UFO Hotspots – Four Corners, USA

I fiktionens verden, er USA vel nok et af de mest produktive lande, hvor myter og legender har formet menneskets sind i forbindelse med ufologiens uendelige historier. Der findes mange områder i USA som er med til at forbløffe, og inspirere til disse mytiske beretninger.

FOUR CORNERS, USA

191695

Et af disse områder der er med til at holde liv i ufomyten er Four Corners, der ligger i det sydvestlige Colorado, nordvestlige New Mexico, nord-østlige Arizona og sydøstlige Utah. Four Corners er navngivet efter det monument, der er placeret lige præcis der, hvor de fire delstater mødes. Der er ingen andre stater i landet der grænser op til hinanden på den måde. Det er et tørt område fyldt med dramatiske klippeformationer, fantastiske kløfter, store tørre sletter samt fyrretræs-dækkede bjerge i Colorados sydlige Rocky Mountains. Udover Four Cornors monumentet, bliver området almindeligvis besøgt af mange turister i Monument Valley, Mesa Verde National Park, Chaco Canyon, og Canyon de Chelly National Monument.

Four Corners Monumentet er egentlig også en myte, forstået på den måde, at man tror at stedet er valgt lige der hvor de fire stater mødes – lige bortset fra, at de ikke helt gør. Oprindeligt påstod kritikere, at det originale sted ligger ca. 4 km væk fra det egentlige sted hvor staterne samles, så regeringen foretog en undersøgelse, der viste at det “kun er 549 meter” fra det rigtige sted. Så regeringen erklærede at monumentet lå lovligt det rigtige sted.

hopisymbCirklen med de 4 o’er og et kryds i midten, symboliserer Four Corners, hvor de fire stater mødes – cirklen repræsenterer uendeligheden – den uendelige Store Ånd. Indianerne tror på at vi er den 5. verden af mennesker. Da den 4. verden blev ødelagt (forudsagt), blev de indianere der lyttede efter advarslen, guidet til et sted i sikkerhed, under jorden. Efter den 5. verden blev skabt, samledes de ved Four Corners og blev instrueret i at dele sig op i fire retninger – nord, syd, øst, vest – Fire repræsenterer også de fire naturelementer – ild, vand, luft og jord; og de fire farver af forskellige menneske-racer.

Four Corners Monument (1).jpg
By Staplegunther at en.wikipedia, CC BY 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=7161335

INDFØDTE INDIANER-MYTER

Four Corners området er interessant, fordi området tidligere var domineret af indianerstammen Navajo, der kom i konflikt med de spanske kolonister og senere hen mexicanerne sidst i den 18. århundrede og i starten af den 19. århundrede.
Man mener, at Navajo, der er tæt familie med Apachestammen, bosatte sig fra Canada til det sydvestlige USA i det 16. århundrede. I det 17. århundrede blev de kvægbrugere. Ifølge folketællingen i 2015 er der 300.460 navajoer i hele USA. Navajo Nation dækker et område på 71,000 km2 i det nordøstlige Arizona, det sydøstlige Utah og det nordvestlige New Mexico. Det er det største område i landet styret af Kongressen som en suveræn indfødt-amerikansk nation.
De andre stammer der har reservater i området er Hopi, Ute og Zuni, der alle har trosretning og legender om det overnaturlige. Navajo taler ofte om observationer af skinwalkers nær Four Corners.

Nogle Navajo folkefortællinger omfavner den menneskelige ånd og forbindelsen til åndeverdenen, mens andre fortællinger har skræmt børn og voksne i hundreder af år. Disse myter har altid en forbindelse til Four Corners-området i det sydvestlige USA.

De indfødte Hopi-indianere troede på stjernekonstellationer, i mange tilfælde på samme måde som vi gør i dag. Deres konstellationer lod til at være præget af den samme viden som den vestlige civilisation på den anden side af kloden kendte til. De troede på kort der var blevet tegnet, at de eksisterede i centrum af Jorden eller Turtle Island. De troede på at udover himlen, var portaler eller “himmelhuller” som de blev kaldt. De troede på “Achivas“, hellige ceremonier, hvor de ærede jorden. Stedet, hvor shamanen udførte sit mest hellige arbejde under jorden. Grunden til dette blev gjort under jorden, skyldes ifølge legenden, at folk med rene hjerter blev beskyttet, når menneskets endeligt var nær. De blev beskyttet af en gruppe væsener kaldet “the Ant People“. Den første verden, blev tilsyneladende ødelagt af ild – muligvis et vulkanudbrud, eller andre naturkatastrofer. Den anden verden blev ødelagt af is – is-gletchere eller polskifte. Under disse to globale kataklysmer, blev de dydige medlemmer af Hopistammen styret af en sært formet sky om dagen og en bevægelig stjerne om natten, der førte dem til himmelguden med navnet Sotuknang, der tog dem med til “myrefolket” (“Anu Sinom“), der eskorterede dem i sikkerhed i underjordiske huler, hvor der var læ og næring. Legenden her portrætterer “myrefolket” som generøse og flittige, når Hopiernes forsyninger slap op, og lærte dem metoder til at opbevare deres fødevarer. En anden legende fortæller hvorfor at “myrefolket” har så små taljer – det er simpelthen fordi de undværer mad, for i stedet at give det til Hopierne! Denne legende er også tilknyttet stjernekonstellationen Orion.

sunpark.storywall

En interessant ting der er værd at bemærke, er at den babylonske himmelgud blev kaldt “Anu“. Hopi’s ord for “myre” er “også Anu, og ordet Naki, betyder “venner”. Derfor kan Hopiernes “Anu-naki” eller “myrevenner”, være det samme som de sumeriske annunaki – væsenerne der engang kom til Jorden fra himlen.

Udover ovenstående Hopi-legende, består Four Corners af fire hellige bjerge, hvor Hopierne fortæller  at et sted indenfor disse fire bjerge, befinder sig et helligt sted, som vil spille en meget specielt rolle for menneskehedens fremtid. Læs mere her.

UFO Observationer i Four Corners-staterne

Herunder samler jeg lige op på nogle af de bedste myter og legender, samt interessante fakta om de fire stater. Alt sammen i kronologisk orden. De mest interessante af sagerne vil blive uddybet i artikler på et senere tidspunkt. Ifølge en aftale med Præsident Eisenhower, havde rumvæsnerne fået lov til at bygge underjordiske baser under Four Corners-området – derfor er der tilsyneladende så mange ufo-observationer i dette område.

ARIZONA

1947-07-07 Phoenix, kl. 16.
Den 30-årige Mr. Rhodes fra Phoenix, hørte lyden fra et jetfly der nærmede sig. Han trådte ud af bagdøren i huset for at kigge, men han så intet. Efter nogle sekunder, dukkede pludselig en grå disk op på horisonten mod nordøst. Mr. Rhodes skyndte sig ind på sit værksted efter sit kamera og tog to billeder, som disken dukkede under skyerne og forsvandt over den vestlige horisont. Hændelsen tog omkring 60 sekunder. (USAF)

1947-06-10 Douglas, kl. 23:00
Coral Lorenzen (grundlægger af APRO i 1952 med sin mand Jim) så om aftenen kl. 23:00 et lys stige fra jorden ved det mexicanske territorium ved Douglas. Objektet var sfærisk af form og forsvandt i løbet af 10 sekunder mod stjernerne.  Det var ikke hendes første ufo observation, hun havde sin første oplevelse, da hun gik i skole i 1934, og igen i 1947 og 1952. Læs et mere detaljeret artikel om hende og Jim her.

1947-06-17 Bisbee, kl. 10:30
Elektrikeren John A Petsche og et andet vidne så uafhængigt af hinanden et diskformet objekt, der lod til at lande nær Tintown.

1947-06-30 Grand Canyon, kl. 09:10
Nær Williams Field fløj en marine-løjtnant i 9000 meters højde mod syd, da han så to runde objekter dykke med “ufattelig” fart. De var grå, omkring 3 meter i diameter, og lod til at lande 40 km syd for Grand Canyon.

CAMvuPUVAAEdx9Q1947 – oktober Dreamy Draw Dam
Et ukendt fartøj styrtede ned og landede for foden af Squaw Peak Mountain. Et par rumvæsener blev tilsyneladende fundet af en lokal person, der gemte ligene på sin gård i sin fryser. Kort efter ankom en horde af Mænd i Sort og konfiskerede kroppene. En anden version af denne fortælling, siger at ufoen først ramte Dreamy Draw og hoppede og styrtede ned omkring 5 km længere væk ved Cave Creek. Det rygtes også, at der skulle befinde sig en stor underjordisk boks i dette område. Officielt blev dæmningen bygget i 1973, mange år efter hændelsen. Hvis man skulle prøve at undersøge dæmningen nærmere, opdager man, at man kan risikere en bøde på 1000 dollars. Dette er med til at tilføje til mysteriet. (Google Maps) (mere her)

 

1949-04-28 Tucson, kl. 17:45.
En lokal blomsterhandler stod med to venner, da et sølvfarvet objekt nærmede sig over Catalina Mountains. “Det var pølselignende i formen,” bemærkede blomsterhandleren. Det havde ingen vinger, vinduer, finner eller synlige åbninger. De tre vidner var enige. “Pølsen” lod til at kredse i en langsom rulning, på samme måde som en flyvemaskine men med en hastighed på omkring 800 km/t i en højde fra 8-16 km over jorden. Observationen varede ca. 12 minutter. (USAF)

1949-05-09 Tucson, kl. 14:30
En amerikansk sergent for luftvåbnet spottede to flyvende objekter, da han lå på sin græsplæne foran sit hus i det nord-østlige Tucson. De sølvfarvede objekter var flade, reflekterende og “perfekt runde”. De dukkede op på den sydvestlige del af himlen, størrelsen angav han som “et badekar”, i ca 3 km’s højde. De efterlod ingen spor på himlen i form af røg, damp, og var totalt lydløse. Hastigheden vurderede han til at være mellem 1200 og 1600 km/t. sergenten skrev, at selvom han havde været forbundet med fly hele sit liv, og tilbragte de sidste 8 år med direkte arbejde med fly, havde han aldrig set noget lignende, der bevægede sig så hurtigt, som de objekter han så på himlen. (USAF)

1952-04-03 Marana Air Base, kl. 07:45
En civil pilotinstruktør landede på Marana luftbase. Mens han ventede på et radioopkald fra en af hans elever, spottede instruktøren et objekt som han beskrev som en “klar stjerne” på morgenhimlen. Først ignorerede han det. Efter 5-6 minutter, bemærkede en kollega at objektet stadig svævede det samme sted. En anden mand, Mr. Logan lettede fra basen for at bedre kunne se objektet. Han steg til 4 km’s højde, men objektet lod til at være mellem 9-10 km længere oppe. Mr. Logan opgav, da han næppe kunne nå den højde uden ilt, og landede igen.
Efter 45 minutters observation, forsvandt objektet pludselig ud af syne. “Objektet var lyst og skinnede som poleret aluminium. Jeg har fløjet i 25 år og har aldrig set noget lignende. Det var mærkeligt,” sagde Logan i en artikel om hændelsen.
Militærets undersøgelser påviste, at der ikke var nogen balloner i nærheden af basen på daværende tidspunkt. (USAF)

1953-01-27 Cottonwood, kl. 19:15.
En lokal mand stod udenfor sit hjem og så et fly over hans hoved, da han fik øje på det oplyste objekt. Det var gul-orange, og større end nogen af stjernerne på aftenhimlen. Manden løb indenfor, greb sin kikkert, vendte tilbage og rettede kikkerten mod lysene der fløj mod syd. I kikkerten kunne han se, at det ene lys faktisk var to, det ene stærkere end det andet nær spidsen af objektet, og det mindst lysende nær “halen”, så vidt han kunne se. Manden fulgte objektet omkring 5 minutter, før det ikke kunne ses mere i mørket. (USAF)

1953-05-21 Prescott.
Tre borgere fra Prescott observerer i alt otte fartøjer ved Del Rio Spring Creek.

1954-12-23 Tucson.
Kenneth Hite løjtnant af første grad i luftvåbnet, udstationeret på Davis-Monthan AFB. Hite var på patrulje-mission, da han spottede et uidentificeret objekt nær Nogales. Han fløj i 4,5 km’s højde og bemærkede at objektet var ca 1,5-3 km længere oppe over ham. Objektet blinkede med en rød og grøn glød. Hite fik kontakt og låst sig på objektet, der gjorde det muligt at følge objektet automatisk. Det var omkring 16 km foran ham, fortalte han.
Ikke mindre end 5 sekunder senere, brød forbindelsen, og det lykkedes ham ikke at få kontrollen tilbage. Han fortsatte med at følge objektet i 8,5 km’s højde med ca. 650 km/t.
Objektet lod til at ligge parallelt med Hite, med samme længde som før over ham. Objektet fløj over Nogales og derefter mod Douglas. Efter det ankom til Douglas, vendte det mod syd, og Hite fulgte trop. Han måtte dog opgive forfølgelsen, da han var ved at løbe tør for brændstof, og vendte tilbage mod basen.
Luftvåbnet konkluderer: ” muligheden – dog fjern – potentielt fjendtlig fly fra områder syd for grænsen bør ikke udelukkes fuldstændigt,” skrev Kaptajn Charles L. Dewees om hændelsen. (USAF)

1955-10-17 Yuma.
Rapporter fra en manglende sagsakter viser, at 12 blege-gule objekter viste sig over Yuma. Observatøren, beskrevet som en militær kilde, sagde at lys-formationen dannede et bredt “V” meget højt oppe på himlen. Lysene blev dæmpet, mindre og mindre og forsvandt i løbet af 3-4 sekunder.
Luftvåbnets konklusion: “Varighed og højden af observationerne ledte militære embedsmænd til at tro at observatøren så en meteorregn. (USAF)

1958-04-08 Mesa, kl. 19:45.
To mænd i 20’erne så et uidentificeret flyvende objekt der speedede over himlen fra nord til syd, da de kørte mod vest på Main Street i Mesa. Først sagde de, at objektet lignede et stjerneskud, med en størrelse på en grapefrugt holdt i udstrakt arm. Det der var mystisk, ifølge rapporten, var objektets bevægelse og hastighed. Lyset faldt 450 meter over byen, men steg langsomt igen indtil den steg næsten lodret til vejrs igen og accelererede. Objektet forsvandt ud af syne efter 10 sekunders observation. (USAF)

1958-10-19 Benson, kl. 18:27.
En gruppe astronomer stod klar omkring 15 km udenfor Benson, for at kigge på den russiske spionsatellit, Sputnik 1, og den tretrinsraket der hjalp den på vej i kredsløb. De så aldrig raketten, men i stedet så de et lyst objekt der fløj over den sydøstlige horisont. Den fløj meget hurtigt forbi, da den pludselig forsvandt over den nord-nordvestlige horisont efter 5 minutter.
Objektet var gullig, og mere klar end nogen stjerne på himlen, undtaget Venus. Den fløj den modsatte vej, end Sputniks planlagte rute, og var for lys til at være flylys, skrev observatøren i rapporten.
Luftvåbnets konklusion: Muligvis en kunstig meteor. På daværende tidspunkt opsendte luftvåbnet kunstige meteorer op i den øvre atmosfære, der glødede lyst nok til at kunne blive fotograferet. (Dr. Bruce Maccabee)

1960-02-24 Tucson, kl. 18:20.
Solen var næsten lige gået ned bag bjergene, da den 31-årige lokale mand og hans kone så et bånd af hvidt lys (samme farve som kondensstriber), da de kørte udenfor centrum. Han trak ind til siden for at kigge nærmere på objektet. Objektet dukkede op over bjergene i vestlig retning, med kurs mod øst over byen. Mens den fløj, lavede den nogle drastiske manøvrer, skiftede retning og hældte på skrå. Bag ved objektet bemærkede manden en tåget sfærisk globus-form. Objektet gled over himlen, steg ganske roligt og derefter forsvandt i sydlig retning.
Luftvåbnets konklusion: Air Technical Intelligense Center skrev et brev om, at objektet kun kunne være den amerikanske satellit Discover VIII’s genindrejse.

1965-08-10 Phoenix, kl 04:30.
Et objekt med hvidgule flammer og gnister spurtede hen over den tidlige morgenhimmel i Phoenix, ifølge 15 rapporter fra civile og militære vidner. To at rapporterne indikerede at objektet lignede en ildkugle og kunne have været et meteor. De fleste er enige om, at kilden var meget lys og kom fra et enkelt objekt. Ingen lyd blev rapporteret. De fleste på jorden, så at objektet fløj fra vest mod øst, men to flyvepersonaler rapporterede at den fløj sydvest til nordvest. Objektet var synligt i ti sekunder.
Luftvåbnets konklusion: Højst sandsynligt en meteor, ifølge rapporten.

1965-09-07 Tempe.
Ekspeditricen i den lokale spiritus-butik så seks hvid-gullige objekter flyve lavt hen over byen, som om de var på vej til at lande, før de forsvandt mod sydøst over bjergene. Hver af objekterne var ovale, havde vinduer der lyste rødt. To af lysene var ved siden af hinanden, og fire sammen. De udsendte en høj brummen, der gjorde at ekspeditricen fik ondt i ørerne og hovedpine.
Betjenten der skrev rapporten bemærkede at ekspedienten var overbevist om, at ufoer eksisterede, og havde set mange gennem fire år. Hun nævnte at hun havde hyrpersensitiv hørelse, hvilket gjorde hende i stand til at høre dem komme, før hun så dem.
Luftvåbnets konklusion: Ekspeditricen boede under en meget aktiv luftvej, og kunne have set østgående fly der forsvandt ud af syne over bjergene, ifølge betjenten der skrev rapporten. (USAF)

1965-10-25 Glendale.
Omkring 15 km sydøst for Luke AFB i Glendale, overvågede en militær embedsmand nattehimlen fra sit hjem. Observatøren spottede et lyst objekt mod sydvest. I første omgang troede observatøren, at det var en stjerne eller planet. Det skiftede farve fra hvid, orange og sort til hvid. Men så begyndte den at bevæge sig. Først fra syd til nord, derefter mod sydøst og øst. Objektet ændrede højde og forsvandt. En time efter dukkede det op igen. Observatøren beskrev bevægelserne som “uregelmæssige”, og understregede at det fløj med høj hastighed.
Luftvåbnets konklusion: Efterretningsofficeren der indsendte rapporten, konkluderede at observatøren så planeten Venus i sydvest og Jupiter i syd-sydøst.

1965-11-25 Phoenix. kl. 20:05.
En mand, kone og søn står udenfor og ser en eksplosion på himlen, der minder om 4. juli fyrværkeri, bortset fra at raketten sprang i en perfekt cirkel af stjernelignende objekter. Klyngen af 30-50 objeter bevægede sig syd over Phoenix. 10-15 sekunder efter den første observation, begyndte klyngen at “sværme som bier i to bølgende “V” formationer” og derefter forenet i et enkelt “V” før de forsvandt i sydlig retning, ifølge manden. Mandens kvalifikationer var, at han var astronom og tidligere fly-identifikations-lærer under Anden Verdenskrig.
Luftvåbnets konklusion: Betjenten der indsendte rapporten skrev: “Andre (fugle)”.
(Dr. Bruce Maccabee)

1967-10-09 Tucson, kl. 17:40.
En 13-årig dreng fortalte, at han havde set en ufo lette fra ørkenen. Han beskrev objektet, der lignede en stor sølvfarvet vandvarmer med to ben, der hver var udstyret med en buet blok. Drengen sagde, at ufoen lavede en summende lyd, da den lettede med høj hastighed, og efterlod en ubeskrivelig smag i drengens mund.
Rapporten indeholder billeder af spor efterladt i sandet, som drengen påstår er fra ufoen. Areal Phenomena Branch modtog rapporten, to billeder og jordprøver, der derefter blev sendt til Ohio River Division Laboratory til test. Laboratoriet fandt ud af, at ufoen umuligt kunne være på den størrelse som drengen hævdede.
Luftvåbnets konklusion: På den sidste side af den 60-sider lange rapport, skrevet af oberst Raymond Sleeper, takker han for den detaljerede undersøgelse, og konkluderede, at det hele var en fupnummer.

ArizonaManCapturedEnquirer

1975-11-05 Apache-Sitgreaves National Forest, kl. 18:10.
Skovhugger Travis Walton og hans 6 arbejdskammerater hævdede at være vidne til en kæmpe sølvskinnende disk i skoven hvor de arbejdede. I panik efterlod de Walton, der var steget ud af bilen for at se nærmere på objektet, da han blev ramt af en blåhvid stråle og faldt til jorden. De andre kørte fortrød og vendte tilbage til stedet igen, men der var Walton væk. Fem dage efter hørte de fra ham igen, da han ringede fra en telefonboks i Heber-Overgaard. Walton beskrev hvad der var sket med ham i bogen The Walton Experience, som blev dramatiseret i filmen Fire in the Sky (med scener ombord ufoen væsentlig ændret). Han og holdet blev efterfølgende udsat for en række kontroversielle løgnedetektor tests. Sagen fik stor omtale i medierne, og er fortsat et af de mest genkendte og veldokumenterede af alle påståede rumvæsen-kidnapnings-sager, selvom der stadig er uoverensstemmelser i Walton’s beretning, hvilket leder mange til at undre sig over om hændelsen virkelig fandt sted. Læs mere her.

PhoenixLights1997model

https://en.wikipedia.org/wiki/File:PhoenixLights1997model.jpg#/media/File:PhoenixLights1997model.jpg

1997-03-13 Phoenix.
Tusinder af folk rapporterer en række sære lys i formation over staten, fra Prescott og i sydlig retning mod Tucson mellem kl. 19:30 og 22:30. Disse fem lys bevægede sig langsom, i en V-formation, noget som ikke var et almindeligt syn i Phoenix’ lufttraffik. Mange var forbløffet over hvad de så og undrede sig over hvad det var på himlen. De fleste folk beskrev hændelsen som “udenjordisk”, inklusivt den daværende guvernør Fife Symington (i 2007), men andre prøvede at forklare hændelsen som flyvemaskiner der fløj i formation.
Luftvåbnets forklaring var, at der var en flare-øvelse med A-10 Warthog fly (den, som er blevet optaget på film). Der eksisterer ingen optagelser af noget andet fartøj fra den dag.

2000-01-05 Arizona
Mindst 6 mennesker, hvor 5 af dem var politifolk, ser et stort triangulært objekt.

COLORADO

UFO-April-1929-Ward-Colorado-USA

 

 

1929-04 Colorado, USA.
Edward Pline, der tog et billede af en savmølle i Ward, blev overrasket over “et frygteligt tordnende brøl” fra et stort objekt der lignede en rund sten, som fløj over hovedet på dem. Datteren Hetty Pline, der var 6 år gammel i 1929, efterlyste senere mere information om hændelsen. Læs mere her.

 

 

 

 

 

inspecting-snippy-the-horse1967-09-09 Alamosa.
Den første sag om usædvanlig dyremishandling, relateret til UFOer og rumvæsener, ifølge vidnerne. Agnes King og hendes søn Harry fandt Lady, en treårig hest, død. Hestens hoved og hals var blevet flået og og musklerne fjernet – med præcise snit. Der var intet spor af blod på stedet, og ifølge Harry var der en stærk medicinsk dunst i luften. Efterfølgende forskning konkluderede at der var “ingen overjordisk årsag” til dødsfaldet.

 

1985 – Grand Junction, CO & Utah’s grænse.
Bob White og en ven, Jane, der kørte bilen fra Denver til Las Vegas, USA på en stjerneklar nat, vækkede Bob, og spurgte ham hvad det sære lys på himlen hun så var for noget. Men han kunne ikke svare på det, så de så på det et stykke tid. Da de kom tættere på lyset, voksede lyset (de må have kommet tættere på objektet) til noget der svarede til en treetagers bygning. De standsede bilen og steg ud og kiggede på lyset, der var så stærkt at Bob måtte beskytte sine øjne med hånden. Jane tændte forlygterne, og da hun gjorde det, fløj lyset hurtigt op i luften imod sluttede sig til det andet objekt på himlen, som han kaldte “moderskibet”. “Moderskibet” fløj mod øst i retningen af Colorado. Pludselig blev der skudt et orangefarvet lysende objekt ud, som styrtede mod jorden med høj hastighed, som “moderskibet” forsvandt.bob-white-artifactHan fandt det glødende objekt, men samlede det først op da det havde kølet nok ned (da han måtte gå tilbage til bilen igen efter noget at samle fragmentet op med) efter 25 minutters gåtur frem og tilbage over bakken. Han gemte det i bagagerummet på bilen, og fortalte det ikke til nogen i første omgang, da det kunne skade hans karriere (komiker og sanger). Han åbnede først munden efter karrieren var afsluttet, og han brugte hvert et minut fra 1996 til hans død i 2009 til at promovere sandheden om fragmentet. Utilstrækkelig data, selvom det påstås at være videnskabelig bevist ukendt objekt. Læs mere her.

2014-10-03 Breckenridge.
Politiet i Breckenridge modtog flere rapporter om ufo-observationer over byen. De mystiske objekter stod stille på himlebn i op til 15 minutter ad gangen. Efter det, forsvandt de efter et lysglimt og “objekterne fløj afsted over bjergtoppene.” Se nyhedsudsendelsen her.

NEW MEXICO

RoswellDailyRecordJuly8_1947

https://commons.wikimedia.org/wiki/File:RoswellDailyRecordJuly8,1947.jpg#/media/File:RoswellDailyRecordJuly8,1947.jpg

1947-07-07 Roswell.
Den 7. juli styrtede et objekt ned ved en ranch 120km fra Roswell, NM (Corona ligger tættere på ca 48km fra stedet). Formanden på ranchen, William Brazel fandt vragresterne på marken. Hændelsen kendes nu som Roswell-hændelsen, og er genstand for den store mistro til det amerikanske militærs benægtelse af ufoer. 31 år senere blev hændelsen opvækket, da Jesse Marcel udtalte at det han så dengang ikke var af jordisk oprindelse. I 1994 konkluderede militæret, at det var en vejrballon fyldt med crash-test-dukker, der var skyld i de forhastede rapporter om en nedstyrtet ufo med rumvæsener. Adskillige vidner havde bekræftet det, som ikke kan betragtes som dukker og vejrballoner, men siden der stadig ikke eksisterer kernehårde beviser på hændelsen, må man konstatere at episoden kun lever videre via legenderne.

1948 Mexico, USA.
En del rapporter om grønne uidentificerede flyvende kugler, skaber bekymringer, fordi de for det meste ses over følsomme steder ved amerikanske militærinstallationer og forskningsanlæg. En officiel undersøgelse fulgte.

1948-03 Aztec.
Et påstået ufo styrt i Aztec, NM, omtales sommetider som det “andet Roswell“, var emnet i Frank Scully’s bog fra 1950, “Behind the Flying Saucers“. Tidligt i marts måned blev en ufo rapporteret svævende over Los Alamos National Laboratories. To uger senere den 25. marts, fandt en lignende episode sted i Hart Canyon, dog blev denne ufo skudt ned af militæret. Vidner påstod at have set op til 16 menneskelignende lig nær fartøjet, der var omkring 30 meter i diameter, den hidtil største ufo rapporteret. Ligene blev fragtet til Hangar 18 i Wright-Patterson AFB i Ohio, og efterfølgende blev Hangar 18 kendt som stedet hvor alle nedstyrtede ufoer blev bragt til. Silas Newton og Leo A. Gebauer, der havde forsøgt at sælge deres anordning, de kaldte “doodlebug”, påstod at den kunne finde olie, gas og guld, og at teknikken skulle være baseret på rumvæsenteknologi. Dette bakkede de op ved at fortælle det til Frank Scully i en artikel i Varity. Da artiklen var udkommet, var der ingen andre vidner der havde meldt sig. Da J.P. Cahn fra San Francisco Chronicle bad om en prøve af “rumvæsenteknologien”, blev det konstateret at det var aluminium. Fire år senere blev fupnummeret afsløret i True Magazine. Efter artiklen udkom, stod ofre for fupnummeret frem, og en af dem var millionæren Herman Glader, der sagsøgte de to svindlere, der blev dømt i 1953. Ufoentusiaster nægter dog at tro på at sagen er et svindelnummer, og fortsætter med at reklamere for et dokument (Hottel Memo) der blev frigivet på FBI’s ufo side i april 2011. Dokumentet kunne dog spores direkte tilbage til fupnummeret. Læs mere her.

1949-02-16 New Mexico, USA.
En samling tophemmelige videnskabsmænd mødes ved Los Alamos. for at diskutere de ildkugler der blev set over baserne i Mexico to måneder tidligere. Det blev foreslået ved denne konference, at ufoerne havde opdaget deres kernevåben eksperimenter, som USA havde testet i området.

1949-08-20 New Mexico, USA.
Astronom Clyde Tombaugh, der i 1930 opdagede Pluto, rapporterede en underlig observation i Las Cruces. Han så en UFO, der dukkede op som en geometrisk arrangeret gruppe på seks til otte rektangulære lys. Læs en rapport med hans observation her.

I doubt that the phenomenon was any terrestrial reflection, because… nothing of the kind has ever appeared before or since… I was so unprepared for such a strange sight that I was really petrified with astonishment.” – Clyde Tombaugh

HOAX: Oktober/November, 1949 – New Mexico, USA.
Skribenten Frank Scully påstod i to klummer i Variaty, at de amerikanske myndigheder havde bjærget nedstyrtede ufoer i 1947 og 1948 – 4 rumskibe og 34 rumvæsener, som blev grundigt undersøgt i al hemmelighed på forskellige militærbaser i USA.  En af disse ufoer styrtede angiveligt ned ved Hart Canyon, nær byen Aztec i New Mexico i marts, 1948. Indeni den nogenlunde intakte ufo, blev der fundet 16 små menneskelignende forkullede lig. Fartøjet blev herefter sendt til Wright AFB i Dayton, Ohio. Oplysningerne stammede fra to kilder: Silas Mason Newton (en uetisk forretningsmand) og “Dr. Gee“, der sandsynligvis var et pseudonym. Scully var tilsyneladende ikke kildekritisk, men fik alligevel udgivet sin bog i 1950, der i USA blev en bestseller – Det var samtidig den første egentlige ufo-bog på dansk med titlen “De Flyvende Tallerkener”. En note skrevet af FBI specialagenten Guy Hottel, den 22. marts, 1950, beskrev tre såkaldt flyvende tallerkener, der var fundet i New Mexico. Kilderne til notatet var sandsynligvis Newton og Dr. Gee. Læs på FBI’s side her. Journalisten J.P. Cahn publicerede i 1952 og igen i 1956 detaljerede redegørelser i magasinet True, som kastede tvivl om Newtons og Dr. Gees påstande. Cahn besluttede sig for at lave en grundigere undersøgelse, og Scully nægtede at afsløre sine kilder. Ved et møde hos Scully, fik Cahn vist nogle metalskiver på størrelse med et lommeur. Scully påstod de stammede fra en af ufoerne. Han blev også fortalt hemmelige detaljerede planer som Dr. Gee udførte for regeringen. Ingen konkrete beviser kom dog på bordet, og med modstridende oplysninger, kom Cahn ingen vegne med sagen. I 1953 blev Newton og Dr. Gee (aka. Leo Gebauer) idømt betinget fængselsstraf for at have medvirket til bedrageri mod forretningsmanden Herman Flander fra Colorado. Det var efter denne begivenhed, at Cahn brugte oplysningerne i sin klummer i True. I 1974 afslørede John Carr, en pensioneret professor i kommunikation, at han var i besiddelse af troværdige informationer, der inkluderede vidneudsagn fra en af de officerer der skulle have deltaget i bjærgningen af ufoen. Mike McClellan var hurtigt på sagen, efter Carr afslørede Arthur Bray, som sit vidne. McClellan interviewede en række folk fra Aztec-området, men ingen havde hørt om sådan en begivenhed – udover omtalerne i medierne. McClellan skrev en overbevisende artikel der fejede al tvivl af bordet – historien var usand! Læs mere i artiklen i SUFOI Mail nr. 132 af Arne Nielsen og Ole Henningsen her. Se illustrationer her.

1950-03-17 Farmington, NM.
Den vel nok mest spektakulære ufo-observation i amerikansk historie, fandt sted over tre dage i den lille by Farmington, NM, ifølge avisen Farmington Daily Times. Halvdelen af byen er stadig overbevist om i dag, at de så sære fartøjer i hundredevis flyve over himlen den 16. marts. Nogen anslog antallet til at være over 500, og de lod til at lege tagfat langt oppe på himlen. Nogle gange stak de af i ualmindelig høj fart.

1952-07-02 Tremonten.
En “ufo-flåde” blev filmet af søofficer Delbert Clement Newhouse, og videoen blev inkluderet i Blue Book undersøgelserne, og kommenteret af US Air Force personale. Se optagelsen her.
Objekterne på optagelsen blev forklaret som værende “fugle” af Robertsonpanelet. Newhouse fastholdt dog, at han og konen først så objekterne tæt på, og beskrev dem som store og diskformede, men han nåede kun at optage objekterne da de var nået længere væk fra dem.

1957-11-04 Kirtland AFB.
To ansatte på Kirtland AFB så et hvidt lys i østlig retning over luftasen. Radaren bekræftede deres observation i kort tid, og mændene så et mørkt objekt i nedstigning for enden af Runway 26. Gennem en kikkert lod objektet til at være 15-20 feet høj, vertikalt aflangt og æggeformet, med et enkelt hvidt lys i dens midte. Den kom tættere på tårnet, før den forsvandt i høj fart over skyerne. Radarkontakten varede omkring 20 minutter. Resultaterne fra radarundersøgelsen vist ikke noget usædvanligt, og objektet var identisk med et lille fly, og det blev derfor konkluderet at vidnerne muligvis kunne have set sådan et. Denne forklaring blev brugt i den endelige udgave af Condon Komiteens rapport. Projekt Blue Book undersøgte sagen, og vidnerne blev igen interviewet af Dr. James E. MacDonald sidst i 1960’erne, og han konkluderede at en pilot ikke ville kunne manøvrere på den måde i regn og i lav højde, samt at kontroltårnet var ude af synsvinklen på dette tidspunkt. Vidnerne fastholdt, at objektet ikke lignede og opførte sig som et konventionelt fartøj.

1964-04-24 Socorro.
Socorro, NM blev berømt som ufo hotspot, da politibetjent Lonnie Zamora spotter en æggeformet ufo, mens han jagter en person der har overtrådt hastigheds-grænsen. Zamora så en ildkugle falde ned bag en bakke. Da han kom til stedet, så han en flok små væsener, der rendte rundt og indsamlede jordprøver. Da de fik øje på ham, skyndte de sig tilbage til “ægget” og fløj bort med stor hastighed, og antændte buskene nedenunder sig. Vidnets troværdighed og mængden af fysiske beviser har overbevist mange om ægtheden af ufo-mysteriet.

hqdefault(10)

Blue Book meddelte, at oplevelsen var ægte. Det var denne sag, der var med til at overbevise den skeptiske J. Allen Hynek, en af luftforsvarets primære efterforskere, at nogle uforapporter repræsenterede et spændende mysterium. I 2012 dukkede en internet-artikel op der påstod at hændelsen var en narrestreg udført af studenter fra New Mexico Tech, der brugte et ris-lampe-lignende apparat og “pyrotekniske fløjter.”
Hændelsen blev somme tider beskrevet som den mest veldokumenterede ufo-observationer, der fik meget omtale i medierne. Projekt Blue Book kunne ikke komme med et tilfredsstillende svar på hvad der fandt sted, og sagen hører derfor under “Uopklaret”.

1975-08-13 New Mexico, USA.
Sergeant Charles Moody kidnappes af en UFO med meget menneskelignende rumvæsener udenfor Alamogordo.

I april, 2015, begyndte amerikanske forskere fra forskellige institutioner at undersøge det, som de har kaldt “Four Corners mystery“, USA’s tilsyneladende største “hotspot” af metangas over New Mexico’s San Juan Basin, hvor omkring 40,000 brønde suger naturgassen ud af kullagene. Det blev opdaget fra rummet tilbage i oktober 2014, og var en vedvarende atmosfærisk hot-spot i området mellem 2003 og 2009. Det kunne lyde som en gammel ufo-kliché, at ufoobservationer kan skyldes metangas, men forskerne tager mysteriet om drivhusgasserne alvorligt. Udover klimaforandringerne, er metan jo også kædet sammen med de mystiske kratere i Sibirien og Bermudatrekanten.

UTAH

sego004

o. 5500 FVT – Helleristninger fra Sego Canyon, Utah viser “uhyggelige skikkelser”. Se flere billeder her. Se videoklip her.

Sommer, 1910Vernal.
En klassisk disk med lys på skroget, blev spottet i Vernal om aftenen, af en mand på hest. Da hesten blev urolig, stod manden af. Han så en lavt-svævende diskformet ufo, med en række lys på skroget. Da han nærmede sig, hørte han en summende lyd, da den pludselig steg til vejrs, og forsvandt.

1964 – Emigration Canyon
Forretningsmanden Paul Pedersen så tidligt om morgenen et stort ovalt objekt på himlen over ham. “det drev hen over byen og svævede over indkørslen,” sagde Pedersen. “Mens det stod stille, kom nogle folk til syne fra “koøjerne” og kiggede ned på mig. Det gjorde mig nervøs, da det var så mørkt, at jeg vidste at jeg ikke kunne ses med menneskeøjne…de lignede mennesker med deres skikkelser i skyggen af det grønne baggrunds-lys.” Pedersen fik en telepatisk besked fra væsenerne. De spurgte, om han havde lyst til at komme med dem. “Det var én stemme,” sagde han. “Jeg sagde intet, men svarede ved at tænke. Min tanke var, at jeg ikke kunne tage med, da jeg havde en kone og to børn, der havde brug for mig.” Deres svar var, “det er OK“, og derefter flyttede fartøjet sig op over træhøjde og forsvandt over bjerget bag ham.
Denne observation er velkendt i Utah på grund af dens interessante deltaljer.

1972Salt Lake City.
En lysende rund UFO dukkede op i dagtimerne i Salt Lake City, da en turist tog et billede af skylinen af byen.

1973-10-16 Lehi.
Kort efter midnat blev Pat Roach og hendes børn Bonnie og Debbie bortført og taget med i en UFO i byen Lehi. De oplevede 45 minutters manglende tid. De så, at de havde trekantede nåleprik-mærker på deres arme, og huskede at have gennemgået en fysisk undersøgelse. Debbie var syg på dette tidspunkt, og blev efter sigende helbredt efter  bortførslen.
Meget tyder dog på, at hun i høj grad har været ledet til at tro hun har haft lignende bortførsel-oplevelser som Betty & Barney Hill, der også blev på virket af den samme læge, Dr. James Harder, der havde fortalt Pat Roach om parret, før hendes egen regression, og dermed sandsynligvis kom til at manipulere med hendes minder. Læs mere her.

1974 – “Skinwalker Ranch”, Uintah County
Også kendt som Sherman Ranch, er stedet der ligger sydvest for Ballard, Utah, for paranormale og ufo-relateret episoder. Navnet er taget fra den amerikansk-indfødte legende om skinwalkerne. De tidligste paranormale undersøgelser begyndte i 1951, af en lokal videnskabs-lærer, Junior Hicks. Han havde sammen med hans elever set et stort objekt krydse himlen midt i dagstimerne. Han endte med at dokumentere omkring 400 forskellige paranormale hændelser i området hvor ranchen lå, i en periode over 50 år. Hicks fandt ud af, at Ute indianerne der havde leve i området i tusinder af år, nægtede at komme ind på ranchens område, da de troede på at det var forbandet og plaget med mystiske formskiftere. Uteindianerne havde omtalt ranchlandet som “skinwalkerens sti” i hundredvis af år.

Picture-5-620x248
Hicks forklarede, at indianerne tog dette seriøst, da de mener at skinwalkers er magtfulde ånder, der er her på grund af en forbandelse, der blev lagt på dem af Navajoindianerne.
I 1996 gav skeptikeren James Randi, en Pigasus Award til Robert Bigelow for at modtage støtte til køb af ejendommen og udførte “ubrugelige undersøgelser” af en “hjemsøgt ranch” i Utah.
I 2013 blev en filmen “Skinwalker Ranch“, der var løst baseret på myterne omkring ranchen udgivet. Se ranchen her.

 

KILDER:

https://da.wikipedia.org/wiki/Four_Corners
http://mysteriousuniverse.org/2015/04/nasa-investigates-mysterious-four-corners-area/
http://tvtranscend.blogspot.dk/2010/12/southwests-four-corners-is-region-of.html
http://www.azcentral.com/story/news/local/arizona/2015/01/23/arizona-ufo-stories–project-blue-book/22131391/
http://www.ancient-origins.net/myths-legends-americas-opinion-guest-authors/ant-people-hopi-00927

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *