Dato: 7. januar, 1948
Sted: Nær byerne Maysville, Owensboro og Irvington (Kentucky)
Tid: fra kl. 13:15.
Hynek Klassifikation: CE-VI (Close Encounter VI) Et menneske eller dyr, der dør i forbindelse med en ufo-observation. Kvægmishandling (Cattle Mutilations) hører ind under dette.

Opsummering:

Mantell UFO hændelsen var blandt de mest publicerede tidlige UFO rapporter. Hændelsen, der fandt sted, knapt 6 måneder efter den berygtede Roswell-hændelse, resulterede i kollisionen og døden af ​​den 25-årige Kentucky Air National Guard-pilot, kaptajn Thomas F. Mantell, den 7. januar 1948, under forfølgelsen af en UFO.

Kaptajn Thomas Mantell.

Kaptajn Mantell, var en erfaren pilot med 2167 flyvetimer i luften, og var blevet hædret for sin deltagelse i Invasionen af Normandiet, den 6. juni, 1944 under Anden Verdenskrig. Han var den første pilot i KNG, der døde under flyvning. Han boede næsten hele sit liv i Louisville, men blev født på et hospital i Franklin, kun få kilometer fra hvor han blev dræbt.

Overblik:

Den 7. januar, modtog Godman Field ved Fort Knox i Kentucky, en rapport fra Kentucky Highway Patrol, der havde observeret et udsædvanligt objekt i luften nær Maysville. Objektet skulle være mellem 75 og 100 meter i diameter, rundt og glødende. Klokken var 13:15. Andre meldinger kom ind fra Owensboro og Irvington, om et vestgående cirkulært objekt, der var mellem 80-90 meter i diameter.

Omkring kl. 13:45 spottede Sergent Quinton Blackwell et objekt fra sin udkigspost ved Fort Knox. To andre vidner i tårnet meldte også et hvidt objekt i det fjerne. Oberst Guy Hix, basens kommandør, rapporterede et objekt, som han beskrev som “meget hvidt” og “omkring en fjerdedel af fuldmånens størrelse”. Gennem kikkerten, så det ud som om, at objektet havde en rød kant i bunden. Objektet forblev stationært i ca. 1 time og 30 minutter.

Foto: http://www.myabx.com/

Vidner ved Clinton County Army Air Field i Ohio beskrev objektet som “en flammende rød kegle som efterlod en grøn gasagtig tåge bag sig. Observationen varede i ca. 35 minutter.

En anden observatør på Lockbourne Army Air Field i Ohio bemærkede: “Kort før det forsvandt, nærmede det sig jorden, i ca. 10 sekunder og steg lynhurtigt op igen til hvor den var før, i ca. 3 km’s højde, rettede sig op og forsvandt ud af syne over skyhøjden (der var overskyet). Farten anslås til at være mere end 800 km/t.

 

Fire F-51D Mustang fra 165th Fighter Squadron, Kentucky Air National Guard, var allerede i luften kl. 14:30, da de blev kontaktet lidt over en time efter den første observation, og beordret til at forfølge objektet. Lederen af eskadrillen, var Kaptajn Thomas Mantell, der radiokommunikerede med Quinton Blackwell under hele begivenheden.

En af piloternes Mustang, var ved at løbe tør for brændstof, og måtte hastigt vende tilbage til basen.

De to andre piloter, der ledsagede Mantell, som fulgte med ham da han steg voldsomt for at kunne følge med objektet. Piloterne bemærkede senere, at objektet var så lille og utydeligt, at de ikke kunne identificere det. Mantell ignorerede forslaget om, at piloterne skulle rette deres højde og forsøge at se objekter mere tydeligt. De to andre ville ikke overskride sikkerhedshøjden for flyvning uden iltmasker – men Mantell fortsatte.

Kun en af ​​Mantells vingemænd, Lt. Albert Clements, havde en iltmaske, og hans ilt var begyndt at blive lav. Clements og den tredje pilot, Lt. Hammond, afkaldte deres forfølgelse på 22.500 fod (6.900 m).
Mantell kaldte tårnet, og fortalte, at han ville prøve at stige, for at indhente objektet, der ifølge Mantell, fløj halvt så hurtigt som ham selv. Lidt efter meldte han, at objektet var ovenover ham, og han halede ind på det, og ville stige til 6650 meter. Det var det sidste man hørte fra ham.

Mantell fortsatte med at stige til vejrs, og ifølge flyvevåbnet, nåede han op over 25.000 fod (7.600 m), før han besvimede pga. iltmangel, og hans fly begyndte at spinde tilbage til jorden. Et vidne rapporterede senere, at Mantell’s Mustang i en cirklende nedstigning, og kort før sammenstødet med jorden, brød flyet i brand. Han styrtede ned ved en gård syd for Franklin på grænsen mellem Kentucky og Tennessee.

Da man fandt vragresterne fra Mantell’s Mustang, fjernede brandmænd hans lig (han var ikke forbrændt). Hans sikkerhedssele var flænset, og hans armbåndsur var stoppet kl. 15:18, tidspunktet for sammenstødet med jorden. I mellemtiden ved 15:50-tiden, kunne objektet ikke længere ses fra Godman Field.

Øjenvidner havde berettet, at flyet var eksploderet i luften umiddelbart før det ramte jorden, og der blev fundet vragrester spredt over et areal med en diameter på omkring 1,5 km. Af havari-rapporten fremgik det, at flyet ikke havde været i brand, ikke gennemhullet, radioaktivt eller magnetiseret.

Mantell-sagen blev rapporteret af aviser rundt om i landet og fik betydelig opmærksomhed af nyhedsmedierne. En række sensationelle rygter blev også cirkuleret om Mantells nedstyrtning.

Rygterne:

  • “ufoen” var i virkeligheden et sovjetisk missil.
  • Det var et rumskib der skød Mantell ned, da han kom for tæt på.
  • Mantells gennemhullede lig blev fundet sammen med skroget, der også var gennemhullet af bittesmå huller.
  • Liget var ikke i vraget.
  • Flyet var opløst i luften.
  • Vraget var radioaktivt, osv…
  • Han sidste ord til kontroltårnet: “Min Gud, der er jo mennesker derinde!” (Richard T. Miller)

Ingen af disse rygter har imidlertid ikke haft nogle beviser i underbyggelsen af disse påstande, udover en luftvåbenundersøgelse, der bl.a. helt bestemt kunne afvise at vraget skulle være radioaktivt.

Forklaring og afvisning:

Mantell-sagen blev undersøgt af Project Sign (1948-1949), den første gruppe oprettet af Luftvåbnet, der stod for efterforskningen af ufo-rapporter. De arbejdede med lynets hast, da pressen mødte dem med en oversvømmelse af spørgsmål, så de måtte indse, at de måtte svare hurtigst muligt.

Planeten Venus havde været årsagen til en F-51 jagt flere uger tidligere, hvilket mindede utroligt meget om Mantell-sagen. Så det blev altså det officielle svar – at Mantell havde jagtet Venus!

I 1952, blev Ruppelt beordret til at genoptage Mantell-sagen i det nye Project Blue Book (hvor han var den tilsynsførende), der var efterfølger til Project Sign. Han rådførte sig med Dr. J. Allan Hynek, der var astronom ved Ohio State University, der fungerede som konsulent for begge ufo-projekter. Det var Hynek, der havde leveret Venus-forklaringen i 1948, primært fordi planeten befandt sig samme sted på himlen, hvor Mantell jagtede ufoen. Men Hynek havde ændret sin konkludering til at være ukorrekt, fordi “Venus var ikke lys nok til at blive set” af Mantell og de andre vidner, og fordi der var en betydelig tåge over byen, der også ville have skjult planeten på himlen.

Ruppelt bemærkede også Dr. Hyneks erklæring om, at Venus, selv om den var synlig, ville have været “et lyspunkt” på himlen, men at andre øjenvidner altså tydeligt indikerede “et stort objekt”. Ingen af beskrivelserne kunne derfor ikke blive forklaret som værende et “lyspunkt”.

Offer for Project Skyhook?

Da Venus-forklaringen var blevet afvist, måtte man lede efter andre forklaringer. En af disse, var en sag som Hynek havde foreslået, en Skyhook-vejrballon, der på dette tidspunkt var et tophemmeligt projekt. Andre afviste dette, da der tilsyneladende ikke var andre observationer eller indmeldinger, om en ballon i området. Men Ruppelt var overbevist om, at Skyhook-forklaringen kunne være plausibel.

Ballonerne var lavet af reflekterende aluminium, og var omkring 30 m. i diameter, næsten i overensstemmelse med rapporterne. Desuden viste senere forskning fra Blue Book og ufo skeptikere, at flere Skyhook-balloner var blevet opsendt den 7. januar, 1948 i Clinton County, Ohio, ca. 240km nordøst for Fort Knox! Der eksisterer dog ingen officielle dato for disse opsendelser.

UFO skeptiker Phillip Klass argumenterede for, at vindstrømme på det tidspunkt ville have blæst balloner tæt på området, hvor Mantell styrtede ned. Da Ruppelt undersøgte sagen i 1952, fandt han ud af, at mindst to observatører på forskellige steder, havde rapporteret et objekt, set gennem et teleskop på tidspunktet og placeringen af hændelsen, og begge udtale, at det var en stor ballon.

Så derfor kunne man konkludere, at Skyhook kunne være en rimelig, men ikke definitiv forklaring.

Manglende erfaring med P-51 Mustang:

Efterforskere har bemærket, at selvom Mantell var en erfaren pilot, så var hans erfaringer med P-51 så ny, at det kan have været en afgørende faktor i hændelsen. Han havde i alt 67 timers flyvning, fordelt over 7 måneder. Dette forklarer dog ikke selve ufoen.

Konklusion:

Historiker David M. Jacobs hævdede, at Mantell-sagen markerede et skarpt skift i både offentlige og statslige opfattelser af ufoer. Efter Mantells død, blev man klar over, at et møde med en ufo kan på dramatisk vis øge offentlighedens bekymringer over, om udenjordiske besøgende kan være potentielt farlige/fjendtlige, hvilket medførte yderligere statsstøttede ufogrupper i de følgende 20 år efter. Sagen er blevet vendt og drejet, og den første konklusion fra Project Blue Book indikerede, at Mantell døde, da han tilsyneladende jagtede en tophemmelig ballon, Skyhook, som han og andre ikke-indviede, ikke kendte til.

En Skyhook-ballon blev opsendt i 1957 for at fotografere solen. Foto: Wikipedia.org

Skyhook-ballonerne blev udviklet af Otto C. Winzen og General Mills, Inc., og blev brugt af United States Navy Office of Naval Research sent i 1940’erne og 50’erne til atmosfærisk forskning i meget høje højder, og er derfor ikke overraskende årsag til adskillige ufo-rapporter. Før dette, var Project Mogul forløber for Skyhook programmet. Mogul var et tophemmeligt spionage-program, sammen med to andre, Moby Dick og Genetrix, der skabte et udbrud af protester hos sovjetterne. Ikke overraskende, kan man antage, at det amerikanske militær var hurtige til at reagere, hvis de skulle forhindre Sovjetunionen i at spionere på samme måde. Ballonerne blev også brugt til videnskabelige formål, som fx kosmiske stråleforsøg.

I 1956, skrev Ruppelt, at Mantell-sagen, var en af tre “klassiske” ufosager i 1948, der var med til at definere ufofænomenet for offentligheden, og overbeviste nogle luftvåben-intelligens-specialister om, at ufoer var et “rigtigt” fysisk fænomen.

De to andre “klassiske” observationer i 1948, var Chiles-Whitted ufo-mødet (24. juli, Montgomery, Alabama), og Gorman Dogfight (1. oktober, Fargo, North Dakota).

Kaptajn Edward J. Ruppelt (Den første leder af Blue Book), bemærkede at der var uenighed blandt flyvelederne om hvad Mantell egentlig havde sagt under radiokommunikationen (bl.a. de sidste ord). Nogle kilder rapporterede, at Mantell beskrev et “metallisk objekt af enorm størrelse”, men ifølge Ruppelt, var der stærk uenighed om han vitterligt sagde dette.

Nogle andre vigtige ting, viste fx at de officielle undersøgelser enten ikke vidste til, eller valgte at se bort fra de mange øjenvidneberetninger for Mustangens sidste øjeblikke i luften.

Mange ufologer anser Thomas Mantell-hændelsen til at være en af de mere betydningsfulde dokumenterede ufosager. Spekulationerne vil ingen ende tage, selvom Mantell med al sandsynlighed mistede selvkontrollen, og besluttede sig for at sætte sit liv overstyr i jagten på det mystiske objekt.

Her er nogle for og imod punkter, der be- eller afkræfter overstående påstande om et fjendtligsindet besøg fra rummet  af observatører i denne sag:

For:

  • Objektet er aldrig med sikkerhed blevet bekræftet værende en Skyhook-ballon, men er højst sandsynlig årsagen til ufo-rapporterne på dette tidspunkt. På dette tidspunkt, var ballon-projekterne nye og friske, og stort set ukendt for amerikanerne, så derfor blev ufo-observationerne til dels forklaret som værende “balloner”, når der ikke var andre forklaringer. Objektet blev dog et par timer senere rapporteret af adskillige vidner i Tennessee.
  • To vidner fra Godman Field, Kaptajn James Duesler og Kaptajn Warren Carter, beskrev det langsomt svævende kegleformede gråt objekt, at det mindede om en omvendt isvaffel (andre kilder siger “en omvendt paraply”), med den brede bund nederst og spids i toppen (omvendt fra Skyhook-ballonen). Objektet lod til at rotere, da man kunne se en sort linje, der løb fra top til bund, som bevægede sig rundt, og mindede om en rotation. Bunden af objektet var rød. Begge vidner så vragresterne, og konkluderede, at skadesmønstret ikke var i overensstemmelse med et fly af denne type, der styrter ned med høj fart. Skroget var mere eller mindre i et helt stykke (se billede). På grund af den store motor i næsen af flyet, ville flyet ramme jorden med næsen først, men havde altså landet fladt på maven, hvilket ifølge Duesler var meget underligt.
  • I 1997 i England, udtalte Kaptajn James Duesler sig fra sit plejehjem igen om sagen, og om stedet, hvor flyet landede. Han udtalte, at han og adskillige andre officerer så den gigantiske ufo svæve over Godman Field. Ingen af de omkringliggende træer viste tegn på skade. Skroget lod til at være “placeret” på stedet, snarer end at være styrtet ned. Skroget var uskadt og intakt. Begge vinger var knækket af, sammen med halestykket, og lå et stykke fra skroget. Igen en bekræftelse af, at dette ikke kunne være et konventionelt flystyrt.
  • Glenn Mays, der boede nær Franklin, udtalte kategorisk, at flyet cirkulerede tre gange i luften, som om at piloten ikke vidste hvor han skulle lande, og halvvejs nede, eksploderede flyet.
  • Hustruen til gårdejeren William Joe Phillips, hvor flyet styrtede ned, bekræftede at hun hørte en eksplosion, selvom hun var inde i huset. Hun hørte også motorstøj, og det lød som om der var problemer. Hun så ud af vinduet, at flyet styrtede ned i et træområde knapt 200 meter fra huset. Adskillige vidner bekræftede at have hørt eksplosionen.
  • Et andet vidne, Barbara Mayes, en student i Franklin, sagde, at hun så flyet eksplodere højt oppe på himlen.
  • Guy Hix, der observerede objektet i omkring en time, ville ikke have forvekslet objektet med planeten Venus, der på dette tidspunkt kun var 33 grader over horisonten, og dermed eleminerede det fra sagen.
  • Sådan som Mantell beskriver objektets hastighed, så stemmer det ikke overens med farten på en frit svævende ballon og så et fartøj, der flyver hurtigere end en P-51.
  • Hvis flyet eksploderede, før det rørte jorden, kan det ikke være så intakt som kaptajn Druesler sagde det var.
  • Den 8. januar, 1948, kom der rapporter fra vidner, der havde set et kegleformet objekt over Clinton, North Carolina, flyve med høj hastighed over himlen, og den 1. februar blev der spottet et stort orangelysende metallisk objekt nær jorden i Circleville, Ohio. Der kom også rapporter ind fra St. Louis (Missouri) og Wright-Patterson AFB i Ohio. Derfor kan ufo-forklaringen ikke afvises komplet fra denne hændelse.

Imod:

  • En Skyhook-ballon blev ifølge Charles B. Moore (Project Mogul) opsendt d. 6. januar, og kunne ses i Illinois, og kort tid efter blev der også indrapporteret ufoobservationer om et “hvidt objekt” på himlen. (se video). Der er dog modstridende oplysninger om ballonens flyveretning og manøvrer.
  • På trods af Mantells flyveerfaringer (7 måneder (67 timer) med P-51), er det sagligt at konkludere, at han med stor sandsynlighed kan have set syner kort før han mistede bevidstheden. De to andre ledsagere følte sig også utilpas ved højdegrænsen, og måtte vende tilbage til basen.
  • Flyet gik i stykker før det ramte jorden. Dette er normalt for fly der ikke kan tåle ukontrollerede fald – noget, som for vidner muligvis kan fortolkes som en eksplosion.
  • Flyet landede parallelt med jorden, og ikke på næsen, som nogle folk mener at være tilfældet.
  • Hvis flyet landede på en “ukonventionel måde” ifølge Duesler, så er der ikke noget der understøtter denne påstand, da Mrs. Phillips kun så flyet styrte ned.
  • Efter nærmere undersøgelse af vraget, konstaterede man, at Mantell ikke havde forsøgt at hoppe ud af flyet før han mistede bevidstheden. Dem, der kendte ham, vidste, at han ikke bare ville sætte liv og lemmer på spil for en ballon, men hvis man har hallucinationer ved iltmangel, er det så ikke muligt at se noget usædvanligt? “Dødszonen” for mennesker begynder i 8000 kms højde. (se fx her).
  • Richard T. Millers beretning, kan måske være tvivlsom, da han ret hurtigt blev troende på ufofænomenet efter denne hændelse, og hævdede, at han mødte rumvæsener i 1956. Han virker til at tro på hvad som helst ukritisk (det er blot min mening, med det materiale jeg har læst om ham).
Captain Thomas F Mantell, Jr. Marker

Den 29. september, 2001 afslørede Simpson County Historical Society en historisk mindesten, til ære for Thomas Mantell i hans fødeby Franklin. Den er placeret ved afkørslen ved Interstate 65.

VIDEO:

Denne video fra 1995, er meget interessant med vidneberetninger, og undersøgelsen af vragstedet, samt andre interviews med tidligere ansatte i USAF.

KILDER BRUGT TIL DENNE ARTIKEL:

https://en.wikipedia.org/wiki/Mantell_UFO_incident
http://hauntedindia.blogspot.dk/2014/08/the-mantell-incident-first-military.html (billeder)
https://en.wikipedia.org/wiki/Skyhook_balloon
https://ufologie.patrickgross.org/htm/mantell48.htm

ANDRE REFERENCER:

http://www.thelivingmoon.com/46jkrog08/02files/The_Mantell_UFO_Incident.html
http://www.abovetopsecret.com/forum/thread463614/pg1
http://www.galactic-server.com/rune/rich_miller_ufocontacts.htm

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *