1990-03-Belgien
1990-03-Belgien

Jeg har lige læst denne artikel, skrevet af Greg Bishop, der tager fat i spørgsmålet om, hvad man bør gøre med hele hypotesen om at vi bliver besøgt eller har været besøgt af rumvæsener. Så derfor blev jeg lige inspireret til at skrive denne artikel baseret på hans artikel. Nogen vil sikkert ikke mene at der er noget nyt i det han siger, men i det mindste bliver det sagt.

Heri er der en advarsel til dem, der allerede har besluttet sig til at disse historier er sande, uanset hvor usandsynlige de kunne lyde for almindelige mennesker. Først og fremmest, kan vi ikke benægte, at folk ser “noget” – dette er dokumenteret siden mennesket har kunnet dokumentere deres oplevelser på skrift – eller via mundlige overleveringer fra generation til generation. Titusinder af rapporter og fortællinger lige fra guder, rumvæsener,   og mange andre forskellige væsner der dukker op i de forskellige tidsaldre, der muligvis kunne være et resultat af ønsketænkning – eller der virkelig kan foregå noget mystisk.

8721740119_5d8a1013cb

Når emnet bringes op i sociale sammenkomster, kan folk virke interesseret i emnet, men taler man med en journalist eller akademiker, eller lignende seriøse forskere, vil man sandsynligvis få en spydig kommentar og et hurtigt emneskift. Et alvorligt menneske, har svært ved at tage disse emner alvorlige i fuld offentlighed – men uofficielt kan de dog sagtens diskutere emnerne uden problemer – dog stadig med en vis distance til emnet. Det værste for en seriøs forsker, eller lignende, er netop at det kommer frem at personen kan mistænkes for at være for åben omkring de overnaturlige og uforklarlige fænomener – og dette svækker meget hurtigt troværdigheden hos folk, der vover at tale om disse emner i fuld offentlighed. Latterliggørelsen kan dræbe karrieren.

 

cropped-edit-17463-1403209147-14.jpg

Min egen mening om UFOer, har jeg ingen problemer med at dele offentligt – fordi jeg ikke er i fare for at blive latterliggjort af dem, der virkelig kender mig, og ved hvor jeg står mht. hvad der kan være sandsynligt her i livet. Mange mystiske fænomener kan og bør man ikke afvise, med mindre man naturligvis har fundet et brugbart svar på hvad der fandt sted i en observation eller anden hændelse. Det betyder bare ikke, at fordi der findes noget uforklarligt, at det så automatisk MÅ være rumvæsener der står bag. Er man virkelig interesseret i at vide hvad man har oplevet, så må man også forberede sig på at blive skuffet eller bekræftet i det man tror det er.

Hvis der virkelig skulle eksistere rumvæsener, så er det igen logikken der må stoles på først og fremmest – og derefter intuitionen – om en historie giver mening eller ej. Alle de dokumenterede beretninger – lige fra fortiden til nutiden, har en rød tråd igennem sig – mødet med det mystiske og uforklarlige. I mere end 5000 år, har menneskets dokumenterede historie bragt store spørgsmålstegn ved hvad der i virkeligheden foregik på det tidspunkt en bestemt mystisk observation fandt sted. Mange beretninger lyder uforklarlige og andre lyder logiske nok til at man kunne forklare det uden problemer.

splashmeadow

Menneskets sind er en spøjs ting – og her er der et stort spring i logikken som de fleste ikke har bemærket. Konklusionen omkring ufo-fænomenet – at det skulle være rumvæsener der står bag, er bare ikke tilstrækkelig. Modsat af hvad du har været ledt til at tro på, kan man ikke med garanti konkludere, at vi bliver besøgt af rumvæsner fra andre planeter. Men hele industrier, organisationer og personligheder/egoer er opbygget på denne antagelse. De seneste beretninger om lys på himlen, eller møder med rumvæsener, osv, bliver rapporteret til medierne, som så bringer historierne – og dermed ruller bolden.

Det er troen, der har holdt liv i emnet her. Vi lader os trække afsted i næsen af en “overbevisende mystisk historie”, som er mere spændende end enhver anden konventionel historie om noget simpelt fra hverdagen. Hvis man ikke stopper op og tænker over tingene en gang imellem, så misser man også hvad det er der ligger bag en god “uforklarlig hændelse”, hvis man kun stiller sig tilfreds med sine egne indgroede forventninger, og undlader at efterforske videre.

ufo2

I de mere end 30 år, jeg har været interesseret i ufo-emnet, har jeg altid manglet én ting (før internettet) – ressourcerne til at kunne efterforske og opklare de sager jeg har haft interesse for at dykke ned i og skrive om – og ikke mindst dele med andre. UFO-myten er blevet stigmatiseret som et latterligt emne at tro på – ikke mindst er det meget besværligt af få en offentlig mening om emnet, da det for det meste ender med at blive en “militær hemmelighed”, der ikke undersøges officielt, men uofficielt og hemmeligstemplet – for derefter at blive frigivet flere årtier efter, hvis der er noget i sagen der kan virke mistænkeligt, eller er en fare for den nationale sikkerhed. Det er disse sager der er mest interessant at få opklaret én gang for alle. De mere almindelige observationer af “uforklarlige objekter”, som viser sig at være kinesiske lanterner, fugle, insekter eller andet konventionelt fartøj, er ikke nær så interessante.

Grunden til at det er uinteressant at prøve at opklare militære hemmeligheder, er pga. lovgivningen – vi almindelige mennesker har ikke en jordisk chance for at kunne få lov til at blande os i deres sager, med mindre de selv inviterer til det offentligt. Alle der har muligheden for at opklare hændelserne, sætter deres karriere på spil ved at blande sig. De foregiver at være interesseret i at løse mysteriet, men i virkeligheden smækker de døren i for nye idéer, der er med til at hjælpe sagen.

Greg Bishop mener, at der er mange fejl i den moderne ufoundersøgelse der er baseret på ønsketænkning og kører helt af sporet. Han skriver at det kan og bør være et emne der skal tages alvorligt, af alvorlige personer, og ikke en gruppe som anses for at være lidt mere end hobbyfolk.

Personligheder/egoer, der mener de har svaret på mysteriet, tjener penge på deres foredrag eller ved at medvirke i forskellige ufo-tv-serier eller dokumentarfilm (som fx. “Ancient Aliens“, der har kørt siden 2009 (11 sæsoner).

MV5BMjQxMTA1NTI0NF5BMl5BanBnXkFtZTgwNzI1Mzc5NjE@._V1_

“Ancient Aliens” er rigtig god til at finde de mystiske historiske steder i verden, og lader tilsyneladende ukompetente personer fortælle deres egen ensidige mening om dem – men undlader man selv at grave videre i det tilsyneladende “mysterium”, så kan der godt være en fare for, at man falder i denne fælde. Jeg mistænker dog, at man ikke har råd til at undersøge sagerne helt til bunds, da der sikkert er nogle høje omkostninger forbundet med dette

Fantastiske og vigtige videnskabelige opdagelser indenfor fysik, fly- og rumfart, biologi og psykologi bliver vanen tro ignoreret/overset af de kloge hoveder og forfattere i ufologi, der kun er interesseret i at dele deres egen teori om hvad der i virkeligheden foregår.

Greg Bishop har ret i, når han skriver, at E.T. hypotesen er en levedygtig og logisk teori (der dog ikke tager højde for alle data), og med et kig tilbage på observationer igennem de sidste 60 år, kan man konstatere at det er på tide at finde en ny måde at tænke på ufoer, hvis man skal komme i nærheden af at få optrævlet dette moderne mysterium. Det handler i bund og grund om, at lade teorien passe til data, og ikke den anden vej rundt. Den slags efterforskning skader mere en det gavner.

Jeg kan derfor kun anbefale at læse hans artikel, som er tankevækkende og ikke mindst inspirerende pga. vi har brug for flere der har modet til at sige fra overfor visse elementer indenfor ufologi, der automatisk accepterer de mennesker der tjener store summer penge på at sprede falske historier, som i virkeligheden ikke gør den seriøse forskning en tjeneste, når man har brug for at undersøge en sag, men fylder sit hoved med i sidste ende – ubrugelig data.

Personligt tror jeg ikke på, at vi får en “ufo afsløring” i min levetid (afhængigt af, om jeg lever til jeg fylder 100 år eller mere), men havde da ikke noget imod at få bekræftet, at det er militæret der står bag hjernevaskning af utallige personer der hævder at være kidnappet af rumvæsner. Det er blevet bevist for lang tid siden, at den amerikanske regering lavede bevidsthedsudvidende eksperimenter med LSD tilbage i 60’erne og frem, og mange andre utrolige eksperimenter, som mange ofre ikke vidste de var med i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *