D_2-3

Jeg sidder lige her og tænker over hvad jeg skal skrive, og hvordan jeg skal få det sagt med skrevne ord, om min noget nær overraskende, og ude-af-verden-oplevelse, da jeg blev kontaktet af en journalist fra DR, der havde set min (desværre) ufærdige X-Files blog på en Google-søgning. Men han fandt den interessant nok til at ville prøve at få fat i mig, og fandt mig på Facebook, hvor jeg snakkede med ham et par gange i telefonen, fordi han ville gerne snakke med en fan af serien, der jo havde premiere på 10. sæson den 28. januar fra Viaplay og TV3+.
Skæbnen ville have det sådan, at jeg lige i sidste øjeblik blev interviewet en time før jeg skulle ud af døren på weekend hos min farmor og farfar den 22. januar, kl. 09.00. Interviewet som han optog på lyd, for derefter at kunne stykke noget sammen til en læsbar artikel, varede ca. 55 minutter, hvor jeg overbeviste journalisten Silas om, at jeg virkelig var en såkaldt nørd, der ved meget, eller det meste om serien – indrømmet – SÅ nørdet er jeg heller ikke – alt jeg ikke ved, kan jeg slå op på andre X-Files fansider, der har brugt mere tid på enhver detalje fra showet, end jeg nogensinde har tid til at gøre.

Søndag den 24. januar, fik min artikel så “premiere”, og når jeg skal sige det selv, så er jeg nok mest stolt af den her artikel end de to efterfølgende “live-interviews” som jeg havde på hhv. tv og radio, pga. jeg ikke havde så meget taletid, så jeg skulle virkelig koncentrere mig om at sige de rigtige ting uden at komme til at kløjs i sætninger eller glemme hvad jeg skulle sige. Men trods at tiden gik alt, alt for stærk når man først sad midt i det hele, så er jeg glad for, at jeg ikke valgte at sige nej, selvom jeg var hunde-nervøs. Men det vil du kunne læse lidt mere om herunder. Herunder uddyber jeg lige lidt fra det jeg ikke fik med i artiklen og de 2 live-interviews, som jeg er meget stolt af alligevel! Det er en once-in-a-lifetime begivenhed som ville være dumt at misse, selvom det nok ikke gør den store forskel for dem der ikke kender mig personligt!

Du kan først læse den flotte artikel skrevet af Silas Bay Nielsen her.
Læs en udmærket anmeldelse af første og andet afsnit af Tobias Bukkehave her.

En X-Phile bliver interviewet

Jeg glemte desværre at spørge om jeg kunne få optagelsen af Silas, men det betyder ikke så meget nu, da jeg dagen efter, den 25. blev kontaktet af TV2, der på en eller anden måde havde opsnappet mit navn i forbindelse med X-Files, om jeg havde lyst til at komme i Go’Morgen Danmark, og blive interviewet sammen med en anden X-Files fan, og selvom jeg i første omgang frygtede at komme til at dumme mig mht. min dårlige hukommelse, så valgte jeg alligevel at springe ud i det!

Af gode grunde kan jeg desværre ikke poste det fulde interview med klip fra X-Files serien, men der er en der har postet et tv rip på Youtube, som i kan se her:

Jeg synes selv jeg gjorde mit bedste for at undgå at dumme mig på direkte tv, men når man sådan ser interviewet igen, så er der ting jeg sagde, jeg sagtens kunne have formuleret bedre, men trods alt, så det jeg holdt mig til var den ultrakorte version, fordi jeg ikke havde en fornemmelse af hvornår tiden var gået. Havde man måske haft en halv time eller bare 15 minutter, så havde jeg sagtens kunnet tale mere om emnet. Men alt i alt er jeg tilfreds og stolt af mine interviews i medierne, på trods af jeg var nervøs!

Nåh, men det var slet ikke nok – jeg var jo også blevet kontaktet af P4 Morgen, der ønskede et interview med mig i radioen, samme tid som jeg skulle i tv, så vi aftalte et andet tidspunkt i stedet. Det blev så til dagen efter den 29. januar, hvor jeg blev spurgt om jeg kunne komme ned til dem på Vadestedet i Næstved til et par minutters interview om aftenen – og det takkede jeg ja til!

Du kan lytte til mit 4 min. 36 sekunders lange interview her. (spol frem til 01:37:00 efter Mads Langer-sangen)

Billedet, der vækkede min interesse for det ukendte

http://2012classified.com/tag/jeff-greenshaw-alien/
http://2012classified.com/tag/jeff-greenshaw-alien/

Jeg havde brugt nogle dage på at kigge min samling af ufobilleder igennem, uden at finde det jeg ledte efter, så jeg fortsatte jagten på Google, og fandt det overraskende hurtigt.

Dette billede, er taget af den 23-årige politichef Jeffrey Greenshaw, den 10. oktober, 1973 i Falkville, Alabama.
Afhængigt af hvilken kilde du læser hans fortælling fra, starter politichefens aftentjeneste med et opkald fra en kvinde og før han ved det, oplever han noget kl. 22. han sent ville glemme.

Kvinden påstod, at hun så et rumskib lande på en mark i nærheden af hendes hjem, så Greenshaw greb sit kamera, og kørte ud til stedet for at undersøge sagen. Først fandt han intet; marken var tom. Da han kørte på en anden vej i nærheden, spottede han et væsen, der senere blev kendt under det pinlige (engelske) navn “the Tinfoil Spaceman.” (“Sølvpapir-rummanden”)

Væsnet var omkring normal størrelse og form som et menneskes, men var dækket i et slags lyst, skinnende materiale, “som når man gnider kviksølv på en mønt“. Greenshaw påstod senere, at han var ret sikker på, at det ikke var almindelig sølvpapir.

Greenshaw var hurtig og tog et foto af væsnet, der dog er mørkt og grynet, men trods alt kan man skimte den krøllede tingest, der har menneskelignende former. Enten var det blitzen på kameraet eller bilens forlygter, der skræmte væsnet, der spænede væk over marken. Politichefen fulgte efter, men han var for langsom på det dårlige terræn. Greenshaw fortalte at væsnet løb fra “side til side, som en robot”, og løb altså fra bilen og forsvandt ud i nattens mørke, tilbage hvor det end kom fra.

Da Greenshaw fortalte om sin oplevelse, kom til at koste hans job, samt en skilsmisse fra konen.

I dag mener man, at det nok kunne være tale om en hoax, da der er mange plothuller i historien, og her er nogle af de mange spørgsmål man kan stille:

*hvorfra vidste man, at Greenshaw tog sit kamera med?
*hvordan kunne de vide, at han ikke bare ville skyde væsnet?
*hvordan vidste de hvilken vej han ville vælge at køre, for at se rumvæsnet?
*hvordan kunne væsnet løbe fra bilen?
*var kvinden der ringede og meldte den flyvende tallerken lande, med på fupnummeret?
*det er kun Greenshaw der kan bevise, at opkaldet rent faktisk fandt sted.

På det tidspunkt jeg så dette billede, havde jeg måske nok læst hvem der var fotografen, men husker at der ikke var skrevet ret meget om det i afsnittet. Men det var nok til at dette billede for evigt har printet i min hukommelse, og blev genstand for min senere mere seriøse forskning i det ukendte og overnaturlige. Heldigvis med tiden udviklede jeg en mere kritisk sans for hvad det var man kan risikere at blive påduttet i forskellige bøger, dokumentarfilm, osv, osv…

Bogen jeg fandt billedet i, mener jeg kan være en opslagsbog af en art – noget lignende Lademann’s, men jeg kan ikke lige kigge dem igennem, da de ligger begravet dybt i mit kælderrum.

Læs mere om sagen her og her.

Mødet med det ukendte

Som dreng, var jeg jo meget tiltrukket af “det uhyggelige”, og troede i første omgang på det hele – ja selv Julemanden troede jeg eksisterede, fordi jeg havde jo hørt de voksne snakke om at der fandtes en Skaber i himlen, der havde skabt alt på Jorden, så hvorfor ikke også alt det uhyggelige og uforklarlige, men på dette tidspunkt var jeg noget mere interesseret i det mere uhyggelige, selvom jeg fik mareridt af at læse tegneserier om monstre, gyserhistorier, gyserfilm og tv serier i fjernsynet, osv.
Jeg tror jeg først stiftede bekendtskab med monster-genren, da jeg så Frankenstein og Dracula filmklassikerne i tv i 70’erne og 80’erne. Spøgelser var jeg også fascineret af – tænk at nogen så “de døde” rende rundt efter mørkets frembrud og drille de levende på mere eller mindre uhyggelige måder!

Tilsyneladende voksede jeg op og blev en enspænder-type, udsat for mobning, og alt det typiske mange går igennem i deres barndom, så jeg brugte min tid på at flygte ind i en fantasiverden, ved hjælp af tegneseriehelte som Superman, Spiderman, Fantastic Four, Hulk og mange flere, hvor der var sci-fi indblandet i historien. Det tiltalte mig altid, når handling var noget overnaturlig, specielt med rumvæsener, mystiske monstre, og andre farlige fænomener – og foregik ude i rummet eller i en anden dimension. Men udadtil forsøgte jeg at fungere som en normal dreng med normale interesser – dog med emner, som jeg også var fascineret af, bl.a om hvordan livet opstod, hvordan planeterne blev skabt, hvordan hele universet blev skabt, og hvor længe vi mennesker har før vi går til grunde. Store spørgsmål som; hvad sker der efter døden, og hvad sker der hvis man genopstår. Kan man få “overnaturlige” kræfter af at blive udsat for noget fantastisk, uforklarligt?

the-twilight-zone
I 1980’erne stiftede jeg bekendtskab med The Twilight Zone, som man kunne se fra den kanal der hed Super Channel (tror jeg), hvor der også blev sendt mange andre spændende sci-fi relaterede serier fra (bla. Transformers).

Jeg så også første gang “Månebase Alpha“, der havde premiere herhjemme i 1975, der naturligvis også havde rumvæsner på besøg på den løbske månebase. En anden lignende serie, jeg husker er Blake’s 7, (Mytteri I Rummet) der også var fantastisk. DR viste dog kun 1. sæson i 1982, og afsluttede den lige midt i en såkaldt “cliffhanger” hvor “The Liberator” eksploderede. Man troede så, at der kun var lavet én sæson, men der var rent faktisk lavet fire. Man kan så spørge, om DR så synes den ikke var værd at spilde flere penge på, siden deres officielle besked var, at der var ikke flere afsnit (?). Jeg har dog “Månebase Alpha” komplet på DVD, men har desværre aldrig fået set eller genset Blake’s 7 igen!

Skoletiden var uinteressant

Hele mit liv har jeg altid på min egen sære måde været tiltrukket af at lære nye ting at kende. Det har ikke ændret sig meget. Jeg har dog haft nogle fysiske udfordringer fra fødslen af den ene eller anden årsag, der har gjort, at jeg hurtigt bliver stresset, hvilket går ud over min hukommelse og koncentrationsevne, så jeg har levet et liv på en måde, så udadtil for dem der ikke kender mig, virker jeg dovent anlagt, og det er blevet forværret med alderen, så jeg har efter 5 års kamp med kommunen i 2005, fået førtidspension, da jeg ikke er i stand til at udføre normalt arbejde, osv.

I min skoletid tror jeg godt lærerne vidste noget var galt med mig, var jeg bare ligeglad med det hele, eller var jeg for evigt tabt i fantasiland?
I skolen, da jeg begyndte at låne bøger, begyndte jeg for alvor at lede efter bøger om overnaturlige fænomener, myter og legender, og alt mystisk mellem himmel og jord. Jeg troede på spøgelser (fordi jeg naturligvis havde set Poltergeist), og havde mareridt efter alt jeg havde læst om, set og hørt af denne genre. På hovedbiblioteket gik jeg ombord i de store opslagsbøger og læste og slugte al information om A-Å jeg kunne, for at lære så meget jeg kunne nå inden jeg skulle hjem igen til spisetid.
Jeg kan faktisk ikke huske hvilke bøger som jeg fordybede mig i, men jeg kan da huske jeg havde fat i nogle skrevet af Willy Wegner, og så nogle fra SUFOI også, samt andre udenlandske forfattere.
Jeg tror vist det var i de tidlige 1980’ere, at jeg fik en kasse med blade med titlerne Gys, Gru, Gysertimen, Skræk, osv…men jeg fik så voldsomme mareridt, at min mor fik nok af at jeg holdt dem vågne om natten på grund af jeg buldrede rundt i sengen i forsøget på at slippe væk fra de ansigter og kæmpe monstre der forsøgte at kravle ud af min væg lige ved sengen!

Efter det samlede jeg så kun på mere “normale” tegneserier som jeg skrev tidligere, Superman, Spiderman, Stjernekrigen, De Fantastiske Fire, Hulk, osv…Jeg begyndte også at åbne op for filmverdenen mere og mere, og kom til at læse om hvad der foregik bag scenen på film – en åbenbaring, jeg overførte til senere, når jeg skulle sidde i timevis og lege Sherlock Holmes og opklare gåder, mysterier, osv…

Så når jeg sad og læste bøger med uforklarlige mysterier, nøjedes jeg ikke længere med blot at tro på at det kunne være sandt, men om der også lå andet og meget mere mystisk – eller mere fornuftigt bag. Og i mange tilfælde gjorde der. Jeg har for mange eksempler jeg kan bruge her, men det vil jeg bruge en helt ny artikel på, når jeg for alvor går i gang med artikelskriveriet her på bloggen.

Da The X-Files dukker op

tumblr_m41vhhbwB41qbhfrso1_500

På dette tidspunkt i 1994, da The X-Files første gang dukkede op på dansk tv, var jeg allerede et par år inde i udforskningen af mig selv som forfatter i fiktionens verden. Jeg tænkte at al den viden og fantasi jeg havde i mig ikke måtte gå til spilde. Men siden 1991 til i dag (2016), har jeg brugt størstedelen af min tid på at forfine mine arbejdsmetoder, og mine måde at udtrykke mig på skriftligt, så jeg er mere effektiv i stedet for at spilde tiden med at skrive en masse nonsens. Men for at blive god må man jo lære at lære af sine fejl først. Jeg havde aldrig til at begynde med, drømt om at kunne få udgivet noget som helst af det jeg skrev på over 8 år – 18 korte noveller, et utal af digte og sangtekster til en bog om et coverband, der er Guns N’ Roses fans til døden. Alt det arbejde mistede jeg desværre sammen med mange andre personlige ting, da jeg fik opbevaret mine ejendele hos Næstved Flyttefirma i 2000 – der selvfølgelig ikke havde forsikret hallen mod brand og alt andet – så der gik naturligvis brand i en varmekanon der stod op af min container – så alle mine kreationer af tegninger, notater, en kæmpe tegneseriesamling, bogsamling og meget mere uerstatteligt gik til grunde – og dermed også mit “drive” for skrivekunsten, hvilket ledte mig over til foraernes æra – dengang internettet kom fra i midten af 90’erne. Jeg tilmeldte mig et spirituelt forum Selvet.dk i 2005 og det er en helt anden artikel for sig selv-værdig historie! Men der begyndte jeg først rigtig at gå ind i UFO-debatten, om hvad det egentlig er, folk ser derude i verden – lyver de (for dem selv), eller er der noget om snakken?

De notater og sager, som jeg fandt interessante i The X-Files serien, havde jeg omhyggeligt noteret ned i et hæfte, og gik på biblioteket for at prøve at finde bøger om emnerne – jeg kopierede med en blyant side op og ned af al relevant tekst jeg kunne finde i forskellige bøger, og lavede på den måde en slags X-Files notatbog for hvert afsnit jeg så. Temmelig nørdet, ikke?

Lamslået over at have mistet alt det arbejde, og med tanken om at det skulle gøres om igen – så fik jeg en ganske alvorlig skriveblokering, som var ved at drive mig til vanvid, så jeg gjorde det kloge – valgte at søge psykologisk hjælp – men det gjorde at jeg måtte søge væk og arbejde med det hele alene uden familiens hjælp. De tre år jeg gik der, hjalp mig meget til at lære at give slip på øjeblikke der er gået – tid, der ikke kan tages tilbage, eller genopleves. Når man lærer at give slip på noget, som man har mistet her i livet – uanset om det er materielle ting eller personer man elsker, så er det et af de bedste våben man har i sin rygtaske for at undgå at ryge ned i det sorte hul igen.

Men 2005 genopvakte min interesse, og mens jeg debatterede på livet løs og argumenterede stærkt for min egen sag, mht. hvad jeg mener er “sandheden” om det ukendte, så begyndte jeg at tænke på at oprette en hjemmeside, eller et forum, hvor jeg kunne samle lidt sammen af forskellige ting. Så en årrække havde jeg et forum hos fourumup.dk (Brokkassen) – jeg startede med 123 hjemmesiden først – derefter prøvede jeg mig gennem en masse andre sider, og fik mere og mere erfaring i hvordan man opbygger hjemmesider med WYSIWYG (What You See Is What You Get), fordi jeg ikke har lyst til at arbejde med noget der er for teknisk krævende, da det meste af min dag bruges på at læse og skrive om de mest interessante ting i verden (for mig).

“Sandheden er derude”

Nåh, tilbage til X-Files. “Sandheden” for mig, betyder at man finder svaret på ethvert spørgsmål man stiller om uforklarlige fænomener, eller om der findes liv som vores derude i Universet. Sandheden, hvor grim den end kan være, er altid inspirerende at søge efter i mine øjne! Som Sherlock Holmes siger det bedst: “Når man har elimineret det umulige, så må det, der er tilbage – uanset hvor usandsynligt – være sandheden!

edit-17463-1403209147-14

“I Want To Believe”

Jeg ønsker at (ell. vil gerne) tro – der er forskel på at tro og så at ønske at tro. Jeg tror fx på at folk tror på det de ser. Og jeg tror på det, jeg ser. Men hvis jeg fx taler om at tro på at der findes rumvæsener ude i universet, så er det lige så meget ønsketro som det er en overbevisning om at der MÅ være liv derude som vores.
Isaac Asimov sagde: “Jeg tror på beviser. Jeg tror på observation, måling, og ræsonnement, bekræftet af uafhængige observatører. Jeg tror på hvad som helst, uanset hvor vildt og latterligt, hvis der er bevis for det. Jo mere vildt og latterligt noget er, des fastere og mere solide skal beviserne være.”

The X-Files havde stor indflydelse på det, der inspirerede mig til at begynde min egen efterforskning af det ukendte – det gav mig en rød tråd at følge, og selvom det ikke var alt man kunne komme nogen vegne med, så var jeg på en mission, og jeg lod mig ikke stoppe. Så jeg tilbragte uendelig mange timer på bibliotekerne, for at lede bøger igennem med stof jeg kunne bruge på min hjemmeside/forum. Det lod jo til, at mange var interesseret i emnet, og når der er mange nok om at tro på en eller anden ting, så må der jo være noget om snakken.

tumblr_m53uod0SeS1r2tr2so1_500Første sæson startede med et “brag” af en episode, med Fox Mulder, spillet af David Duchovny, der får en kvindelig partner, den skeptiske Dana Scully, spillet af Gillian Anderson, som får opgaven af hendes overordnede, at “aflive” X-Files sagerne, og afgive nøjagtige rapporter om deres gøren og laden. Allerede fra start, virker det som om at Mulder er på farlig grund, hvilket fik mig til at undre mig over hvorfor FBI i første omgang lader ham få adgang til X-Filerne. Men det kommer der svar på meget senere i mytologien. Mulders uortodokse metoder til at opklare mystiske fænomener, gør det mere eller mindre besværligt for Scully at begribe hvad det er for en verden hun er kommet ind i. Hendes videnskabelige tilgang til at opklare de paranormale hændelser, lader ikke til at bringe held – og Mulders konstante måde at bringe sig og hans makker i fare, hjælper heller ikke. Deres første sag (Pilot) tager dem til Bellefleur, Oregon, hvor en fjerde person er fundet død under mystiske årsager, med to mystiske lyserøde mærker på ryggen, som alle de andre ofre også havde da de forsvandt sporløst, tilsyneladende kidnappet af en ufo. Agenterne vender tilbage igen 7 år senere (Requiem) for at undersøge en sag samme sted, om et tilsyneladende ufo der var styrtet ned. Jeg synes det var en perfekt måde at starte en serie på, med en vaskeægte ufo-kidnapning  med rumvæsener der eksperimenterer med mennesker – hvor man ikke ser gerningsmændene.

grid-cell-26122-1403220399-9

 

Den rygende tavse mand, spillet af William B. Davis, man ser i kontoret, hvor Scully får sin opgave, finder man ud af senere, at han bliver seriens hovedskurk, der medvirker i alle sæsoner undtaget 8. sæson.

 

 

deep throat

 

 

Mytologien begynder rigtigt med episode to (Deep Throat), hvor Mulder møder en mystisk mand, der får navnet “Deep Throat“, spillet af Jerry Hardin,  der bliver Mulders informant i første sæson.

grid-cell-26122-1403220400-12Tredje afsnit var temmelig creepy (Squeeze), og her begynder første afsnit af “Monster of the Week” episoderne, der skulle fungere som “fyld” når der ikke blev fortalt videre på seriens mytologiske ark. Mulder og Scully leder efter en menneskelignende seriemorder, der tilsyneladende er et udødeligt væsen af en slags, hvis vilde og mystiske metoder til at dræbe sine ofre, lader til at ske i et gentagende mønster, hvert 30. år. Eugene Tooms, der blev fanget af Mulder, prøveløslades (Tooms), på grund af manglende beviser, og en eksemplarisk opførsel, fra fængslet. Mulder forfølger Tooms alle vegne hvor han går.

The X-Files er inspireret af Kolchack: The Night Stalker, hvor Chris Carter ønskede at skræmme folk med hans serie. Og det synes jeg han lykkes ret godt med i de 8 efterfølgende sæsoner – dog er der episoder der er dårligere end andre plotmæssigt, men alle fejl kan tilgives, når man som jeg er vant til at der ikke kan undgås at være nogle få sure æbler på æbletræet!

Jeg har tænkt mig at uddybe alle afsnit af sæson 1-9 på min blog, og også komme med min mening om den nye sæson 10, når jeg engang har mulighed for at se alle 6 afsnit på samme dag fra Viaplay.

Agenterne vender tilbage

x_files_new_ver7_xlg

Da den gamle serie sluttede i maj 2002, vendte agent Mulder og Scully tilbage i endnu en spillefilm i 2008, en såkaldt stand-alone film, som desværre ikke opfyldte de mange fans forhåbninger om en afslutning på serien. Men det var trods alt et gensyn jeg måtte se i biografen.

Det blev meddelt den 24. marts, 2015, at agenterne ville vende tilbage igen, denne gang i en miniserie, der skulle have premiere i USA den 24. januar, 2016.
Da vi sidst forlod agenterne i serien i 2002, blev det den mest sete episode i USA, set af 13,25 mio. seere. Afsnittet blev dog bagefter kritiseret for sin mangel på en ordentlig afslutning, andre var fuldt ud tilfredse med at se David Duchovny tilbage i rollen igen som Mulder.
14 år senere kunne jeg så endelig se agenterne på skærmen igen – dog var det lidt underligt, at se dem på Viaplay, da man jo havde forventet at TV2 ville opkøbe de 6 afsnit, men nej, intet om det – i stedet kunne de ses den 28. januar, på Viaplay, men jeg havde dog lige et par dage forinden set de to første afsnit på FoxNow, og spændt som jeg var på at se det første afsnit, satte jeg mig til rette foran pc’en efter jeg havde brugt et plugin (lovligt) til at bryde landekoden med, så man kunne være med fra start.

x-files-comic-con-panel

Første afsnit hedder “My Struggle“, og de første ting man lægger mærke til, er alt for mange dialoger – som om alt hvad der er sket siden vi sidst så agenterne, skal presses ind i en opdateret version af de sædvanlige konspirationer serien er kendt for. Denne gang bliver Mulder dog endnu engang kontaktet af en person, der “fortæller ham sandheden”, og får ham til at tro at alt det med rumvæsnerne i virkeligheden er fup og fiduser – og at det i virkeligheden er menneskerne der bekæmper mennesker maskeret bag rumvæsen-hændelser (!). I dette afsnit starter mytologien med et kig tilbage på Roswell-hændelsen, der er den egentlige årsag til alt hvad der er foregået i X-Files historie.
Mulder kontaktes af Scully på vegne af Walter Skinner (utroligt nok stadig assisterende direktør), der ønsker hans hjælp til at mødes med en højrefløjs-online webcaster Tad O’Malley. Han fortæller dem, mens de kører til et forladt bondehus i Low Moor, Virginia, hvad han ønsker hjælp til. I huset møder de en ung kvinde, Sveta, som påstår hun har fragmenteret minder omkring hendes foster som er blevet stjålet fra hende under en rumvæsen-bortførsel, samt at hun har rumvæsen DNA, som Scully går med til at undersøge. Mulder, som stadig ikke er helt overbevist om O’Malleys intentioner, føres til et hemmeligt sted, hvor et trekantet fartøj bygget af – tilsyneladende – rumvæsenteknologi – befinder sig. Fartøjet omtales som “ARV” – Alien Replica Vehicle.
Efter Scully prøve på Svetas blod kommer tilbage, lader hun det gen-teste igen. Manden der har været i kontakt med Mulder et stykke tid, fortæller at han var tilstede i 1947 i Roswell, og oplevede hvordan soldaterne dræbte et rumvæsen der kravlede væk fra det nedstyrtede rumskib. Mulder tror på at han og Scully er blevet narret helt fra starten af deres arbejde med X-Filerne. Mulder fortæller at mennesker er blevet misbrugt med rumvæsenteknologi i årtier, og at disse er blevet fremstillet som om at det var rumvæsener der stod bag bortførslerne. Han fortæller om en global konspiration, der involverer indsamling og testning af rumvæsenteknologi, der engang i fremtiden skal bruges i et angreb mod USA og siden overtage resten af verden. Den gamle mand fortæller Mulder, at han er tæt på sandheden, samt at Roswell var et røgslør.
Så selvfølgelig begynder Mulder at tvivle på, at rumvæsener overhovedet er indblandet i noget som helst, og at forvirringen dermed er total. Scully har svært ved at forstå ham. Før O’Malley kan stå frem med sin viden, bliver hans website lukket ned, og det lader til “nogen” har haft fat i Sveta, og tvunget hende til at lyve om hendes påstande. “ARV’en” ødelægges af en flok elitesoldater, der trænger ind på det hemmelige sted, mens en ufo tilsyneladende sprænger Svetas bil i luften.
Mulder og Scully mødes i en mørk parkeringskælder, hvor hun afslører at Svetas og Scullys eget blod rent faktisk indeholder rumvæsen-dna. De får en besked fra Skinner om at mødes med ham.
Afsnittet slutter med at man ser “Cancerman” i live, der modtager nyheden over telefonen, at X-Filerne er blevet genåbnet.

Helt ærligt, så virker det som om at Chris Carter er brændt ud som instruktør – det virker bedst, når han lader andre om opgaven, og derfor giver jeg kun dette afsnit 3 ud af 5 X’er.

De følgende to afsnit vil jeg skrive om senere – lige nu er det tid til at vente på afsnit 4!

KILDER & REFERENCER:

http://www.theironskeptic.com/articles/greenhaw/greenhaw.htm
http://www.ufocasebook.com/tinfoil.html
http://www.cryptopia.us/site/2010/03/metal-man-of-falkville-alabama-usa/
http://mickey4700.dk/tema-siden/the-x-files.html
http://trustno1.mickey4700.dk/?page_id=11 (der arbejdes på denne blog)
https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_The_X-Files_episodes
http://www.themareks.com
https://en.wikipedia.org/wiki/The_X-Files_season_10

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *