Dato: Lørdag-Mandag, 20-22. januar, 1996
Tid: Omkring midnat til lørdag.
Sted: Varginha, Brasilien.

Det er 22 år siden, at denne sag fandt sted. Den kaldes “Brasiliens Roswell”, og er mindst lige så svær at bevise som myten om Roswell-hændelsen, der også lever i bedste velgående. Første gang at hændelsen blev offentliggjort, var på søndags-tv, på det tredjestørste kommercielle tv-selskab i verden “Rede Globo” som hurtigt skabte opmærksomhed over hele verden – så meget, at selve Wall Street Journal skrev om det. På trods af de manglende beviser på den følgende utrolige beretning herunder, er det stadig den mest bemærkelses-værdige historie i Brasilien i den moderne tid.

Varginha er en meget livlig, travl by med omkring 120,000 mennesker i den sydlige del af Minas Gerais, en enorm stat med tusinder af byer og landsbyer, millioner af mennesker i statens hovedstad Belo Horisonte (byen er på størrelse med Chicago), mange miner og andre naturressourcer og industrier, herunder bil og kaffeproduktion. Minas Gerais’ økonomi er større end Chiles.

Ifølge et dokument frigivet i februar 2017 af Ministeriet for Aeronautics, skulle landmænd og andre lokale vidner have set ufoer rundt omkring i byen i 1971. Sidenhen er ufo-historierne vokset til mytiske proportioner.

Baggrund:

Ved eller før midnatstid til lørdag d. 20. januar (nøjagtigt tidspunkt ukendt), kontaktede NORAD (North American Air Defense Command), deres brasilianske modstykke CINDACTA (I Centro INtegrado de Defensa Aerea e Controle de Trafico Aereo eller Integrated Center on Air Defense and Air Traffic Control) og advarer dem om et uidentificeret flyvende objekt, der var på vej hen over den sydlige del af staten og nok landede et sted i det sydlige Minas Gerais. Denne information blev tilsyneladende lækket af både en brasiliansk soldat i luftvåbnet, og en ansat ved radarstationen ved Air Force Base IV Comar.

https://www.google.dk/maps/@-21.611323,-45.3640618,11.75z

Omkring kl. 01:15, efter midnat på en gård ca. 10 km nordvest mellem Varginha og Tres Coracoes, blev bønderne Oralina Augusta og Eurico Rodrigues de Freitas‘ søvn afbrudt af lydene fra deres husdyr, der er skræmt fra vid og sans. De prøvede at finde ud af hvad der var årsagen til at dyrene reagerede på den måde, og så ud gennem vinduet, at dyrene løbe fra den ene ende af marken til den anden. De fik derefter øje på en lydløs ufo uden lys på nattehimlen oppe over deres kvæg. Der var dog noget usædvanligt over fartøjet, der svævede usikkert over jorden, og som fik parret til at undre sig over, om det mon var i problemer af en eller anden art? Men der kom ingen lyde fra fartøjet, og hvis der kom nogen, så overdøvede de panikslagne køer det. Parrets fire hunde reagerede slet ikke på noget. Observationen varede ca. 40 minutter, hvorefter objektet forsvandt ud af syne over en højderyg lidt over 1000 meter væk.

Parret blev interviewet igen i 2002, og deres minder om dagen var stadig friske. Eurico beskrev objektet som på størrelse med en bus, lang, cylindrisk og cigarformet, der hang 5 meter over ham eller lidt over træhøjde. Objektet var angiveligt omgivet af en hvid tåge eller røg, som gjorde det besværligt at beskrive objektet i detaljer. Oralina mente, at objektet kunne være gråt, men svært at vurdere i mørket. Oralina forklarede at objektet rettede en lysstråle på Eurico, som efterlod et udslæt eller brændemærke på hans bryst og ben, som kunne ses flere dage efter.

Objektet blev senere rapporteret styrtet ned på et tidspunkt mellem kl. 01:30 og 05:00 i det sydlige Minas Gerais tæt på Varginha.

Kl. 08 om morgenen, ca. 25 km sydøst fra Varginha, så piloten Carlos de Sousa, mens han kørte i sin bil mellem Sao Paulo og Belo Horisonte, et “cigarformet” fartøj, der svævede omkring 120 meter over motorvejen, med “sære lyde”. Fartøjet havde vinduer langs siden, og lod til at have et stort skævt hul foran, med en “sprække”, der løb fra hullet til midten af skroget, som udstødte røg eller “damp”. Fartøjet bevægede sig ganske langsomt med retning mod nord. Sousa fulgte med det så længe han kunne i sin pickup vogn, men tabte det af syne. Efter  20 minutters kørsel på en grusvej, så han “vraget” i færd med at blive læsset på en fladvogn. På stedet var også en helikopter, en ambulance, to lastbiler, flere biler og omkring 40 bevæbnede soldater!

Et muligt scenarie mht. de senere rapporter om flere væsener, skyldes nok, at rumskibet styrtede ned, og tvang de overlevende til at gå videre til fods (!?) gennem skoven og videre til Jardim Andere ca. 3 km mod sydøst (Hvor var de på vej hen?).

Rapporter om “et mærkeligt væsen”

Da beredskabet omkring kl. 08:30 modtog et opkald om, at nogen havde set “et mærkeligt væsen”, lo de fire brandmænd der var under ledelse af Major Maciel (Sergeant Palhares, Corporal Rubens og soldaterne Nivaldo og Santos) der var på vagt. Som regel morede brandvæsenet sig altid over disse opkald, og tog dem ikke seriøst. I første omgang, var det nøjagtig det, som brandvæsenet gjorde i Varginha denne morgen. Væsenet var blevet set i Jardim Andere, men de troede at anmelderen var beruset og var tøvende i gang med at spørge ind til sagen, da endnu et opkald kom ind med en lignende beretning.

Brandvæsenet i Brasilien er en del af militæret, og deres pligter omfatter motorvejspatrulje, oprydningskontrol, redning af mennesker i nødsituationer og brandbekæmpelse, og må derfor besvare alle opkald. Udover det, er et af deres pligter også at indfange hunde, vilde dyr og farlige krybdyr. De besluttede sig dog for at tilkalde hjælp fra militærakademiet “Escola de Sargentos das Armas“, der lå ved Tres Coracoes, 25 km væk.

Da brandmændene første gang reagerede seriøst på opkaldet, var der tre drenge, der havde set en skabning i Rua Suécia, en gade der løber over en stejl dæmning ned til et skovklædt område, der hvor de tre piger havde deres møde med væsenet 7 timer senere. En mand og en kvinde havde uafhængigt af hinanden set væsenet, da det bevægede sig ned af græsbanken. De tre drenge havde smidt sten efter væsenet, indtil kvinden bad dem om at stoppe. Brandmændene nåede frem til stedet kl. 10.

Var dette et fupnummer? I så fald, voksede antallet af indkomne opkald omkring dette “mærkelige væsen”. Brandmænd fulgte civilbefolkningens anvisninger til stedet.

Omkring kl. 10:30 havde brandmændene fundet væsenet, der tilsyneladende virkede  svimmel (påvirket/såret), og var nem at fange. Beskrivelsen af væsenet var: “en meter høj, tre hornlignende fremspring fra panden til baghovedet, brun “glinsende” hud, glødende røde øjne, lange arme, korte ben og store trekantede fødder og en meget smal mund.” Væsenet udstødte en “summende lyd”, da det blev fanget i et net omkring 2½ time efter det første opkald blev modtaget. Brigadegeneral Sérgio Lima Coelho, der var kommandør på Escola de Sargentos das Armas (ESA), beordrede sine tropper til at forsegle og sikre området. Væsenet blev anbragt i en kasse og dækket til med et lagen på lastbilen og blev kørt bort.

Henrique José de Souza var vidne til hele forestillingen fra taget af en bygning lige i nærheden. Han havde set, at de havde lagt væsenet ind i trækassen, der var ca. en kvadratmeter. Oberstløjtnant Olimpio Vanderlai Santos, som var den ansvarlige, beordrede alle involverede medarbejdere til at holde mund og ikke diskutere sagen med nogen, da det var “en hemmelig operation.”

Ubirajara Rodrigues og Vitório Pacaccini, havde senere fortalt Cynthia Newby Luce (1934-2011) og Bob Pratt (1926-2005) om en jogger, der kl. 14 passerede skoven ved Santana-distriktet, og så syv bevæbnede soldater inde i skoven i det, der lignede en søgeformation. Et par minutter efter, hørte han tre riffelskud. Da han vendte tilbage til stedet, så han fire soldater, der bar på to ligposer på vej ud af skoven. Den ene pose var der noget der “sprællede” rundt indeni. Den anden pose bevægede sig ikke.

Ingen yderligere informationer er givet omkring denne observation, men de lokale efterforskere mener, at der er en forholdsvis sikker forbindelse med de andre “fangede væsener” denne dag.


Senere på dagen ved 15:30-tiden, var to søstre sammen med en ældre veninde, der var husassistent på vej hjem efter deres arbejde var overstået. Lilliane (16) og Valquíria Fátima Silva (14) hjalp Kátia Andrade Xaviar (22), med at pakke ting for en kvinde der skulle flytte. De skød genvej gennem et skovklædt område, ikke langt fra Rua Suécia, da de stødte på et sært væsen, der sad sammekrøbet i fosterstilling ca. 5 meter fra dem. Det så sygt ud og var mindst lige så skræmt ved synet af dem, som pigerne var for væsenet. Lillianes beskrivelse af det, var næsten identisk med det første væsen der blev fanget af brandvæsnet. Hun sagde: “Det var den grimmeste ting jeg nogensinde havde set.” En ung kvinde og en ældre dame, hørte de tre pigers skrig, blev i nærheden af det område pigerne var, og så brandvæsnet fange væsenet og føre det bort, efter pigerne havde forladt stedet. Pigerne var løbet hjem til sig selv (Luiza Silva) og fortalte at de havde set “Djævlen”, men moderen nægtede at tro på dem, og tog hen til stedet (sammen med Kátia), hvor de havde set væsenet. Kl. 16:10 så hun fodspor og en hund, der stod og snuste ved stedet. Der hang en stærk duft af svovl eller ammoniak i luften, der var så harsk, at den blev i næsen på hende de næste tre dage. Men det var ikke enden på historien.

Herunder er stedet, hvor pigerne mødte “rumvæsenet” markeret på Google Maps (se den nøjagtige placering her):

Kl. 18:00 begyndte en voldsom hagl-storm (ekstremt usædvanligt på dette tidspunkt) at slette alle spor, der kan have været i skoven. Vidnerne havde beskrevet “potelignende” aftryk, der mindede om en menneskehånd åbnet med et mellemrum mellem ring og langfinger (som Spock hilsenen). Skeptikere er naturligvis ikke sene til at påpege, at dette er “Vulcan-hilsenen”, som man kender fra karakteren Spock fra Star Trek. Efter hagl-stormen stoppede, blev endnu en menneske-lignende skabning rapporteret og fanget af to politifolk.

Et stykke tid efter kl. 18. ankom militærlasbilerne til “Hospital Regional” (se kort her) i midten af Varginha, med et lig til obduktion. Da det var en travl lørdag i byens centrum, var der mange vidner til militærets ankomst og hvornår de kørte igen. Tilsyneladende blev militæret bedt om at køre væk igen med liget, “fordi hospitalet kun var udstyret til at tage sig af mennesker…”

Sen aften: Nogle rapporter fortæller, at militæret fangede endnu et væsen – muligvis det, som de tre piger havde set kl. 15:30.

Søndag d. 21. januar

Nyheden om hændelsen spredte sig hurtigt i hele kvarteret, og kl. 10 om morgenen nåede nyheden til Varginhas førende UFO-efterforsker, den 42-årige Ubirajara Franco Rodrigues, som boede mindre end et par kilometer fra stedet, hvor pigerne så skabningen. Han var også forfatter og foredragsholder på universitetet, da han blev gjort opmærksom på sagen. Han havde været interesseret i og undersøgt ufosager i landet siden sidst i 1970’erne. Et af hans første sager, var da han undersøgte Baependi-sagen, der fandt sted 16. maj, 1979. I første omgang, tog han ikke særlig notits af nyheden, men senere på aftenen, havde han hørt nok om det, efter han havde modtaget et opkald fra en købmand, der havde fortalt om de tre piger der havde set “et underligt dyr, der lignede et lille monster”. Han besluttede sig til at finde ud af mere om sagen, og tog kontakt til sin ven, Sergio, som arbejdede på en tv station, og det tog dem adskillige dage at opspore pigerne midt i rygtekaosset.

“Nogle folk fortalte, at et væsen var blevet fanget af militærpolitiet og taget til regionalhospitalet. Væsenet lod til at have en stor mave, som om det var gravid og udstødte gråd-lyde,” sagde Rodrigues.

Da Rodrigues endelig fandt de tre piger, var de stadig temmelig følelsesmæssig påvirket over hvad der var sket. Over flere dage interviewede han dem flere gange, og alle gange fortalte de grædende den samme historie. Han var var imponeret over deres tilsyneladende ærlighed omkring hændelsen, og dermed overbevist om, at de måtte tale sandt.

Rygterne fortsatte, og en sygeplejerske fortalte tøvende Rodrigues, at der var blevet lukket en sektion på regional-hospitalet i nogle timers tid om aftenen d. 20. januar. Ingen andre end myndighederne måtte få adgang. Soldater stod på vagt udenfor, og uidentificerede læger fra andre byer ankom til sygehuset.

Rodrigues fik senere assistance fra en kollega, den 32-årige Vitorio Pacaccini, der var eksport-import mægler i Belo Horisonte. De tilbragte de næste 8 til 10 måneder sammen på sagen. Begge ufologer anses (angiveligt) for at være jordbundne seriøse ufologer, der har det meste af æren af at afdække denne sag. Rodrigues havde interviewet de tre rystede piger, og  Han interviewede også Henrique José de Souza, en murer, der påstod at have set et køretøj fra brandvæsnet på stedet fra et hustag hvor skabningen var set. Han mente at det skete mellem kl. 10:30 og 11:00. Det stred dog imod pigernes forklaring, men Rodrigues overvejede så, om der kan have været mere end et væsen der blev fanget i byen, noget som tilsyneladende blev understøttet af senere vidner.

Mandag d. 22. januar

To dage efter, kom flere rapporter om væsener der var blevet set om morgenen (før daggry). Angiveligt blev endnu et væsen fundet liggende ved en vej (?) og senere blev endnu et væsen set ved den lokale zoologiske have af vagten. De følgende måneder, døde tre dyr i den zoologiske have på mystisk vis.

Rapporterne beskrev, at væsenet blev eskorteret af militær-personel – mindst ét af væsenerne blev fundet død (d. 22. januar, angiveligt skudt på vej ud af rumskibet), og blev senere sendt til obduktion ved University of Campinas i Sao Paolo. To andre blev tilsyneladende også taget med til det ansete University of Sao Paulo til undersøgelse. Sygehuspersonalet bevidnede en række militære køretøjer i Sao Paulo, sammen med to amerikanere, der bar på nogle “mærkelige apparater”.

Om aftenen blev en militær “S-2″operation sat i værk for at fjerne liget fra hospitalet. Den brasilianske intelligens ville bruge tre lastbiler, hvor liget skulle transporteres i én og de to andre skulle være “lokkeduer”. Liget skulle køres til University of Campinas, hvor det angiveligt skulle obduceres af Dr. Badan Palhares, en verdensberømt læge.

Alle hospitalets ansatte blev endelig kaldt sammen, og blev “beordret” til at ignorere alt hvad der var fundet sted i weekenden, fordi det “var kun en en træning for læger og militært personale.”

Væsenet blev angiveligt overført til det mindre Humanitas Hospital, da det ligger mere afsondret placering. Flere tropper blev set der.

Obduktionen blev muligvis med sikkerhed dokumenteret både med billeder og film (intet af det offentliggjort), men det eneste der nogensinde er blevet offentliggjort, er et kunstnerisk billede af væsenet. Siden har mange andre kunstneriske billeder cirkuleret rundt gennem årene.

Unicamp” betragtes generelt af Brasiliens folk som landets “Area 51”, hvor regeringen styrer et underjordisk område, der angiveligt hedder “Pavilion 18″, der ligger under Institute of Chemistry.

I hele januar måned fortsatte ufoerne med at flyve over det sydlige Brasilien med observationer i Sao Tome das Letras, Tres Coracoes, Conselheiro Lafaiete og Pouso Alegre.

Torsdag d. 15. februar

Få uger efter hændelsen, døde korporal Marco Eli Chereze, den 23-årig politimand, der havde deltaget i undersøgelsen og fanget væsenet. Han var en del af den hemmelige tjeneste for militæpolitiet (P2). Nyheden om hans død, blev spredt hurtigt over de følgende måneder i efterforskningen. Han var angiveligt blevet syg af kontakten med det og døde om formiddagen kl. 11. På trods af, at han blev testet på kryds og tværs, var lægerne magtesløse overfor hans diagnose. Et senere interview (2014) med hans søster, Marta, fortæller hun, at væsenet, som Marco havde kontakt med, døde endnu hurtigere. Hun afslørede, at hans sidste ord om sagen, da hun spurgte ham om hændelsen var ægte, hvor han svarede “at der aldrig kommer en slutning på den sag.”

Søndag d. 21. april 1996

Mrs. Therezinha Gallo Clepf, 67, der sad på Paiquerê Restaurantens veranda i Varginha Zoo, så et underligt væsen, der passede til beskrivelsen af de samme væsener fra januar måned.. Væsenet sad og kiggede på hende bag et rækkeværk et par meter væk, og stak af efter 5 minutter i løb langs en lav væg. En ting der adskiller sig fra de andre observationer, er at hun påstår, at væsenet havde en gylden hjelm på hovedet, så hun ikke kunne se ører eller horn (som tidligere rapporteret). Resten var fuldstændig mage til. Nogle dage efter Mrs. Therezinha’s oplevelse, blev fem dyr fundet døde på stedet. Biologen Dr. Leila Cabral, fandt spor efter noget giftigt stof i et af dyrene. Personalet i Zoo huskede tilbage på de foregående måneder, hvor der havde været en række uforklarlige dødsfald blandt dyrene i haven. Disse underlige dødsfald stoppede efter denne hændelse.

Maj 1996

En elev kører på motorvejen mellem VarginhaTres Coracoes, da han ser et sært væsen, der krydser vejen foran ham, og ilede tilbage i busken hvor han kom fra. Da han rapporterede dette, opdagede han, at det ikke var langt fra den gård, hvor Rodrigues-gården lå.

Luisa Helena da Silva, moderen til hendes to døtre der var vidner den 20. januar, fortalte, at hun var blevet opsøgt af fire “Men in Black“-typer et par uger tidligere kl. 22 om aftenen, der kom forbi hendes hus og gik direkte ind til hende og Liliane og Valquíria. Deres yngste søster, Fernanda sov på sit værelse. De talte til Luisa som om de allerede kendte hende, og sagde at de ville tale med dem om de rumvæsener de havde set. Hun troede først at Ubirajara havde sendt dem, men en af mændende sagde, at de ikke havde noget med ham at gøre, og hun skulle glemme alt om ham. Men de fortalte at hvis hun ikke fortalte noget til Ubirajara og Pacaccini ville de give hende et rigtig godt tilbud. Mens mændene snakkede med døtrene, observerede hun, at der var to af dem der var omkring 40 år og de to andre meget yngre. To af dem var hvide og to var brune. Den ene af de hvide lignede en russer, og de alle lod ikke til at være militærtyper. To af dem havde Minas-accent. Mændene stillede Luisa en masse personlige indgående og ubehagelige spørgsmål, og bekræftede, at de vidste at hun var fattig og gav hende et tilbud hun ikke kunne afvise. Men hun afviste dem alligevel fordi hun blev nervøs.

Søndag d. 16. juni, 1996

Tv-showet “Programa de Domingo” identificerede de mænd, der var involveret i i lastbil-konvojen, der overførte rumvæsenerne til Campinas den 23. januar kl. 16:00.

Det er lykkedes os at få kontakt med IML (Instituto Medico Legal – Institute of Legal Medicine) og hærens hovedkvarter i Campinas, men begge myndigheder nægter opgravningen. Vi fandt imidlertid et militærdokument (fra hærens hovedkvarter) fra Campinas, der bekræfter, at rumvæsener har befundet sig på stedet. Fra den 20-26. januar, havde der været militær i IML iklædt civilt tøj, for at kunne smugle ligene ind der.

Det bekræftes yderligere, at de døde rumvæsener blev taget til Amarais kirkegård ikke langt fra University of Campinas, hvor de blev frosset ned inden videre forsendelse.

Kl. 21. om aftenen blev de 6 overlevende rumvæsener kørt til Campinas lufthavn, hvor de blev taget ombord i en EMB Buffalo, ejet af Força Aerea Brasileira (brasiliansk luftvåben) og fløjet til Sao Paulo, hvor de skiftede fly til et amerikansk luftvåben-transportfly (C-17). Ifølge kilder var destinationen Albrook AFB i Panama. Og derfra forsvinder sporet…Efterforskeren Claudeir Covo udtaler, at han er overbevist om, efter uafhængige bekræftelser fra vagterne, at et af de døde rumvæsener stadig opbevares ved universitetets laboratorium i Campinas. “Vi er ikke i tvivl om, at laboratoriet eksisterer. Nu skal vi bare have adgang til det,” sagde Covo.

 

 

Den officielle version

Eksistensen af udenjordiske livsformer anerkendes ikke officielt af nogen regering i verden. Emnet behandles som værende højt følsomt, og meget specielt fordi det er et emne, der gøres meget grin med. Selvom højtstående militære embedsmænd og myndigheder har modigt stået frem og fortalt deres side af historien, findes der på trods af dette stadig ikke konkrete beviser – udover dokumenter og registrering af hændelser, og vidner til at bakke om om  mere end 70 års ufo-observationer.

Visse ufologer i Brasilien mener, at de brasilianske myndigheder modsiger sig selv ang. denne hændelse. Fx. er påstanden om, at Marco Cherezes dødsfald (man fandt tilsyneladende 8% ukendte giftstoffer i hans blod) skyldes hans medvirken i tilfangetagelsen og den direkte fysiske kontakt med “rumvæsenet”, som forgiftede ham.

Mudhino” – er det virkelig hvad alle vidnerne så flere steder i byen?

En officiel efterforskning af sagen om væsenet, konkluderede de brasilianske myndigheder i 2010, at Silva-søstrene faktisk var stødt på en hjemløs, mentalt ustabil mand med navnet “Mudhino“, der var dækket af mudder, samt militæret kørte deres rutinemæssige tidsplan den nat. Militæret hævdede, at det angivelige rumvæsen, der blev set på hospitalet var et dværgepar, der ventede sig (Kvinden var tilsyneladende gravid (?)). Ingen beviser på denne påstand om det gravide dværgepar, er endnu dukket op!

Efter frigivelsen af landets tidligere klassificerede ufo-dokumenter i bla. USA og Storbritannien, er forspørgslen efter disse dokumenter nærmest “stukket af”, og myndighederne kan dårligt følge med.

Men det brasilianske militær benægter stadig i dag ethvert kendskab til at de skulle have fanget rumvæsener, eller opsamlet vraget af deres rumskib, og dækket over noget som helst.

KRITIK FOR OG IMOD HÆNDELSEN:

FOR:

  • Brandvæsenet og militæret benægter officielt ethvert kendskab til historien. En af de ældre brandmænd talte uofficielt med den Emmy-prisvindende instruktør, Sid Goldberg, der også interviewede de nærmeste vidner i 2002.
  • Folk der boede i området, meldte at de så politiet, hæren og brandvæsenet spærre området af med tape.
  • Der er mere end 100 vidner, der bekræfter hændelsen. Pressen fik forbud mod at dække hændelsen. De journalister, der ignorerede dette, blev skræmt væk af soldaterne. Ingen så dog noget “væsen” fra hospitalet eller militæret.
  • Mindst en person fra brandvæsenet, militæret og hospitalerne, har stået frem og “afsløret” hændelsen (Hvem?). De talte med ufologer på stedet, på trods af at der var forbud og de kunne miste deres jobs.
  • Patologen Fortunado Badan Palhares, var angiveligt den læge, der undersøgte en af væsenerne, afviste at lade sig interviewe på kamera om sagen i 1997, men tilføjede, at han muligvis ville gøre det over telefonen. Her benægtede han ethvert kendskab til rumvæsen-obduktionen. Han tilføjede dog en interessant ting – at journalisten måtte stille spørgsmålet igen om 10 eller 15 år (?).
  • Der er også en mulig forbindelse til Chupacabra-monsteret, som er blevet rapporteret mange gange i det sydamerikanske område.
  • Udover en tegning og beskrivelse af væsenet der blev set af de tre piger, findes der også en optagelse af en ufo over byen – som du kan se længere nede i artiklen.
  • I alt 66 specialister har besøgt Varginha, iblandt dem, var den berømte Dr. John Mack, der også interviewede de tre piger. Det mest populære tv program i Brasilien dækkede hændelsen mindst tre gange på mindre end to uger.

IMOD:

  • Der er tvivl om, hvilken dato rumvæsenerne skulle være styrtet ned med deres fartøj. En kilde (som igen er kopieret af andre) siger at NORAD spottede ufoen d. 13. januar, og den samme dag om morgenen kl. 08. så Carlos Sousa en ufo styrtede ned 25 km fra Varginha. Skulle rumvæsenerne så have gået hele vejen til Varginha?
  • Hvor præcist landede rumvæsenernes fartøj i Minas Gerais?
  • Hvor mange “væsener” var der ombord rumskibet? (en opsummering lyder på 6 levende og 2 døde væsener)
  • Fordi brandvæsenet og militæret officielt benægter historien, er det ikke ensbetydende med, at hændelsen kan være sand. Det er normalt at afholde øvelser, der ikke kommer befolkningen ved.
  • Pressen var ubarmhjertig i søgen efter flere detaljer om sagen, og to af de involverede piger begyndte senere at kræve penge for deres historie. Pigernes moder, Mrs. Luiza Helena Silva, udtalte, at hun var tilbudt en rimelig sum penge af fire ukendte mænd klædt i flødefarvet Armani-habitter. Denne gang var det “tys-tys-penge”, og hun blev åbenbart “truet” med at de ville vende tilbage igen. Luiza Helena sagde, at “vi kan ikke skjule sandheden”.
  • Er lægerne på hospitalerne og universiteterne i Varginha virkelig specialiseret at forske i, og behandle sårede rumvæsener? Det tvivler jeg stærkt på, da militæret jo blev afvist af hospitalet i centrum. Hvis de skulle have været specialister i rumvæsener, er det så klogt at vælge at håndtere dem på et så offentligt og befolket sted i første omgang uden at tilkalde specialister? Det kræver vel også en lind strøm af  nedstyrtede fartøjer med overlevende rumvæsener – og helst samme art, hvis de skal opretholde deres evner til at håndtere rumvæsener af forskellige arter!
  • Adilson Usier Leite, der var administrator på Regionalhospitalet udtalte, at ugen efter den angivelige “rumvæsen”-hændelse, skete der igen noget usædvanligt på de to hospitaler. På Regionalhospitalet kom en brandbil med et lig der var blevet gravet op, og som skulle røntgenfotograferes. Kroppen tilhørte angiveligt en ung dreng, en universitetsstuderende, der var søn af en indflydelsesrig familie i byen. Drengen var fundet død i en celle på politistationen efter at være blevet anholdt for indbrud. På Humitashospitalet var der forvirring i forbindelse med noget nyt udstyr, der skulle bruges under den første hjerte-transplantation, der skulle udføres i byen. “Da alle begyndte at tale om denne ET-historie, troede jeg, at det ville være bedre ikke at nævne, at politimænd og brandmænd havde været på hospitalet,” sagde Leite.
  • Historien om Varginha-væsenerne, er stort set et produkt af ufologen Vitorio Pacaccini, der hævder at have modtaget førstehåndsrapporter fra millitær- og hospitalspersonalet, der talte “off-record”. Der er mindst 14 personer der har været interviewet, som er forblevet “nogenlunde” anonymene, med undtagelse af dem, der allerede er stået frem på tv.
  • Senere videoklip, der angiveligt viser ufoer filmet i Varginha i januar 1996, er ifølge UFO Footage Archives, ikke korrekt angivet. Første klip er filmet i Sao Paulo den 2. januar 1997 og andet klip ifølge en anden kilde i Juchipila, Zacatecas (dato ukendt)
  • Ufologen og forfatteren Kevin D. Randle skriver at “denne sag er lige så kompliceret som alle andre ufosager.” Han tilføjer, at manglen på fysiske beviser der understøtter sagen i høj grad mangler, “faktisk har vi ikke kunnet bekræfte noget som helst.”

Konklusion:

Siden den 20. januar, 1996, har mediedækningen været omfattende; der er skrevet hundredvis af artikler og bøger og sagen har også været efterforsket eller fortalt i flere ufo-tv-serier med flere forskellige forklaringer på hvad der fandt sted i Varginha. Militæret og brandvæsenet nægtede at udtale sig til pressen omkring den påståede tilfangetagelse af et rumvæsen. Det var dog ikke nogen overraskelse, at pressen blev mødt med tavshed. Flere rapporter fortalte om et usædvanligt antal tropper på dagen, hvor de fangede væsenerne, der naturligvis stærkt indikerede, at der blev dækket over sagen. Officielt benægtede de ansatte på hospitalet historien, hvilket kun giver anledning til at tro, at de var blevet tvunget til tavshed – eller at der virkelig ikke skete noget af betydning denne dag. Eller at det var et rygte, der blev spredt som løbeild!

Alt taler altså for, at sagen højst sandsynligt kan være et påfund, der medførte en steppebrand af rygter, som udviklede sig yderligere, og der har det sikkert været for sent at stoppe det, og man har bare undladet at afsløre noget for at bevare mystikken. Dog er der stadig lige noget der mangler omkring opklaringen af hvad det var brandvæsnet og militæret lavede den nat ved Jardim Andere og på hospitalerne og universiteterne.

Men én ting er dog sikker – dem, der tror på at vi får besøg af intelligente livsformer fra andre planeter, lader sig ikke overbevise af den sunde form for skepsis der er mod denne sag.

VIDEO:

Kilder brugt til artiklen:

https://en.wikipedia.org/wiki/Varginha_UFO_incident
http://www.thinkaboutitdocs.com/1996-the-varginha-brazil-entity/ (www.ufo.com.br.)
http://www.ufoevidence.org/Cases/CaseSubarticle.asp?ID=504
Unearthly Disclosure, Timothy Good (Google Bøger)
http://earthmysterynews.com/2016/04/26/is-this-10-million-year-old-sculpture-connected-to-the-varginha-ufo-incident/

Referencer:

http://www.ufoinfo.com/roundup/v01/rnd01_19.shtml

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *