Dato: 14. januar, 1953
Sted: Wright-Patterson Air Force Base, nær Dayton, Ohio (?)

Kl. 09:45, fra d. 14. til 17. januar, 1953, samledes formelt et ad hoc panel af videnskabelige konsulenter, for at skabe et overblik over det “uidentificeret Flyvende Objekt”-problem. CIA, der havde sit eget panel, skulle forsøge at opklare ufofænomenet en gang for alle. Deltagerne var fem videnskabsmænd, syv repræsentanter fra luftvåbnet og CIA og to videnskabsfolk, der deltog i enkelte møder (Hynek og Durant). Hermed blev Robertson Panelet etableret. De fleste af medlemmerne var skeptiske, men der blev nået nogle interessante konklusioner.

Herunder følger en kronologisk gennemgang af gruppens historie, sager, og konklusioner.

Panelet:

Dr. H.P. Robertson, CIA konsulent, fysiker med våbensystemer som speciale.
Dr. Luis Alvarez, fysiker, radarekspert (senere Nobelprisvinder)
Dr. Lloyd V. Berkner, geofysiker
Dr. Samuel Abraham Goudsmit, atomfysiker fra Brookhaven National Laboratories
Dr. Thornton Page, Astronom og astrofysiker fra JHORO

Følgende medlemmer af OSI-gruppen var tilstede under de forskellige dele af diskussionerne:

Assisterende medlemmer:

Dr. J.A. Hynek, astronom og konsulent for ATIC
Frederick C. Durant III, CIA officer, Panelets sekretær og missilekspert

interviewpersoner:

Brig. Gen. William N. Garland, Videnskabelig og teknisk intelligens
Dr. H. Marshall Chadwell, Videnskabelig og teknisk intelligens
Ralph L. Clark, Videnskabelig og teknisk intelligens
Philip G. Strong, Videnskabelig og teknisk intelligens
Stephen T. Possony, Videnskabelig og teknisk intelligens
Capt. Edward J. Ruppelt,USAF, Videnskabelig og teknisk intelligens
Dewey J. Fournet, Jr., Luftrumsingeniør.
Lt. R. S. Neasham, USN, Foto-fortolkning
Harry Woo,Foto-fortolkning
Lt. Col. Frederick C.E. Oder (P&E Division)
David B. Stevenson (Våben, W&E Division)

Yderligere assistance til analyser af beviser fra Kaptajn E.J. Ruppelt (ATIC), Lt. Neashan og Mr. H. Woo fra Navy Photo interpretation lab ved Anacostia, og Major Furnett og Kaptajn Smith fra Air Force Directorate of Intelligense.

BAGGRUND:

I slutningen af 1940’erne og i begyndelsen af 1950’erne, begyndte de mange ufo-rapporter fra højkvalitetsvidner at sætte regeringen i en højt usikker og pinlig situation. Dem, der førte an i at afsløre dette, var Major Donald Keyhoe og Viceadmiral Roscoe Hillenkotter, den tredje CIA-direktør (1947-1950), der erklærede at ufoer var virkelige. Der blev der skrevet om ufoer der fløj over Washington DC og militærbaser, som det passede dem. På dette tidspunkt, var Den Kolde Krig ved at accelerere, og sære fartøjer blev rapporteret overalt på himlen, samtidig med, at medierne var yderst kritiske overfor regeringens forklaringer.

Den 24. september, 1952, skrev CIA’s assisterende direktør, H. Marshall Chadwell, til CIA’s direktør, Walter Smith, “at han var bekymret over det store antal telefonopkald, et stort antal breve og pressemeddelelser, og ATIC (Air Technical Intelligence Center), havde modtaget 1500 officielle ufo-rapporter siden 1947 og 250 rapporter i juli alene. Problemet var også, at offentligheden var bekymret over fænomenerne, der lægger et vist pres på den amerikanske presse og luftvåbnet, og som viser, at det amerikanske folk er mentalt forberedt på at acceptere det utrolige. I denne erkendelse, findes potentialet til at skabe massehysteri og panik. U.S.S.R. (Sovjetunionen), krediteres med den nuværende evne til at levere et luftangreb mod USA, og alligevel er der på nuværende tidspunkt et dusin officielle uidentificerede observationer, samt mange uofficielle. På et hvilket som helst tidspunkt for et angreb, er vi ikke i stand til at skelne ufoer fra virkelige farer, hvilket øger truslen for falske advarsler. Hvad kan man gøre for at stoppe folk fra at rapportere ufoer?

Den 2. december, 1952, noterede Chadwell, i en klassificeret rapport om UFO-aktivitet i det amerikanske luftrum. “Observationer af uforklarlige objekter i store højder, der flyver med høje hastigheder i nærheden af store amerikanske forsvarsanlæg, kan ikke henføres til naturlige fænomener eller kendte typer luftfartøjer.” Han udarbejdede en liste over ufo-tema anbefalinger til National Security Council – citeret herunder ordret:

1. The Director of Central Intelligence shall formulate and carry out a program of intelligence and research activities as required to solve the problem of instant positive identification of unidentified flying objects.
2. Upon call of the Director of Central Intelligence, Government departments and agencies shall provide assistance in this program of intelligence and research to the extent of their capacity provided, however, that the DCI shall avoid duplication of activities presently directed toward the solution of this problem.
3. This effort shall be coordinated with the military services and the Research and Development Board of the Department of Defense, with the Psychological Board and other Governmental agencies as appropriate.
4. The Director of Central Intelligence shall disseminate information concerning the program of intelligence and research activities in this field to the various departments and agencies which have authorized interest therein.”

Ca. 48 timer senere, fik Chadwell ansvaret for at samle et hold eksperter, og et af disse var Kaptajn Edward Ruppelt, der var leder af Project Grudge i 1951, som udviklede sig til Project Blue Book i marts 1952. Ruppelt havde brugt det meste af 1952 på, at få samlet et hold af eksperter af videnskabsfolk til at skabe et overblik over ufo-problemet. Ruppelt selv, var åbensindet omkring ufofænomenet, og hans private undersøgelser, havde ikke så tvingende forklaringer på sagerne, som Project Grudge. Ruppelt er den egentlige ophavsmand for udtrykket “unidentified flying object”, der erstattede udtrykket “flying saucer” og “flying disc” – der var blevet kendt, fordi militæret mente, at de var vildledende, når de blev brugt som beskrivelse for objekter af alle tænkelige former og ydeevner. Så derfor foretrækker militæret altså – på dansk – uidentificeret flyvende objekt: UFO. Årtier senere og op til i dag, er UFO-udtrykket snart erstattet af en anden betegnelse: UAP (Unidentified Areal Phenomena).

Da Project Grudge blev opløst og erstattet af Project Blue Book, blev Ruppelt bedt om af Lt. Col. N.R. Rosengarten, at overtage som det nye projekts leder, alene fordi Ruppelt havde et ry som en god arrangør, som havde hjulpet tidligere dårlige projekter tilbage på sporet. Det var egentlig planen, at han skulle blive i projektet et par måneder, men han blev.

Panelets møder og dagsorden:

Møderne:

  • Onsdag d. 14. januar, 1953, kl. 09:30: Til stede på det indledende møde, , var Dr. Robertson, Dr. Alvarez, Dr. Page, Dr. Goudsmit, Philip Strong, Lt. Col. Oder. Panelmedlemmet Dr. Berkner var fraværende indtil fredag eftermiddag. Samtaleemnet var hovedsageligt OSI Studiegruppen i august 1952, og potentielle farer for den nationale sikkerhed, der indirekte er relateret til disse observationer. Andre sager der blev diskuteret, var mest radar og visuelle observationer, samt rapporter om en grøn ildkugle, nattelys. Mødet blev hævet kl. 12 med filmklip fra to sager. Den første var en fra Great Falls, Montana (15. august, 1950) og den anden fra Tremonten, Utah (2. juli, 1952), to sager som var specielt interessante for gruppen. Der var blevet brugt 1000 timer på en grundig analyse på flådens foto-laboratorium. Alle muligheder var taget i betragtning: fugle, fly, osv. Resultatet: De flyvende genstande forblev ufoer – altså uidentificerede flyvende objekter. Panelet affærdigede objekterne som værende ænder eller fugle af en slags.
  • Onsdag d. 14. januar, 1953, kl. 14:00: På det andet møde, deltog Lt. Neasham, og Mr. Harry Woo fra USN Photo Interpretation Laboratory i Anacostia, og fremlagde resultaterne af deres analyser af de ovennævnte film. Denne analyse fremkaldte en betydelig diskussion som uddybet nedenfor. Udover panelmedlemmer og CIA-personale, var Kaptajn Ruppelt og Dr. Possony til stede. Ruppelt talte i 40 minutter om ATICs metoder til håndtering og evaluering af uforapporter, om observationer og deres indsats for at forbedre rapporternes kvalitet. Mødet blev hævet kl. 17:15.
  • Torsdag d. 15. januar, 1953, kl. 09:00: Udover panelmedlemmerne og CIA personalet, var Edward Ruppelt og Dr. Hynek tilstede ved begge møder denne dag. Ruppelt afsluttede sin præsentation, Dr. Hynek diskuterede Project STORK (ved Battelle Memorial Institute, Columbus), og hele panelet gennemgik luftvåbnets indsat i efterforskningen af forskellige ufo-observationer og en film med havmåger blev vist indtil pausen kl. 12.
  • Torsdag d. 15. januar, 1953, kl. 14:00: Lt. Oder talte i 40 minutter om Project TWINKLE, der blev udført af Air Force Meteorological Research Center i Cambridge, Mass. Han påpegede de mange problemer med at oprette og bemande 24-timers vagt af patruljekameraer, der leder efter ufoer. Kl. 16:15 sluttede Brig. Gen William M. Garland sig til mødet, hvor han gav udtryk for sin støtte til panelets indsats og udtalte disse tre personlige meninger: (1) At større brug af luftvåben efterretningsofficerer på området (for opfølgende undersøgelser) syntes ønskeligt, men at de krævede grundig orientering. (2) Der bør gøres en kraftig indsats for at af-klassificere så mange af rapporterne som muligt. (3) En vis stigning i ATIC sektionen afsat til UFO-analyse blev angivet. Mødet blev hævet kl. 17:00.
  • Fredag d. 16. januar, 1953, kl. 09:00: Det femte møde var med samme personer som torsdagen, med undtagelse af Brig. Gen. Garland. Fra kl. 9-10 var der en generel debat og undersøgelse af referencemateriale. Dr. Hynek læste op fra et stykke papir med hans observationer og konklusioner. Kl. 10. fortalte Mr. Fournet om hans femten måneders erfaringer i Washington som projektleder for ufoer i Pentagon, og hans personlige konklusioner. Der var en betydelig diskussion af individuelle sager, som han henviste til. Efter Fournet afsluttede, blev en række andre sager undersøgt og diskuteret med ham, Ruppelt og Hynek. Mødet blev hævet kl. 12:00.
  •  Fredag d. 16. januar, 1953, kl. 14:00: Mødet var med de samme personer igen, med en tilføjelse af Dr. Berkner, der deltog for første gang. Fremskridtet i møderne blev anmeldt af panelets formand, og en foreløbig konklusion blev nået. En generel diskussion fulgte og foreløbige anbefalinger blev overvejet. Det blev aftalt, at formanden skulle udarbejde en rapport fra panelet til revision den følgende morgen. Mødet blev hævet kl. 17:15.
  • Lørdag d. 17. januar, kl. 09:45: Formanden åbnede det syvende møde og forelagde et groft udkast til panelrapporten til medlemmerne. Udkastet blev gennemgået og godkendt af Dr. Berkner. De næste 2½ time blev opslugt i diskussioner og revision af udkastet. Kl. 11. sluttede Ruppelt sig til mødet og fortalte, at han havde vist og diskuteret en kopi af udkastet med direktøren for luftvåben-efterretningsvæsenet, hvis reaktion var gunstig. Mødet blev hævet kl. 12:00.
  • Lørdag d. 17. januar, kl. 14:00: Det ottende og sidste møde med panelet. Yderligere diskussioner af omformulering af visse sætninger i rapporten fandt sted de første timer. Herefter fulgte en gennemgang af panelets arbejde og igen omformulering af de enkelte medlemmers udtalelser og forslag til detaljer, der føltes upassende i den formelle rapport. Disse kommentarer blev inkorporeret i en intern rapport til formanden.

Dagsorden:

  • Panelet ville stoppe folk i at rapportere ufoer med nogle simple strategier til at “debunke” ufoer. Formålet var at reducere den offentlige interesse i “flyvende tallerkener”, og det ville de gøre via massemedier som fx fjernsyn, film og populære artikler med observationer som var en gåde i første omgang, men blev senere forklaret. Som det er tilfældet med fx tryllekunstnere, kan der forekomme meget mindre interesse, hvis udførelsen af et trick bliver afsløret. Dette bør skabe en tendens til at reducere offentlighedens nuværende godtroenhed og følgelig deres modtagelighed overfor fjendtlig propaganda.
  • Det lykkedes tilsyneladende panelet at udføre sin dagsorden med at reducere antallet af uforapporter med et par få procent over årene. Da Project Blue Book lukkede i 1970, blev kun 6% af alle sager klassificeret som værende uidentificeret.

Dr. Thornton Page havde under arbejdet udtalt, at ufo-rapporter kun forekom i USA. I øvrigt var han temmelig skeptisk undervejs i processen, og havde åbenbart moret sig så meget over rapporterne, at Robertson flere gange måtte irettesætte ham.

Panelet var imponeret over den mangel på lyddata i de fleste af sagerne, og også i manglen på hurtig opfølgning, der dog skyldtes primært den beskedne størrelse af og begrænsede faciliteter i ATIC. Blandt de vigtigste observationer, der blev diskuteret grundigt var:

  • Great Falls, Montana (15 August 1950)
  • Tremonton, Utah (2 July 1952)
  • Washington, D.C. området (19 July 1952)
  • Port Huron, Michigan (29 July 1952)
  • Bellefontaine, Ohio (1 August 1952)
  • Haneda A.F.B., Japan (5 August 1952)
  • Yaak, Montana (1 September 1952)
  • Presque Isle, Maine (10 October 1952)

Panelets endelige konklusion:

  1. Der er ingen tilgængelige beviser, der indikerer en fysisk trussel mod USA’s sikkerhed.
  2. Der er ingen tilgængelige beviser, der indikerer eksistensen eller brugen af en endnu ukendt (for os) fundamentale videnskabelige principper.
  3. “UFO”-emnet er ikke af direkte interesse for efterretningsvæsenet.
  4. “Vi, som gruppe, tror ikke, at det er umuligt at andre himmellegemer kan være beboet af intelligente væsener. Ej heller er det umuligt, at disse væsener kan have nået et så højt udviklingsstade, at de kan besøge Jorden. Imidlertid er der intet som helst i de såkaldte flyvende tallerken-rapporter, som vi har læst, der indicerer at dette finder sted.”

Panelet konkluderede altså, at ufoer ikke var en trussel men at det fortsatte arbejde med rapportering og analyser af fænomenerne i disse farefulde tider, medfører en trussel mod den ordnede funktion, så regeringen kan beskytte de amerikanske borgere uden at blive forstyrret af uforapporter, der “tilstoppede kommunikationskanalerne”, og dyrkningen af en morbid national psykologi, hvori dygtig fjendtlig propaganda kunne frembringe hysterisk adfærd og skadelig mistillid til autoriteterne. Forståeligt nok!

Panelet anbefalede yderligere, at en række af de offentlige UFO-undersøgelsesgrupper, der eksisterede i USA på dette tidspunkt, såsom Civil Flying Saucer Investigators (CFSI) og Aerial Phenomena Research Organization (APRO), skulle overvåges “nøje” på grund af den tilsyneladende uansvarlighed og mulige anvendelse af sådanne grupper til undergravende formål.

Men udtalelsen og den nu officielt kendte holdning til ufofænomenet, lagde så afgjort ikke en dæmper på ufo-rapporteringer, eller den stigende interesse for fænomenet, der affødte mange private organisationer gennem de næste årtier, der samlede folk fra hele landet, for at “hjælpe” med at opklare ufo-fænomenet en gang for alle, når nu det offentlige havde “givet op”.

Det meste af hvad der skete ved disse møder, kommer fra Durants notater, som senere blev almindeligt kendt som Durant-rapporten. De forskellige deltagere afslørede senere deres medvirken, og kommenterede ud fra hvad der skete fra deres perspektiv. Fx Kaptajn Ruppelt, afslørede eksistensen af det hemmelige panel i sin bog i 1956, men uden at afsløre navnene på deltagerne eller de repræsenterede regeringsorganer.

I et nyligt (?) interview med Frederick Durant i Sign Oral History, blev han spurgt, om hvem der synes at CFSI og APRO var potentielle trusler. Som Durant huskede det, bragte Ruppelt George Adamski og ufo-grupperne op, og fortalte at de agerede en form for generator for ufo-rapporter på grund af deres aktivitet. Men inkluderingen af CSI virkede mærkeligt, da det var dem, der sendte luftvåbnet kopier af deres undersøgelser.

KRITIK FOR OG IMOD PANELET:

FOR:

  • UFO-bølgen havde medført, at vitale dele af det militære varslings-net og beredskab samt efterretningsvæsenet var fuldt optaget. Det skyldtes, at man var bekymret over, om en potentiel fjende kunne skabe eller udnytte en sådan situation.
  • Panelets politik om at “debunke” ufo-sager, har medført, at skeptikere, er i stand til at redegøre for deres begrundelse for at dømme en sag for “opklaret” med lidt detektivarbejde. Men generelt vil der altid være en vis form for latterliggørelse tilstede, overfor sager, der lugter langt væk af fup og svindel.
  • Panelet fandt på ordet “Debunking“, der kort sagt betyder at man piller en sag fra hinanden med enten videnskabelige eller logiske forklaringer på en observation. De havde håbet på, at via manipulation af medier og ekspertinterviews, at ufo-hysteriet ville ende, med den begrundelse, at hvis man afslørede hvordan en tryllekunstner udførte sine tricks, ville interessen for magien dale. Det samme håbede man ville ske i fremtiden med de opklarede eller forklarlige ufo rapporter.
  • Panelet konkluderede enstemmigt, at der ikke var tegn på en direkte trussel mod den nationale sikkerhed i de observerede objekter. “Foo Fighters” blev diskuteret. Disse var uforklarlige fænomener, der blev observeret af flypiloter under Anden Verdenskrig i både europæiske og fjernøstlige operationer, hvor “lyskugler” ville flyve tæt på eller følge flyet og foretage hurtige manøvrer. De blev anset for at være elektrostatiske (svarende til St. Elmo’s Ild), eller elektromagnetiske fænomener eller muligvis lysrefleksioner fra iskrystaller i luften. Hvad nøjagtig fænomenet var, blev aldrig rigtig defineret. Robertson og Alvarez havde udvist bekymring over dette fænomen, men professor David T. Griggs (geofysik i L.A.), antages at være denne tids mest kyndige person i emnet. Det var deres følelse af, at disse fænomener ikke ligger ud over det nuværende kendskab til den fysiske videnskab.

IMOD:

  • Panelet arbejdede over sammenlagt fire dage. Ud af disse, blev den fjerde dag brugt til at sammenforfatte den såkaldte Durant-rapport. De øvrige dage, mødtes man i tidsrummet 10-12, holdt frokostpause, og igen fra 14-16. Det giver sammenlagt 12 timer i alt, hvor man altså skulle komme til en konklusion på mindst to års materiale fra luftvåbnets ufo-sager.
  • Hele fem sager (ud af tusinder) blev grundigt undersøgt, som i forvejen var omhyggeligt udvalgt. Ellers gennemgik man meget løst omkring en halv snes rapporter og så to film med ufoer.
  • Antallet af sager, der blev gennemgået, varierer alt efter hvem af deltagerne man spurgte: Ruppelt vurderer antallet til 50 sager, Durant fortalte, at ATIC valgte 75 fra perioden 1951-1952.
  • På baggrund af Panelets afvisning (se ovenst. punkt 4.), er det værd at lægge mærke til, at sager som fx Mantell-sagen og Eastern Airlines-sagen, samt mange andre sager “med kød på” aldrig blev fremlagt for panelet.
  • Robertson Panelet er ansvarlig for den officielle politik, der består i “,at latterliggøre og “debunke” sager for enhver pris”, som umuliggører en saglig og seriøs debat om ufofænomenet frem til i dag. Der er beviser for, at denne politik fortsatte mindst 13 år efter Panelets konklusion.
  • Hvis der vitterligt ikke er “noget” i ufofænomenet, så er det jo ikke særlig fornuftigt at skabe en politik der aggressivt angriber seriøse vidner, der muligvis har set noget uforklarligt? At arbejde så hårdt, bruge så meget tid og energi, og ikke mindst så mange penge på et projekt for at modarbejde “ingenting”?
  • Frederick Durant’s rapport blev straks efter offentliggørelsen, hemmeligstemplet med en forældelses-klausul på 12 år. I 1966 fik Dr. James E. McDonald lov til at gennemgå rapporten og tage notater. Da han bad om en kopi af den nyligt frigivne rapport, modtog han den aldrig, da den igen blev klassificeret som hemmelig. Det var egentlig uforståeligt, siden CIA benægtede eksistensen af ufoer og “mindske den offentlige interesse” for fænomenet. Grunden til hemmeligholdelsen, var altså ikke selve ufoerne, man så som en fare, men ufo-rapporterne! CIA ønskede at enhver omtale af panelets CIA-sponsor var forbudt. Denne holdning ville senere give agenturet store problemer med hensyn til dets troværdighed.
  • I 1975 blev Durante-rapporten udgivet efter 22 år. Richard Hall skrev: “, at frigivelsen af rapporten og dens indhold kun yderligere dokumenterer, hvor dårligt det amerikanske luftvåben gennem 22 år er blevet rådgivet af videnskabsfolk, som har gennemgået deres materialer.”
  • Lige siden ufoer er blevet latterliggjort og den psykologiske virkning forbliver, er der ingen der kan lide at tale om deres observationer af frygt for latterliggørelse. Dette gælder især indenfor alle områder af tro på pseudo-videnskabelige emner.

I 1958, ansøgte den civile ufo forskningsgruppe NICAP, om at få frigivet Panelet’s rapport. Det skete dog først i 1966, at en næsten komplet rapport blev frigivet. Hynek havde også ændret mening så meget, at han blev opfattet som den videnskabelige stemme for ufologi. Han mente at Panelet havde fjernet alt respekt fra emnet, og det derfor i de følgende 20 år ikke fik den opmærksomhed den fortjente, for at opnå bedre viden om fænomenet. Panelet havde dog stadig hovedansvaret for, at der ikke længere herskede bekymring over om ufoerne var en trussel.

EFTERVIRKNINGEN:

I begyndelsen af 1940’erne var tusindvis af rapporter om uidentificerede flyvende objekter på forsiden på forskellige aviser overalt i USA, hvilket skabte en vis bekymring for den amerikanske regering og militæret ikke mindst. De føderale embedsmænd kunne ikke komme med en tydelig forklaring på, hvad der egentlig fandt sted. Da den assisterende direktør for videnskabelig intelligens, Dr. H. Marshall Chadwell sendte et notat til CIA direktøren, der advarede om “uforklarlige objekter i store højder, flyvende med høje hastigheder i nærheden af store amerikanske forsvarsanlæg, og at de ikke kunne sammenlignes med naturfænomener eller konventionelle kendte luftfartøjer”, var det første estimat fra efterretningstjenesten, at konkludere at UFO’erne var fra det ydre rum, men denne alarmerende konklusion blev hurtigt anfægtet af luftvåbnets General, Hoyt S. Vandenberg, der beordrede alle kopier af konklusionen brændt!

Da Robertson Panelet blev oprettet i 1953 (på denne dag for 65 år siden), blev konklusionen om de uidentificerede flyvende objekter én gang for alle slået fast. I mellemtiden arbejdede man på den tophemmelige propaganda, at latterliggøre ufo-emnet på den mest effektive måde, for at kunne bruge tiden på mere seriøse trusler fra himmelrummet, nemlig fra de højtaktulle konflikter med Sovjetunionen. I mellemtiden beordrede den amerikanske regering, en tavshedsklausul i fuld effekt for flyselskaberne, med et dokument kaldet JANAP 146 (marts 1954). Dokumentet gjorde, at ufo-rapporter skulle klassificeres som vitale intelligensdata, og skulle straks anmeldes til de militære embedsmænd. Når rapporterne var blevet afleveret, var det herefter forbudt for piloterne at tale om deres ufo-observationer med nyheds-medierne.

Dette dokument, viste sig, at være yderst effektivt, på trods af hundredvis af protester mod denne censur fra piloter, men i sidste ende, besluttede de, at det var bedre at beholde deres lukrative jobs, end at risikere at få frataget deres borgerlige frihedsrettigheder.

I 1966 arbejdede den amerikanske regering hemmeligt videre med miskrediteringen af ufo vidner, og dette år var der en intens ufobølge, og CBS TV sluttede sig til CIAs kamp mod ufoerne med deres “CBS Reports”, sendte de “UFOs: Friend, Foe or Fantasy?” fortalt af Walter Cronkite. Den berømte nyheds-journalist fortalte den amerikanske offentlighed, at alle ufo-observationer, trods alt, havde en naturlig forklaring. Kort sagt hævdede CBS, at der ikke var noget at bekymre sig om. Det meste af programmet var åbenlyst falsk og vildledende, hvilket skyldtes hjælpen fra et af Robertson Panelets medlemmer, Dr. Thornton Page, der fra start af, ikke havde skjult sin mening om ufo-emnet. Page betroede senere sin rolle i CBS-produktionen til en CIA-kollega i en personlig korrespondance, der blev fundet af sociologen Michael Swords i Smithsonian Institutions arkiver. Walter Cronkite afviste at kommentere.

CBS kunne muligvis af gode grunde ikke afsløre for offentligheden, at ufoer faktisk blev taget meget seriøst af den amerikanske regering, end nogen behøvede at vide. Faktisk udgjorde de et sikkerheds-problem for nationen, selvom CBS havde fortalt, at ufoer ikke var andet end en “populær vildfarelse”. Men nogle af disse “vildfarelser” svævede rundt over Minuteman (læs mere her) nukleare missilsteder i Montana og andre steder.  Den 16. marts 1967 deaktiverede glødende skiveformede objekter åbenlyst omkring 20 nukleare missiler i nærheden af ​​Great Falls, ifølge tidligere missionsofficerer fra luftvåbnet. (Selvom de blev hemmeligstemplet på det tidspunkt, har officerer siden offentliggjort deres vidnesbyrd, som kan findes i luftvåben-dokumenter, indhentet fra Freedom of Information Act.)

Lignende hændelser udspillede sig igen i 1975, da ufoerne viste sig igen over Minutemen missilsteder, noget som dengang blev åbent erkendt af luftvåbnets talsmand. Den sensationelle historie blev omtalt i Montana-aviser, men ignoreret af de nationale nyheds-organisationer, selvom observationerne fortsatte i flere måneder.

Spørgsmålet om, hvor mange nyheds-organisationer regeringen samarbejder med, kan vi nok ikke få svaret på foreløbig, på trods af, at CIA har “indrømmet” programmet. Men en af forkæmperne for ufo-sagen, er National Enquirer, der blev grundlagt i 1950’erne af den 25-årige Gene Pope, der var en tidligere medarbejder i CIAs psykologisk krigsførende division, hvis personlige formue var 1,6 mio. dollars, hvilket gør, at man kan stille spørgsmål omkring den egentlige årsag til de mange latterlige ufo-historier på bladets sider. Man kan roligt sige, at Enquirer bidrager til CIAs kampagne. Svaret er svært at få, pga. de dokumenter om Gene Pope forbliver klassificeret.

Efter 1975, havde de elite-nyhedsmedierne stort set aftalt at stoppe med at jagte ufo-historier. Luftvåbnet havde erklæret ufoer uvæsentlige, og fysikeren Edward Condon, en tidligere våbenforsker ved University of Colorado, havde udtalt at ufo-fænomenet var nonsens (hans medarbejdere protesterede mod dette, og nogle sagde sit job op, pga. hans forudindtaget holdning.)

I dag (2018), lever ufo-myten i bedste velgående, på trods af, at verdens nyhedsmedier somme tider oversvømmes med virale ufo-historier, der bruges som “fyld” eller for at tiltrække flere læsere. Når de mest interessante ufo-observationer når elitenyhederne, bliver de taget med et gram salt, eller for det meste lidt ubesvaret. Man kan næsten altid regne med at finde svaret fra folk med kvikke hjerner i kommentarfelterne på de sociale medier.

Indtil de påståede rumvæsenbesøg en dag endelig bliver en realitet, så må man desværre finde sig i, at der mere ofte end nødvendigt gøres grin med emnet, der dog vil ende med at chokere hele verden, hvis det en dag skulle ske. Indtil da, er det helt ok at tvivle stærkt på disse historier, og foretage sin egen efterforskning af en sag, hvis man ikke er tilfreds med en afgørelse på en observation.

VIDEO:

Her er en playliste med Edward Ruppelts The Report on Unidentified Flying Objects på lydbog:

 

 

KILDER BRUGT TIL DENNE ARTIKEL:

https://en.wikipedia.org/wiki/Robertson_Panel
http://skeptica.dk/artikler/?p=8006
Edward J. Ruppelts bog, The Report on Unidentified Flying Objects (1956) (Google Bøger)
Robertson-dokumentet, som det fremgik af Condon-rapporten i 1968 (Link)

ANDRE REFERENCER:

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *