfulde jet-drevne flyver, drevet af HeS 3B, der kom i luften i august, 1939. (se tidslinje her).
  • Se yderligere japanske jetfly fra Anden Verdenskrig her (video)

IMOD:

  • Det svageste led i denne historie, er at der rent faktisk ikke eksisterer noget bevis for, at “ufo-jagten” fandt sted, andet end de overlevende vidner og Starks datter, der skrev og udgav en bog om ham senere med hans egne ord. Alt man altså har, er en troværdighed, der står og falder med den person der fortæller den.
  • Det sandsynligvis første jetfly blev konstrueret af Rumæneren Henri Marie Coandă i 1910. Flyet fløj første gang d. 16. december 1910. Motoren var af thermojettypen.
  • Så er der også tvivl om hvor langt japanerne nåede med sin udvikling af jetflyveren. Var det overhovedet et jetfly?
  • Ishikawajima Ne-20 var Japans første turbojetmotor. Den blev udviklet parallelt med landets første militære jet, Nakajima Kikka, dere fløj første gang (officielt) 7. august, 1945.
  • Pulsjetten bruges i dag i målrettede drone-fly, flyvekontrol-modelfly (og radiostyret fly), tågegenerator, industritørring og hjemmeopvarmnings-udstyr. Pulsejet er en effektiv og enkel måde at forvandle brændstof til varme, såsom biomasse brændstof-omlægning, kedel og varmesystemer og andre applikationer.

Konklusion:

Hvis det ikke var et eksperimentelt jetfly, eller det bemandede V-1 fly, hvad var det så? Vi kan ganske enkelt ikke vide det, før enten Japan eller USA/Tyskland, kan komme med svaret.
Sagen indeholder en flot baggrundshistorie, når jeg selv skal sige det, og er med til at gøre observationen interessant, så jeg håber, at du vil følge med her – for jeg arbejder på en kronologisk oversigt over ufo-observationer under Anden Verdenskrig!

VIDEO:

Denne film fra National Archives viser slagskibe, flyskibe, krydsere og destroyere, mens de sejlede i vandet, og en formation af torpedobombe-bekæmpere i luften over dem. I klippet kan man også se USS Wasp (CV-18) da det brændte, og efter at ilden var blevet bragt under kontrol.

Kilder brugt til artiklen:

http://www.nicap.org/450207althea_dir.htm
http://www.battleofsaipan.com/Nstark000101.htm
http://www.ussessex.org/Bravepages/randr.html
https://en.wikipedia.org/wiki/USS_Wasp_(CV-18)

Referencer:

Disse kilder fra krigen, skulle underbygge Starks historie:

http://www.legacy.com/obituaries/saltlaketribune/obituary.aspx?n=norman-stark&pid=141128142
http://historienet.dk/krig/2-verdenskrig/japan-truede-luftrummet-med-kamikaze-piloter
https://da.wikipedia.org/wiki/Felttoget_p%C3%A5_Filippinerne_(1944-45)
https://www.youtube.com/user/WWIIPublicDomain/ (USS WASP)
http://www.navsource.org/archives/02/18.htm
https://ww2db.com/
http://www.mighty90.com/Operation_LOVE_III.html
https://en.wikipedia.org/wiki/Timeline_of_jet_power
https://da.wikipedia.org/wiki/Jetmotor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *