Er det en fugl, et fly, eller et bevis på at der eksisterer liv fra andre planeter?

De seneste nærkontakter indrapporteret fra lokale ufobloggere, skyldes et omfattende reklamestunt udført af ingen ringere end planetariet H.R. MacMillan Space Center i Vancouver, Canada.

Billedet af en “drone” i form af planetariets top blev fanget af webkameraer, mobiltelefoner og på video i og omkring områder som Deep Cove, Jericho Beach, Burrard og Cornwall, samt Nat Bailey Stadium, og inkluderede også sidste aftens Vancouver Canadians baseballkamp, den 3. september 2013.

Formålet med den falske ufo var at skabe opmærksomhed omkring det nye planetariums attraktion i Vanier Park.

Planetariet samarbejdede med reklamefirmaet MacLaren McCann, der udviklede en ekstrem reklamekampagne, der bestod i strategisk at udgive fotos af observationerne gennem sociale medier til ufobloggere, Twitter og Facebook.

YouTube videoen af Nat Bailey Stadium ufoen opnåede mere end 200,000 hits alene. Se den her.

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=irItgeBZ7ds&w=420&h=315]

Kampagnen suppleres af en charmerende video, der viser den samme Space Centre-formet ufo flyver ind og erstatte den gamle bygning med den nye. Sloganet siger:

New and improved. H.R. MacMillan Space Centre Planetarium Theatre.

Se reklamen her.

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=wDRj2zGzvic&w=420&h=315]

Først den 10. September nåede observationen de danske medier. Det var Ekstra bladet og TV2 Nyhederne, som var hurtigst ude. På SUFOI’s debatforum på Facebook nåede den også frem.

Ekstrabladet skriver, at Vancouver Canadians tweetede omkring ufoen, samt at en lokal avis skulle have spekuleret i, om det kunne dreje sig om en fjernstyret helikopter eller en form for drage. Mange andre gæt kunne være, at det var flytrafik fra den nærliggende lufthavn, der kan spottes i den retning objektet blev filmet.

TV2 Nyhederne skriver mere detaljeret om at mens ufoen var på himlen scorede Vancouver Canadians fire point, og efterfølgende dukkede de første tweets op på nettet med hashtagget #LuckyUFO. Spillerne postede billeder af det uidentificerede flyvende objekt, der blev set i begyndelsen af sjette inning til højre for banen (ikke i retningen af lufthavnen, der ligger indenfor 5 km (rettelse: 8 km) fra Nate Bailey Stadium).

Øverst på billedet er planetariet, der viser retningen til Nate Bailey Stadium (indenfor 5 km), hvilket illustrerer, at der heller ikke kan være tale om et fly der kan ses fra lufthavnen, der befinder sig i retning ud af billedet i bunden ca. 7,2 km væk.

På SUFOI‘s debatgruppe på Facebook postede Mark Smith et link, der fortæller at det hele er et såkaldt hoax – et reklamestunt!

Konklusion:

“Ufoen” er en radiostyret helikopter, der er forklædt som toppen af planetariet, hvilket kan ses her i denne video. “Ufoen” blev også fotograferet over Nat Bailey Stadium d. 28. August 2013. Se screenshots fra videoen i fotoalbummet.

LINKS:

Ekstra Bladet
TV2 Nyhederne
SUFOI Facebook
http://www.openminds.tv
http://www.vancourier.com
https://twitter.com/vancanadians
http://www.spacecentre.ca/
http://globalnews.ca/

Direkte søgning på Twitter på #LuckyUFO kan ses her.

Nate Bailey Stadium på Google Maps: http://goo.gl/maps/67mhg
H.R. MacMillan Space Centre på Google Maps: http://goo.gl/maps/nLXN2

Billeder (links til billederne kan ses i fotoalbummet i linket herunder hvis de ikke kan ses på twitter):

https://twitter.com/kdkeitel/

https://twitter.com/Brennnasty/

Fotoalbum med screenshots fra videoen: (klik her for at se albummet og downloade billederne)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *